Trefarvede julesmåkager
De fine regnbue-småkager har fået 3 julesmage: kirsebær, valnødder og chokolade. Du kan variere kagernes smage og farver med andre ingredienser.
ca. 60 stk.
Total:2 timer 12 minutter
Arbejdstid:2 timer
Ingredienser
Dej:
- 275 g hvedemel
- ¼ tsk. bagepulver
- 1 knsp. salt
- 175 g blødt smør
- 125 g sukker
- 1 æg
- 1 tsk. vaniljepulver eller -paste
Smag:
- 50 g syltede kirsebær
- 50 g valnødder (hakkede)
Sådan gør du:
- Sigt de tørre ingredienser sammen.
- Pisk smør og sukker luftigt i 3-4 min. med en håndmikser. Pisk æg og vanilje i.
- Rør eller pisk stille de tørre ingredienser i dejen, til den samler sig.
- Del dejen i 3 portioner à ca. 200 g, og bland dem med hhv. afdryppede og hakkede bær, hakkede valnødder og smeltet chokolade. Læg de 3 deje i køleskab i 30 min.
- Del hver farve dej i 2 portioner (á ca. 130 g), og tril dem til 30 cm lange stænger. Læg en stang af hver farve ved siden af hinanden, og tryk dem let sammen. Læg de 2 stænger i 3 farver i køleskab i 30 min.
- Del hver trefarvede stang over på midten. Tag en fra, og læg resten tilbage på køl.
- Rul dejstykket ud på et meldrysset bord til et aflangt stykke (ca. 36x7 cm). Skær den i 2½ cm bredde stykker, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Gentag med resten af dejen.
- 8. Bag kagerne ved 175 grader i ca. 12 min., og afkøl kagerne på en rist. Opbevar i en kagedåse.