Ribbenssteg

Ribbenssteg

RIBBENSSTEG MED ABRIKOSFYLD OG LØGRELISH

Søde abrikoser og sure løg pifter op på ribbensstegen.

(6 pers.)

1 1/2 kg ribbenssteg af koge- eller stegestykke uden ben.

1 spsk. groft salt

Fyld:

150 g hakket svinekød 10-12 % fedt

100 g kogt skinke

10 tørrede bløde hakkede abrikoser

2 spsk. hakket persille

1 lille æg

1/2 tsk. salt

peber

1/2 l vand, hvis der ønskes sovs kødnåle

Tilbehør: Kartofler, evt. brunede.

1. Skær en lomme i kødets længde eller bed slagteren om at gøre det. Rids sværen, se under flæskesteg. Gnid sværen med salt. Sørg for at få salt ned mellem alle sværene. Rør alle

ingredienser til fyldet sammen, og fyld farsen i stegen med en ske. Luk åbningen med kødnåle.

2. Hæld evt. vand i en bradepande. Læg stegen på risten over bradepanden, og stil bradepanden midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader, og giv stegen ca. 1 3/4 time, til den er mør og gennemstegt. Skær den i skiver, og lav evt. sovsen – se under flæskesteg.

Løgrelish:

2 løg

1 gul peberfrugt

1 grøn peberfrugt

Syltelage:

2 dl hvidvinseddike

1 tsk. havsalt

1 dl flydende honning

75 g sukker

2 spsk. friskrevet ingefær

1. Hak løgene, og skær peberfrugterne i tern.

2. Kog eddike, salt, honning, sukker og ingefær sammen, til sukkeret er opløst. Kom løg og peberfrugt i lagen, og kog det hele sammen i 5 minutter.

3. Kom løg og peberfrugter i lage i et rent og skoldet glas, og luk til. Opbevar relishen i køleskabet.