Yoghurt med blåbærkompot og kardemomme- mysli

Yoghurt med blåbærkompot og kardemomme- mysli

Myslien er skøn, let sød og knasende og kan laves i god tid. Du kan opbevare den tørt og tillukket 1-2 uger. Tilsæt kardemomme efter smag.

4-6

Ingredienser

  • Mysli:
  • 200 g grovvalsede
  • havregryn
  • 100 g hel boghvede
  • 100 g mandler
  • 100 g græskarkerner
  • 1 tsk stødt kanel
  • 2-4 tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk salt
  • ½ dl ahornsirup
  • ½ dl kakaonips
  • Blåbærkompot:
  • 200 g frosne blåbær
  • 1 dl æblemost
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • evt. lidt stevia eller sukker
  • Desuden:
  • letmælksyoghurt
  • evt. friske bær

Sådan gør du

  1. Bland havre med boghvede, mandler, græskarkerner, kanel, kardemomme og salt. Vend ahornsirup i, og bred det hele ud på bagepapir på en bageplade.
  2. Tør myslien i en 120 grader varm ovn (ikke varmluft) i ca. 45-60 minutter. Vend rundt i myslien undervejs. Lad den køle helt af, og opbevar den i en lufttæt beholder indtil brug (eller i op til 1-2 uger).
  3. Kog blåbærrene op med æblemost og vanilje. De skal koge i ca. 10-15 minutter. Smag dem til med stevia eller sukker, hvis du vil, eller lad være. Lad dem køle helt af.
  4. Rør 1-2 dl yoghurt per person med 2-3 tsk blåbærkompot, og top med mysli og eventuelt friske bær. Server straks.

Tip

Blåbærkompotten er også skøn til ost!

PRØV OGSÅ: Flad mave-müsli