Tarteletter med kylling og champignon

Tarteletter med kylling og champignon

Lækre og velsmagende tarteletter - præcis som saglig oldemor ville havde lavet dem.

10 stk.

Ingredienser

  • ca. 250 g kogt kyllingekød uden skind og ben
  • 250 g små champignoner
  • 50 g smør
  • 2 spsk. mel
  • ca. 2½ dl kyllingesuppe
  • salt og peber
  • 10 tarteletter
  • paprika
  • lidt hakket persille
  • Sådan koger du kyllingen:
  • 1 kylling
  • 1 l vand
  • salt
  • 1 tsk. peberkorn
  • urter til kogning f.eks. porretop, gulerod, selleritop og 1 lille laurbærblad

  1. Skær kødet i mindre stykker. Gør svampene i stand, skær dem i kvarte og rist dem i smørret. Drys mel over svampene, rør indtil det hele er godt blandet, og tilsæt varm kyllingesuppe under omrøring.
  2. Kog saucen igennem, og smag den til med salt og peber. Læg låg fyldet, og hold det varmt ved ca. 65 gr. i ovnen.
  3. Lun tarteletterne, og anret dem med et drys paprika og lidt grønt på toppen.
  4. Sådan koger du kyllingen:
  5. Kom kyllingen i en gryde. Tilsæt vand salt, peber og urter, og kog det hele op. Dæmp varmen, og fjern skummet. Kog kyllingen ca. 1 time, eller til kødet slipper benene.
  6. Læg kyllingen til afdrypning i et dørslag. Si suppen, og stil den koldt, til fedtet på overfladen kan fjernes.
  7. Fjern fedt og skind på den lunkne kylling, og pil kødet fra benene. Kasser skind og ben, og køl kødet af.