6 behandlinger du skal booke nu

6 behandlinger du skal booke lige nu

Efter at have gemt sig i store uldtrøjer hele vinteren er det nu tid til at forberede sig på sommeren, der lurer lige om hjørnet. Vi har fundet 6 behandlinger du skal booke nu, så du bliver klar til bikini og bare ben - i både luksus og budgetvenlige priser.

Cellulite-behandling


Cellulite er noget de fleste kvinder har. Det er på ingen måde farligt, men det kan være udtryk for, at du godt kunne spise sundere og motionere mere - selvom det ikke nødvendigvis er nok. Så du har hørt det mange gange før, men det kedelige råd lyder, at du skal spise masser af frugt, grønt, dyrke motion og skrotte raffinerede fødevarer - fordi det virker. I kombination med en sund livsstil, findes der behandlinger, der rent faktisk virker. Det kræver gentagelser og en lille smule tålmodighed før du vil se resultater, men det er givet rigtig godt ud.

LUKSUS

Bindevævsmassage er en effektiv massageform, der fjerner affaldsstoffer i kroppen ved hjælp af sugekopper. Med denne massage skal du lide en smule for skønheden, men det er yderst effektivt og du får desuden en skræddersyet behandling med vejledning til kost og livsstil. Du kan efterfølgende fortsætte behandlingen med sugekopperne hjemme og forvente at se resultater inden for en måneds tid ved brug af sugekopperne hver anden dag. Det er nødvendigt med en grundig vejledning til anvendelse af sugekopperne for det bedst mulige resultat.

Bindevævsmassage hos Naturskøn i Aarhus, 600 kr. og Nui Cph i København, 650 kr.

Sugekop fra Sard Kopenhagen, 169 kr. Sard.dk

BUDGET

Udover sugekopsbehandlingen, som du kan udføre hjemme, er tørbørstning en effektiv måde at dræne kroppen for affaldsstoffer. Børst hele kroppen i lette strøg mod hjertet hver morgen inden du skal i bad, hvilket vil afgifte kroppen, fjerne døde hudceller og give en blød, smuk hud.

Buff Natural Body Brush fra Karmameju, 199 kr. Karmameju.dk

LÆS OGSÅ: Naked hair: En guide til den nye it-frisure

Hårfjerning


Sugaring er en effektiv og naturlig hårfjerningsmetode, der er mere end 3000 år gammel. Hårene hives af i groretningen, hvilket minimerer risikoen for indgroede hår og irritation og efterlader en babyblød hud. Foråret er et perfekt tidspunkt at starte dit forløb, så du har smukke og bløde ben, når solen for alvor titter frem.

LUKSUS

Beauty Avenue er en perle midt på Frederiksberg, hvor det søde personale er yderst kompetent inden for sugaring. De smukke og hyggelige omgivelser gør det nemt at slappe af under behandlingen, og før du ved af det, kan du spankulere derfra med de blødeste ben.

Sugaring af ben hos Beauty Avenue Spa & Brow Bar, 800 kr. Se mere på Beautyavenue.dk/

BUDGET

Wax-Clinique på Vesterbro har mange trofaste kunder, der kommer igen og igen bl.a. på grund af den gode service og det professionelle og babybløde resultat.

Sugaring af ben Wax-Clinique, 399 kr. Se mere på Wax-clinique.dk/


Ansigtsbehandling


Sommer og varme er ofte lig med mindre makeup, hvilket kan virke angstprovokerende på de fleste. Derfor er det en god ide at få en ansigtsbehandling eller to, så din hud kan komme i balance og du kan tage på stranden uden makeup - og bekymringer.

LUKSUS

Du er i trygge og erfarne hænder hos kosmetolog Anita Falslund, som bl.a. tilbyder Ling Signature Facial, der fungerer som en effektiv og blid 'hovedrengøring' af huden.

Ling Signature Facial hos Anita Falslund, 975 kr. Se mere på Anitafalslund.dk/

BUDGET

Heywellness er et online wellnessunivers, der tilbyder last minute tilbud på diverse skønhedsbehandlinger på et stort udvalg af klinikker landet over. Du får minimum 30 % rabat, hvilket kan lette lidt, hvis budgettet er stramt.

Se mere på Heywellness.dk/

Mani og pedi


Smukke hænder er essentielt hele året rundt, men der er noget helt særligt over sommerbrune hænder med velplejede negle. Det samme gælder fødderne, der kan have godt af en forårsrengøring i form af en pedicure inden de skal luftes i sandalerne.

LUKSUS

Under D'Angleterre gemmer der sig et helt unikt spaunivers. Når du træder ind i Amazing Space, glemmer du straks hverdagens ræs og kan læne dig tilbage, mens du får en behagelig og luksuriøs behandling.

Amazing Hands – Lux hos Amazing Space, 575 kr.

Amazing Feet – Lux hos Amazing Space, 695 kr.

Se mere på Amazing-space.dk/

BUDGET

Nails Cph er en professionel klinik, hvor dine hænder og fødder får den kærlighed de har brug for. Du behøver ikke bestille tid, hvilket gør det dejlig fleksibelt i en travl hverdag.

Manicure hos Nails Cph, 199 kr.

Pedicure hos Nails Cph, 300 kr.

Se mere på Nailscph.dk/dan/

Frisør

Et sundt og smukt hår kræver en god frisør, og København er så heldig at have en af de absolut bedste inden for branchen. Studio Cim Mahony er ejet af den talentfulde Cim Mahony, der har et yderst imponerende cv med kunder som Numéro og Vogue. Udover en professionel klipning får du også en privat og eksklusiv oplevelse i den smukke salon.

LUKSUS

BUDGET

Rodeo CPH er en nystartet salon på Frederiksberg med tre dygtige frisører bag rettet. Her er du i trygge hænder og kan få studset spidserne til en budgetvenlig pris.

Klip af spidser hos Rodeo CPH, 345 kr., Rodeocph.dk/

LÆS OGSÅ: Sådan skaber du selv 4 af de hotteste looks lige nu

LÆS OGSÅ: Her er forårets 5 hotteste makeup-tendenser

LÆS OGSÅ: 8 tips til lækkert hår