Vaffel med banan og ahornsirup

Sprød vaffel med banan og ahornsirup

Servér en lun vaffel til morgenmad med banan, ahornsirup og kakaonips på toppen. Mums!

10-12 stk.

Dej:

  • 10 g gær
  • ½ tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 5 dl lun mælk
  • 2 æg
  • 300 g hvedemel
  • ¼ tsk. natron
  • 125 g smeltet smør
  • 1 banan
  • 3 spsk. kakaonips
  • ahornsirup

Sådan gør du:

  1. Smuldr gær i en skål sammen med salt og sukker. Tilsæt mælk, og pisk sammen.
  2. Pisk æggene i, og tilsæt mel og natron.
  3. Smelt smør, og pisk dejen sammen med det smeltet smør.
  4. Lad dejen koldhæve natten over, eller lad dejen hæve tildækket et lunt sted i en time.
  5. Opvarm et vaffeljern. Smør evt. jernet til den første vaffel. Læg et par skefulde dej på det varme jern, og bag vaflerne.
  6. Anret vafler med bananskiver og kakaonips. Dryp med ahornsirup efter behag.