Et indslag på TV 2 satte gang i Anette Kristine: ”Der er så meget udskamning knyttet til de ord”

Når Anette Kristine Poulsen har noget nyt på tapetet om huden, skønhed og alverdens mulige og umulige idealer, så spidser man automatisk ører.

For hun er ikke bare kendt som Børsens skønhedsredaktør og fast ekspert på 'Go’ Morgen Danmark'; hun er også Danmarks ukronede dronning af no nonsense-hudplejesnak. Hvis der er noget, der virker, så ved Anette Kristine Poulsen det, og hvis der er noget, der IKKE virker – ja, så tør hun også sige det højt.

Læs også

Nina Larsen står bag Sofie Lindes X Factor-looks: Få hendes private skønhedstips

Nu er hun så aktuel med endnu en bog om hudpleje, der hedder ”Bedre hud med årene”. Her får du hendes filterløse udlægning af hovedbudskaberne, som bl.a. gør op med jagten på ungdommelig hud.

Hvorfor er der brug for endnu en bog om hudpleje, Anette?

"Ja, det ville min far også godt vide. ”Der kan da ikke være mere at sige om huden”, sagde han til mig, da jeg netop var gået i gang med projektet. Egentligt ville jeg da også bare lave en opdateret version af min første bog ”Seriøst bedre hud”, men da jeg talte med mit forlag, ville de hellere have en helt ny bog. Det afviste jeg til en start, men så var der alligevel et indslag på 'Go’ Morgen Danmark', der satte noget i gang i mig."

"Vi lavede et indslag om, at alder aldrig har været nogens hudtype. De der produktinddelinger i alderskategorier er i bedste fald harmløse og i værste stigmatiserende. I indslaget taler vi med en kvinde, der deler sine niacinimid-, salicylsyre- og spf-produkter med sin meget yngre datter, og det kom der en enorm reaktion på fra seerne – så der var jeg sikker på, at vi havde fat i noget. Det var den reaktion kombineret med min egen indignation over, at vi tillader dele af skønhedsindustrien at tale ned til en hel gruppe af kvinder.

Der er ingen andre brancher, hvor man ville kalde modtagerens hud for ”moden”, påpege ”slaphed” eller tale om nødvendigheden af ”opstrammere”. Og mig bekendt er der da heller ikke nogen tøjbutikker med en afdeling for hængebryster og topmaver. Og nå ja, så var der ting, der manglede i sidste bog. Som halsen, hvordan det i virkeligheden hænger sammen med øjenomgivelser, og hvad der er seneste nyt (og sandt) på kollagenfronten."

"Det handler jo ikke om, at vi skal flygte fra vores alder – det handler om, at vi skal gøre vores hylster så bekvemt at leve i som muligt. Det er som den amerikanske forfatter Joan Didion skriver: ”Tiden er den skole, vi lærer af. ”Og det gælder altså også for huden. Når du først har knækket koden til, hvordan du bedst nærer din hud, så kan du sagtens acceptere en bums eller en pigmentplet – for du ved, hvad du skal gøre."

Men er du enig i, hvad Catherine Deneuve sagde om, at der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor hun må vælge mellem sin røv og sit ansigt?

"Deneuve? Tja, ha ha ha … så ville jeg da gå efter lidt af det hele. Forstå mig ret; jeg kan også godt se, at min kæbelinje har fået egen ny agenda, ligesom jeg gør en indsats for, at min hud skal stråle af friskhed. Men jeg vil ikke have, at det er UNGDOM, der skal være min referenceramme.

Læs også

Sofie Lassen-Kahlke fik en sms fra en veninde, der så hende på tv – så fik hun dårlig samvittighed

Jeg vil have, at idealet er den velplejede hud, der er levet et godt liv i. Og så er vi jo som voksne typisk også ægte færdige med alle de der tossede trends og kultbehandlinger. Snegleslim og microneedling og K-beautys 12 trins-doktriner. Drop det. Det, vi skal give huden, er fugtmættende ro, få – men virkelig velvalgte – produkter baseret på veldokumenterede ingredienser og masser af lykkehormoner udvundet ved tiden vi tilbringer i naturen, i sengen og med dem, vi elsker."

Farvel til anti-age

Din bog hedder ”Bedre hud med alderen”. Hvorfor?

"Fordi helt ærligt: Hvem vil være 22 år igen? Ikke mig. Vi taler alt for lidt om, at huden faktisk kan få det bedre med alderen. Som i markant bedre. Det er, som om vi har en fastlåst idé om, at ung hud er den bedste hud. Men det er altså langt fra tilfældet.

Og jo, der er da ting, som vi godt kan ønske os fra vores unge år – for mig er det kæbelinjen – men jeg kan også pege på det modsatte. Da jeg var midt i 30’erne, sad jeg over for en hudklog herre, og jeg bad ham sådan henkastet vurdere min hud. Der kom alt fra storeporer til kaotisk pigmentkoks og fedtet overflade på bordet. Problematikker jeg ikke døjer med i dag."

Hvorfor skulle huden også nødvendigvis blive ”grimmere” med tiden – bliver den ikke bare anderledes?

"Det starter med marketing. Vi bliver talt til, som om ungdom er målet, og anti-age er af det gode. Anti-age er ikke bare et menneskefjendsk begreb; det er også ukonkret. Anti-age-begrebet dækker over mange ting – og er helt forskelligt fra person til person. For det kan være hudpleje til ”moden hud” og ”slap hud” … men anti-age kan jo også for nogen være at starte dagen med skyr, at vinterbade eller at huske solfaktoren året rundt."

Hvor meget af vores huds udseende er afgjort af gener?

"Der rammer du lige ned i det hotteste forskningsområde lige nu. Epigenetikken er blevet et kæmpestort emne. For ja, vi er rundet af vores forældres gener, men forskeren David Sinclair fra Harvard University publicerede i januar et studie, der har været 16 år undervejs, som viser, at måden, vi lever på, kan være med til at afgøre, hvordan vi forvalter de gener.

Vores livsstil påvirker vores genetik; altså vi kan påvirke vores egen pulje af gener langt mere, end vi har vidst – og give det videre til næste generation. DET er groundbreaking."

Hvor meget handler vores huds udseende så om livsstil?

"God hudpleje handler mest af alt om det, du vælger ikke at gøre. Hvis du ikke

lader dig misbruge i solen, så er du allerede kommet langt. For meget sukker er heller ikke godt. Det gør kvaliteten af vores kollagen dårligere – man kalder det faktisk ”sukker-rynker”.

Og så er det at undgå cigaretrøg, passiv rygning og at beskytte huden mod forurening. Alle de elementer gør en kæmpe forskel. Røg ødelægger de perifere blodkar, og det har en direkte indflydelse på blodforsyningen. Dit hud får et grumset skær på grund af den lavere blodcirkulation."

Og er der mindre indlysende ting, som også er afgørende?

"Hella Joof sagde et sted: ”Jeg griner rigtigt meget, derfor har jeg så flot hud”. Er det rigtigt? Det modsatte betyder i hvert fald noget – er du sur og stresset, så sætter det sig synligt. Den mentale påvirkning har en stor betydning for, hvordan huden tager sig ud.

Læs også

Jeanette Varberg har én sætning om skønhed, som alle medsøstre bør høre

Harold Lancer, der er en anerkendt amerikansk hudlæge, som holder til i LA, siger, at god hudpleje starter med, at du plejer din mentale og fysiske sundhed, fra du er helt ung. Illusionen om ungdom bliver solgt og markedsført til os konstant, så det er afgørende, at vi tager os af den indre kerne og ydre modstandskraft fra en tidlig alder, så vi har et fundament af selvværd og selvaccept at bygge på."

Hvor meget betyder produkterne, som vi bruger?

"Det er så afgørende med antioxidanter i hudplejen; huden er det organ, der afslører mest i forhold til vores liv. Den holistiske dermatolog, Howard Murad, siger at 80 procent er gener og livsstil, 20 procent er hudplejeprodukter.  Det er jeg enig i. Det handler ikke om at bruge mange produkter, men de rigtige."

Tal pænt om din hud

Hvilke tre myter vil du helst aflive?

"Den første er, at alder kan bruges som direktivet for at afgøre hudtype. Det gælder ikke. Derudover undrer det mig, hvem der har indprentet os, at vi skal rense hud to gange om dagen? Ja, du skal rense om aftenen for at fjerne snavs, forurening, makeup etc.

Men hvis du har tør hud, så er det ikke godt om morgenen, og flere hudlæger siger, at et af de største problemer er overrenseri. Skyl med vand eller rens med en opvredet vaskeklud om morgenen. Så det var min anden myte.

Endelig er der myten om, at en dedikeret øjencreme skulle være en nødvendighed. Vi har brug for meget hjælp omkring øjnene, fordi huden er ekstra tynd der – og det betyder, at den har gavn af både fugtmætning, kollagen-styrkende indhold som f.eks. peptider eller A-vitamin og endelig beskyttelse. Ingen af de tre nødvendigheder giver mening at købe i miniature-formater."

Hvilke hudplejesandheder håber du, at alle tager til sig?

"At det ikke behøver at være dyrt at tage sig af sin hud. Det handler slet ikke om pris, men om indhold. Og så at vi bliver dygtigere til at pleje huden som det hus, vi bor i, og meget bedre til at tale pænt om det. Ord er magt.

Tænk, hvor dårligt du får det oveni, hvis du ikke bare har rynker eller akne, men også kritiserer rynkerne eller kalder akne for uren hud (det er det ikke!). Der er så meget udskamning knyttet til de ordvalg. Vi skal lære at lade kropspositivismen udstrække sig til vores ansigter og hud også."

Hvordan træner vi nænsomheden mod vores eget udseende?

"Det øver jeg mig også i! Men med årene synes jeg, at det bliver lettere og lettere at sige til mig selv, at det er sådan her, jeg ser ud. Og når jeg så forfalder til sammenligninger, så læner jeg mig ind i Hella Joofs geniale sentens om, at hvis du vil bytte med andre, så forestil dig, du bytter hele pakken. Det vil man jo aldrig, når det kommer til stykket."

"Jeg suger også til mig fra mine store børn på henholdsvis 23 og 21. De har ikke brug for at blive set eller ”være på”. De vil være sig selv og vise ”snaps” fra det ægte liv. De gider ikke al den der redigerede virkelighed, filtre og iscenesat perfektionisme."

Skræmmer kosmetiske indgreb dig så?

"Det gør de i udgangspunktet ikke; jeg har fred med, at vi er herre over eget ansigt. Det har været en øjenåbner for mig at høre om alle dem, der taler om, hvem der får for meget, men vi taler ikke om dem, der gør for lidt. Det er måske godt nok, men var det ikke bedre, om vi holdt helt op med at kommentere på og dømme hinandens udseende?"

"Når det så er sagt, så har jeg et problem med måden, botox og fillers bliver solgt til os på. Det er ikke fair. Typiske salgsargumenter som, at fillers f.eks. bare er hyaluronsyre og vand, som vi allerede har i huden, er jo ikke hele sandheden, for der er jo også et hærdende stof i fillers, som er i familie med det, der bruges til at hærde plast."

"Jeg går ind for, at alle får lavet præcis, hvad de vil, men på et mere oplyst grundlag; jeg savner reel transparens om risici, og hvad behandlingerne gør, både nu og over tid."

Ingen løftede pegefingre

Hvilke produkter burde vi ifølge dig sende i skammekrogen?

"Mekaniske scrubs og alkoholbaserede skintonics – de er heldigvis også næsten uddøde. Og pristung hudpleje med mystificeret indhold. Det hører også en anden tid til. Lad dig ikke lokke.

De eneste produkter, alle her og nu vil have gavn af at eje, er en mild rens, fugtserum, solfaktor og A-vitamin. Mere kompliceret behøver det ikke at være – man kan jo altid steppe lidt op, hvis man har lyst, tid og råd.

Åh, og en vaskeklud. Det er den billigste rens og eksfoliering, du kan få."

Hvad får man, når man læser din bog? Og hvad får man ikke?

"Videnskabens svar på friskere, pænere hud – det får du. For jeg har talt med

nogle af klodens bedste kapaciteter på området, og jeg har set de underbyggende, videnskabelige studier. Derudover har jeg har sørget for trin for trin-guides til

den mest virksomme hudplejerutine."

"Til gengæld er der ingen løftede pegefingre. Det er nemlig også så forældet. Det har jeg haft lidt mere af i mine tidligere bøger – og der er jeg nok blevet ældre eller klogere eller begge dele. Jeg fraråder ikke botox, og jeg giver heller ikke forkromede løfter. Jeg bruger kun spalteplads på det, som jeg ved virker. Der er nemlig indsatser, som vi ved har en dokumenteret effekt – præcis som vi ved, at det gør en forskel at løbe en tur eller at børste tænderne."