Pels skal ud af genbrugsbutikker, mener organisation: ”Det sender et dårligt signal"

Dyreværnsorganisationen Anima peger på, at pels igen er blevet populært blandt kendisser og influencere, og de frygter, at også forbrugerne vil efterspørge pelsvarer. Derfor opfordrer de nu velgørende organisationer som Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp til at stoppe med at sælge genbrugspels i deres butikker.

alt.dk logo

Det er ikke længere muligt at købe pels hos store modehuse som Gucci, Armani og Prada, som alle har indført forbud mod pels i deres kollektioner.

Alligevel peger dyreværnsorganisationen Anima nu på en tendens i modebilledet, hvor pelsvarer igen er blevet populært.

”Særligt efter at kendisser som Rihanna og andre kendte mennesker og influencere er blevet fotograferet i pels, så frygter vi, at der vil komme en højere efterspørgsel på genbrugspels. Det er bekymrende,” siger Emma-Maria Elgaard Petersen, som er kampagneansvarlig hos Anima.

Derfor har Anima nu sendt breve til Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær, Red Barnet og Blå Kors med opfordringen om at indføre en pelsfri politik.

Men hvordan kan det være et problem, at pelsvarer som allerede eksisterer, stadig er i omløb og bliver solgt i genbrugsbutikker?

”Helt konkret er vores bekymring, at en ung pige i fx Viborg ser de store influencere eller kendisser gå med en pels, og så går hun ind i en genbrugsbutik for at købe en pels. Derfra spreder det sig i modebilledet, og så vil der være andre, som har flere midler, som også vil have en pels, og som går ud og køber dem til flere tusinde kroner.”

”Og så er det er med til at blåstemple produktionen af pels, når butikker vælger at sælge genbrugspels, for det sender et signal om, at det er acceptabelt at producere og forbruge pelsvarer.”

Men hvis modehusene ikke længere bruger pels i produktionen, hvordan kan det så gøre skade at gå ind og købe en genbrugspels?

”Vi ved, at pelsproduktionen er faldet med 85 procent på globalt plan. Der er rigtig mange store modehuse og virksomheder, der har forbud mod pels, men der er stadig mange, der fortsat producerer pelsvarer. Og sammen med de sidste producenter ender genbrugsbutikkerne ender med at blive nogle af dem, der holder liv i pelsindustrien, fordi verden sådan set generelt er på vej væk fra pels. Det synes vi, er et dårligt signal at sende, når de velgørende organisationer, som driver butikkerne, ellers arbejder for at gøre verden til et bedre sted og hjælpe dem, som er sårbare.”

Hvad med miljøet – bliver genbrugspels ikke betragtet som en bæredygtig vare?

”For det første mener vi ikke, at dyr skal lide for klimaet. Men derudover mener vi, at hvis bæredygtighed er det ultimative formål, så er der andre steder, hvor det vil være mere meningsfuldt at starte end at kræve retten til genbrugspels. Et eksempel er modefirmaer, som brænder alt det tøj, de ikke kan sælge - det er heller ikke bæredygtigt.”

"Vi hører ofte argumentet, at pels er bæredygtigt, fordi det har en lang levetid. Men vi mener ikke, at dyrene bør betale prisen for klima. Pelsdyr lever hele deres liv indespærret i små trådbure, hvor de aldrig får lov at udføre noget, der minder om naturlig adfærd. Med tanke på hvor elendige forhold dyrene lever under mener vi, at hensynet til dyrenes liv og velfærd bør vægtes højere end klimahensyn."

"Derudover er det også vigtigt at huske, at selve produktionen af pels er enormt klimabelastende."

Er der noget, man kan gøre, hvis man har en genbrugspels, som ikke er at sælge den videre eller bare smide den ud?

”Vi ved, at HSI (Humane Society International), som er en international dyrevelfærdsorganisation, plejer at have et program, hvor folk kan indlevere deres gamle pels. Så skærer de dem op og bruger dem i rehabiliteringscentre for sårede dyr. Det kan fx være en ræveunge, som vil have meget mere gavn af at ligge i et miljø, som minder om det, den ville have hos sin mor eller søskende. Så det synes vi er meget beundringsværdigt.”

Hvordan har genbrugsbutikkerne reageret på jeres opfordring om et pelsforbud?

”Vi har hørt tilbage fra enkelte indtil videre, der har været positive og ønsker at indgå i dialog. Og vi føler os ret sikre på, at vi nok skal høre tilbage fra flere.”