Vandmelongranité
Denne vandmelongranité er lækker som mundrenser mellem retter eller som en lille, læskende dessert på en solrig sommerdag. Brug en sød, moden melon. Det kan smages!
Ingredienser
- 4 personer
- Vandmelongranité:
- 500 g vandmelon
- 100 g sukker
- 1 citron, saften heraf
- Pynt:
- Skovsyre/
- citronmelisse
Sådan gør du
- Skær vandmelon i mindre stykker, og fjern kernerne. Blend vandmelon, sukker og citronsaft til puré, og hæld den i en stålskål. Stil den i fryseren i 4-5 timer. Skrab i granitéen med en gaffel undervejs, så der dannes isflager.
- Server i små skåle, og pynt med skovsyre- eller citronmelisseblade.
- TIP: Giv granitéen et tvist, og pynt med et par friske basilikumblade. Det smager også genialt godt!