Tandoorikoteletter og agurkesalat
En eksotisk og asiatisk variant af koteletter i skikkelse af disse tandoorikoteletter med agurkesalat.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 15 min.
- Stegetid: 5 min.
- 2-4 fadkoteletter (ca. 275 g i alt)
- 1 tsk stødt tandoori masala (eller ½ tsk karry + ½ tsk paprika)
- ½ spsk olie
- Agurkesalat:
- ½ agurk
- 2 dl græsk yoghurt
- frisk mynte
- ¼ tsk spidskommen
- salt og peber
- Tilbehør:
- (naan)brød eller stegte kartofler
- Start med agurkesalaten: vask agurken og halvér den på langs. Skrab kernerne ud og snit agurken i tern eller skiver. Rør yoghurt sammen med friskhakket mynte, spidskommen, salt og peber og vend agurkerne i. Rør tandoori-krydderiet sammen med olien og smør den på koteletterne. Steg dem på en varm grill eller grillpande – ca. 2 min. på hver side. Servér med agurkesalat og brød (f.eks. indisk naanbrød) eller stegte kartofler.