Thaisalat med oksekød, grønne bønner og nudler

Thaisalat med oksekød, grønne bønner og nudler

En lækker thaisalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 okseflanksteak
  • 1 dl sojasauce
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 2 spsk. revet ingefær
  • 1 spsk. olie
  • peber
  • Desuden:
  • 1 mangofrugt
  • 1 lille romainesalat
  • 1 agurk
  • 300 g grønne bønner, helst friske danske
  • 2 forårsløg
  • 200 g risnudler
  • Marinade:
  • 3 spsk. limesaft
  • 2 spsk. fishsauce
  • 2 tsk. sukker
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • evt. ½-1 tsk. finhakket rød chili
  • Pynt:
  • 30 g ristede cashewnødder og evt. frisk koriander eller mynte

  1. Kom kødet i en skål, og hæld sojasauce over. Tilsæt hvidløg og ingefær. Vend kødet rundt, og lad det trække et par timer i køleskab. Tag kødet op af marinaden, og kassér marinaden. Pensl kødet med olie.
  2. Grill kødet 15-20 min. på udendørsgrillen, og kom peber over. Vend den flere gange under grilningen. Eller brun flanksteaken i olie på begge sider på en pande.
  3. Kom flanksteaken i et smurt ovnfast fad. Stil kødet i ovnen ved 225 gr. i ca. 20 min. på midterste ovnribbe. Skær kødet i meget tynde skiver.
  4. Skræl mangofrugten, og skær den i tynde både. Skyl og afdryp salaten godt. Skær agurken i skiver. Nip bønnerne, og kog dem 6 min. i letsaltet vand. Hæld vandet fra.
  5. Snit løgene. Bland mango og grønsager i en skål. Kog nudlerne efter anvisning på emballagen. Kom dem i en sigte, og overbrus dem med koldt vand. Skær dem i mindre stykker. Fordel nudler, mango og grønsager i portionsskåle.
  6. Pisk ingredienserne til marinaden sammen, og dryp over. Fordel kødet, og drys med cashewnødder og evt. koriander.