Tofarvede nutella-snegle

Skønt hjemmebag: Tofarvede Nutella-snegle

De to farver dej snor sig om hinanden og giver en kage med et flot og anderledes udseende.

12 stk

Total:2 timer 15 minutter

Arbejdstid:2 timer

Ingredienser

  • 125 g sødmælk
  • 30 g smør
  • 25 g gær
  • ½ æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 265 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 125 g sødmælk
  • 30 g smør
  • 25 g gær
  • ½ æg
  • 50 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 15 g kakaopulver
  • ½ tsk salt
  • 6 spsk Nutella

Sådan gør du:

  1. Lys dej: Smelt mælk og smør sammen i en gryde ved lav
  2. varme. Tag gryden fra varmen, og lad blandingen stå, til den er lillefingervarm.
  3. Smuldr gæren i den lune mælkeblanding. Tilsæt æg, sukker og vaniljesukker, og rør det sammen.
  4. Bland hvedemel og salt, og ælt det i dejen, til den er glat og smidig – ælt grundigt i mindst 5-8 minutter.
  5. Mørk dej: Smelt mælk og smør sammen i en gryde ved lav varme. Tag gryden fra varmen, og lad blandingen stå, til den er lillefingervarm.
  6. Smuldr gæren i den lune mælkeblanding. Tilsæt æg og sukker, og rør det sammen.
  7. Bland hvedemel, kakao og salt, og ælt det i dejen, til den er glat og smidig – ælt grundigt i mindst 5-8 minutter.
  8. Læg dejene i hver sin skål, og lad dem hæve lunt og tildækket til i 1 time. Rul den lyse dej ud på et let meldrysset bord til et rektangel på 40 x 22 cm.
  9. Smør 3 spsk Nutella ud på dejen i et ensartet lag. Rul herefter den mørke dej ud til en firkant i samme størrelse som den lyse.
  10. Læg den mørke dej oven på den lyse, og rul dejen en smule ud, så den bliver lidt tyndere.
  11. Smør de sidste 3 spsk Nutella ud på den mørke dej.
  12. Skær dejen i 12 strimler med en pizzaskærer, og rul hver dejstrimmel sammen til en snegl.
  13. Læg bagepapir på 2 bageplader. Fordel 6 snegle i en cirkel på midten af hver bageplade.
  14. Dæk sneglene til, og lad dem efterhæve i 30 minutter.
  15. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  16. Bag sneglene i 15-18 minutter, til de er gennembagte – dæk dem evt. med et stykke folie undervejs, så den lyse vaniljedej ikke bliver for mørk.
  17. Tag kagerne ud, og afkøl dem på en rist før servering.