I en tid, hvor mere og mere bliver digitalt og mange køb kan gøres over nettet, popper også flere og flere muligheder for at få sendt fornødenheder direkte til døren op. Eksempelvis skrabere. Eller bind. Eller sokker! Det er 3 af de ting, du kan tegne abonnement på i dag.
Det er måske svært at tro på, men for nogen er det faktisk temmelig grænseoverskridende at skulle slynge en pakke Tampax op på varebåndet i den lokale Netto. Det beretter folkene bag Pigepakken.dk og de har selvfølgelig også en løsning på dét problem.
Du kan nemlig tegne abonnement på deres produkter, der varierer fra bind og tamponer til kondomer, glidecreme, barberudstyr og sågar klamydia- og graviditetstest! Idéen er, at du udvælger de produkter, du ønsker på månedlig basis – du kan altid ændrer i dem, og så modtager du dem ca. 5 dage inden din menstruation, når du har oplyst hvordan din cyklus ligger. Det lyder temmelig smart og du betaler kun for produkterne – ikke noget abonnement.
Hos Glatteben.nu sender de skrabere og barberskum til dig, når du er ved at løbe tør og skraberen er ved at blive sløv.
Selv beskriver de to stiftere Andrea og Matilde missionen, som at gøre det "let og billigt at holde dine stænger glatte og velplejede" og metoden som "at sælge kvalitetsskrabere og skum både løst og på abonnement".
Med dine skrabere kan du få barberskummen Shave Safe, der rent faktisk gør en forskel på røde knopper efter barbering – vi taler af erfaring!
Vi er kommet til ham. Til gemalen, din partner in crime, hvis du har en. For selvom hans beauty-behov måske nok er mindre end dine, så betyder det ikke, at der ikke er et sejt koncept, han skal skrives op til.
Hos Maincopenhagen har de specialiseret sig i basistøj til mænd - underbukser, undertrøjer og T-shirts, og med et af deres abonnementer er det slut med slatne boxeshorts til ham derhjemme. Hvis altså kvaliteten er i top er prisen helt rimelig for 10 stk. hvide basisboxers; 630 kr.