Her er dronning Margrethes eneste regel, når hun klæder sig på til royal galla
Dronningen skaber ikke bare kunst, hun bruger også sine kreative evner til at designe sine egne kjoler. Katia Johansen, tekstilkonservator ved Rosenborg Slot og forfatter til bogen Dronningens kjoler fra 2012, fortæller om dronningens garderobe.
Hvad gør dronningens garderobe særlig?
“Jeg kan ikke komme i tanke om andre kronede hoveder, der selv har skabt deres image ved at designe deres eget tøj. Arbejdet med tøjet har været udtryk for dronningens behov for også at være et kreativt menneske, som hun har insisteret på skulle få plads i jobbet og hendes fremtræden. Det er forskelligt fra andre, der med stort eller mindre held vælger mellem ting, der allerede er syet.”
Annonse
Hvad er balancen mellem mode og den royale garderobe?
“Mode er næsten ikke på spil længere for dronningen. Hun ved, hvad der klæder hende, og, mindst lige så vigtigt, hvad situationen kræver. Hun blev meget mere selvstændig, da hun blev forlovet og var helt betaget af alt det tøj, der blev bestilt i den anledning. Fra hun besteg tronen, har hendes opgaver dikteret hendes smag. Dét, hun har kunnet dreje på, har været farver – dæmpede eller stærke og sjældent mere end to farver ad gangen – mønstret eller ej, og silhuet – stort til galla og slankere til privat. Pligten til at bære kronjuveler og ordner spiller også ind, hvilket hun har taget som en spændende udfordring. Fx føler dronningen ikke, at skulderfrie kjoler passer til royal galla, fordi ordensbånd ikke bør ligge på bar hud.”
Synes du, at dronningen har en modig stil?
“Ja, det er modigt at lægge så megen personlig indsats og omtanke i ens påklædning og gennemføre valgene, velvidende at de bliver dokumenteret og diskuteret. Kun et par af de fotografier af kjoler, som vi så på under arbejdet med bogen, blev kommenteret med et “Det var vist ikke så heldigt.” Det var også modigt at genbruge og sy store kjoler om længe før, det blev moderne.”
Hvad gør hendes store kjoler så særlige?
“Hun ser jo godt ud i det store skrud og er stolt af, hvad hun har komponeret til lejligheden. I hendes position er det påkrævet, at de skal være særlige. Også når de bliver set anden og tredje gang. Det er en ekstra fornøjelse for hende, at se virkningen af hendes indsats med hver stor kjole – samarbejdet med designeren, overvejelserne omkring stoffet, opfindsomheden i at få det til at række, genbrug og fortolkning af historiske detaljer. Hun må have været igennem samtlige muligheder for udskæringer og ærmer, der findes, plus opfundet nogle flere.”
