Tarteletter med skinke

Tarteletter med skinke og rodfrugter

Nemme tarteletter med lækkert fyld af skinke og rodfrugter - fyldet til disse tarteletter kan varieres i det uendelige, byt skinken ud med en rest kylling og varier gulerødder og selleri med forskellige andre rodfrugter.

Tarteletter til 6 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 6 tarteletter
  • Fyld:
  • 150 g selleri, skrællet vægt
  • 150 g gulerødder, skrællet vægt
  • 25 g smør
  • 2½ spsk. hvedemel
  • 4 dl bouillon
  • 2 dl piskefløde
  • 200 g røget skinke i tern
  • 1 spsk. friskhakket timian eller persille
  • 1-2 tsk. dijonsennep eller hvidvinseddike
  • salt og peber
  • Pynt:
  • 1 stilk bladselleri og frisk timian eller persille

Sådan laver du tarteletter med skinke

  1. 1. Skær selleri og gulerødder i tern. Kog det ca. 5 min. i letsaltet vand. Afdryp grøntsagerne i en si.
  2. 2. Smelt smørret i en gryde. Rør hvedemelet i. Tilsæt kogende bouillon lidt ad gangen under omrøring. Kom fløden i. Kog stuvningen sammen ca. 5 min. under omrøring. Tilsæt skinke, selleri, gulerødder og persille. Kog op under omrøring. Smag til med sennep, salt og peber.
  3. 3. Varm tarteletterne i ovnen. Fyld den varme stuvning i. Server dem pyntet med bladselleri i tynde skiver og timian.

TIP

Har du en rest kogt hamburgerryg, kan du skære det i tern og bruge i stedet for skinken.