Amanda Gorman på forsiden af Vogue: ”Hun er meget mere end en litterær stjerne”
Den 23-årige digter og aktivist Amanda Gorman blev verdenskendt under Joe Bidens indsættelse i januar. Nu kalder verdens største modemagasin, Vogue, hende "mere end en litterær stjerne" og gør hende til deres nye forsidemodel.
”Poet, aktivist, optimist, stilikon – Gorman er blevet så meget mere end en litterær stjerne. Mød fænomenet, som er ved at blive skabt.”
Måske indrammer det meget godt, hvem den 23-årige amerikanske digter og aktivist, Amanda Gorman er. Det er i hvert fald sådan verdens største modemagasin Vogue har valgt at præsentere deres forsidemodel i dette års Maj-nummer. Og den første poet på forsiden nogensinde.
For Amanda Gorman – den indtil for fire måneder siden ukendte poet og Harvard-studerende – har på kort tid sat sit aftryk.
Siden hun som den yngste digter nogensinde læste sit digt ”The Hill We Climb” op ved indsættelsen af den amerikanske præsident Joe Biden, har alles øjne været rettet mod hende.
Hun ligger i top på Amazon, har underskrevet en modelkontakt med det verdenskendte IMG Models, der bl.a. huser modeller som Gisele Bünchen, Ashley Graham, Kate Moss og søstrene Bella og Gigi Hadid, været på forsiden af Time – og nu er hun så forsidemodel på Vogue.
Man skal ikke være som mig
Det er den amerikanske stjernefotograf Annie Leibovitz, der har fotograferet den amerikanske digter. Iført ekstravagante designerkjoler med tyl, afrikanske mønstre og selvfølgelig en gul dragt – ligesom den kendte gule Prada-frakke, hun bar ved Bidens indsættelse.
I det nye nummer af Vogue fortæller Amanda Gorman, at den store medieopmærksomhed har gjort hende bevidst om, at hun ikke ønsker at være billedet på, hvordan man som ung, sort kvinde klarer sig godt i verden:
”Jeg ønsker ikke, at min historie bliver en begrænsning, hvor man for at være en succesfuld sort pige skal være som Amanda Gorman og gå på Harvard. Jeg vil egentlig gerne have, at nogen opløser den fortælling, som jeg har etableret,” siger hun blandt andet og understreger samtidig, at hun stadig kæmper med at skulle acceptere, at hun med sin baggrund i dag lever et ægte middelklasseliv med lejelejlighed:
”Jeg prøver ikke at bebrejde mig selv. Når du er en, der har levet et liv, hvor visse ressourcer har været begrænset, føler du altid, at overflod er som den forbudte frugt.”
