En god tærte bliver man aldrig træt af. Hvis der bliver en rest tilovers (hvilket vi ikke tror der gør...) så smager tærten også skønt til frokost dagen efter.
1. Tænd ovnen på 200 grader. Pak butterdejen ud, og fordel den i et smurt tærtefad. Prik med en gaffel, og pensl dejen med lidt sennep.
2. Kog kyllingen i ca. 12 minutter. Skær broccoli i mindre buketter, og damp dem i 3 minutter. Skyl spinaten, og slyng den tør. Damp den med broccoli det sidste minut.
3. Kasser kogevandet. Hæld koldt vand over, og afdryp. Skær kyllingen i mindre stykker.
4. Rør æg med cremefraiche og hakket estragon. Krydr med salt og peber.
5. Fordel kylling, broccoli og spinat på butterdejen, og hæld æggemassen over. Drys med ost, og bag tærten i ca. 20 min., til den er gylden. Server tærten med brød og måske en grøn salat.