Tomattærte med forårsløg
Gæster eller weekend: En nybagt tærte er altid populær på frokostbordet.
4 pers.
Ingredienser
- Dej:
- 175 g mel
- 85 g smør
- 85 g friskrevet grana
- 2 æg
- Fyld:
- 1 bg. (150 g) cremefraiche
- 3 æg
- 500 g cherrytomater
- 1 bdt. forårsløg
- salt og peber
- rucola til servering
- Mel og smør smuldres, blandes med grana og samles med æg. Dejen rulles ud, lægges i en tærteform (23 x 23 cm) og stilles koldt en times tid, eller til den skal bruges.
- Cremefraiche, æg og salt og peber piskes sammen og hældes i formen. Skyllede, halverede tomater og skyllede forårsløg i små stykker fordeles i æggemassen, og tærten bages ved 175 gr. i ca. 45 min. Tærten serveres lun med rucola.