Her er dine 9 bedste våben i kampen mod uren hud
I kampen mod uren hud er der heldigvis meget, du kan gøre. Nogle urenheder er hormonelt betingede, og de er svære at bekæmpe med produkter i håndkøb, mens andre urenheder kan skyldes tilstoppede porer og dårlige vaner, som vi altså godt kan ændre på. Her er de bedste tips til at få en ren og smuk hud.I kampen mod uren hud kan salisylsyre være din redning. Salisylsyre er en mild form for peeling, der eksfolierer huden og har en anti-inflammatorisk virkning. Køb en rens med salicylsyre og rens din hud morgen og aften.
Clear Start Breakout Clearing Foaming Wash fra Dermalogica, 125 kr.Lermasker trækker urenhederne ud af huden og er derfor velegnet til problemhud. Du kan påføre en lermaske på din bums som spot-treatment inden sengetid og lade den virke natten over. Der findes også andre former for masker til uren hud, som denne fra REN, der eksfolierer blidt og fjerner døde hudceller uden at udtørre huden. Brug gerne en maske to gange i ugen i ca. 15 minutter.
Lermaske fra Beauté Pacifique, 149 kr.
Clearcalm 3 Clarity Restoring Mask fra REN, 395 kr.Hvis du har fedtet og uren hud, kan det være du skal prøve at bruge en oliefri creme. Den fugter, men efterlader huden mat og du undgår en fedtet t-zone.
Sodium PCA ”Oil Free” Moisturizer fra Kiehl’s, 170 kr.
En periode med uren hud kan sætte sine spor, men heldigvis kan du bruge forskellige olier eller cremer til at reducere ar. Hybenkerneolie er naturens hjælpende hånd, hvor Clinique har lavet en meget effektiv creme til at reducere ar og pigmenteringsforandringer.
Certified Organic Rosehip Oil fra Trilogy, 159 kr.
Even Better Clinical Dark Spot Corrector fra Clinique, 1.075 kr.
Ved uren hud kan det forværre huden at bruge en almindelig skrub, da kornene i skrubben kan være for hårde ved huden og sprede bakterierne fra urenhederne. Brug i stedet en enzym peel, der renser porerne og fjerner døde hudceller ved hjælp af frugtenzymer.
Soft Buff Skin Exfoliator fra Green People, 209 kr.
Når urenhederne skal dækkes, er det et godt trick at bruge en anti-septisk concealer. Du får altså en concealer, der dækker og en antibakteriel virkning i ét produkt.
Cover Stick fra Manhattan Clearface, 70 kr.
Mineral makeup er perfekt til uren hud, da det lader huden ånde og tilstopper ikke porerne. Ved brug af mineral makeup er det stadig utrolig vigtigt at rense dit ansigt morgen og aften. Husk desuden at vaske ansigtet efter træning, så sved og bakterier bliver vasket væk og porrerne ikke stopper til.
Liquid Minerals, Amber fra Jane Iredale, 450 kr.
Original SPF15 Foundation fra bareMinerals, 410 kr.
Hvis du har en bums, er det bedste, du kan gøre, at komme en varm vaskeklud på det berørte område. Væd vaskekluden i varmt vand – gerne meget varmt, og påfør det på bumsen. Du skal ikke presse, men blot lade det sidde til vaskekluden ikke er varm længere. Dette påvirker at betændelsen trækkes længere ud i huden og bumsen vil forsvinde hurtigere. Huden vil blive rød, så gør det evt. om aftenen. Hvis du skal klemme, så gør det med papir, så hænderne ikke kommer i direkte kontakt med huden.
Organic Cotton Wash Cloth fra Suki, 49 kr.
Man tænker ikke over det, men vi rører vores ansigt utrolig mange gange i løbet af en dag. Hænderne er fyldt med bakterier, så hold hænderne rene og væk fra ansigtet. Husk også at rengøre din mobil jævnligt, da bakterierne på din telefon påføres direkte på huden, når du taler i den.
Nature Secrets Hand Gel With Anti-Bacterial Extracts Tea Tree & Mandarin fra Oriflame, 67 kr.
Ginger Hand Cleanser fra Origins, 175 kr.
Læs også: 7 fugtgivende ansigtscremer til alle hudtyper