Thaikylling i kokos og karry
(4 pers.)
Ingredienser
- 1 ds. kokosmælk (400 g)
- 1-2 spsk. rød karrypasta
- 1 dl kraftig bouillon
- 4 spsk. fishsauce el. sojasauce
- 2 spsk. lime- el. citronsaft
- 1 tsk. sukker
- 500 g kyllingefilet
- 250 g grønne bønner
- 2 forårsløg
- evt. 2-3 spsk. friske korianderblade
- 50 g cashewnødder
- Tilbehør:
- kogte ris
- Kog kokosmælken op. Kom rød karrypasta i. Tilsæt bouillon, fishsauce, limeeller citronsaft og sukker. Kom tern af kyllingefilet i. Kog det sammen ca. 10 min. under låg.
- Nip bønnerne, og kog dem 5-6 min., afdryp dem, og fordel dem over retten. Drys med snittet forårsløg og koriander. Rist cashewnødder på en tør pande, og drys dem over. Server ris til.