Indehaver af pr- og salgsagenturet Mørch Fashion, Lotte Mørch, 42, har en markant svaghed for skind, pels, sorte kjoler og ballerinaer, som fylder det meste af skoskabet.
Af: Camilla Larsson & Cecilie Gry Philipsen Foto: Anitta Behrendt
Enkel og feminin med et tvist af rock'n'roll og uden for meget pynt.
Hvad har du meget af i dit klædeskab?
Sorte kjoler, skindjakker, pels og rigtigt mange sko.
Hvem har god stil i dine øjne?
Tidligere chefredaktør for det franske Vogue Carine Roitfeld og skuespilleren Tilda Swinton, der begge er stærke kvinder med en helt unik personlig stil.
Sommerfavoritterne fra Repetto!
Skindjakker fra Ricks Owens, Vanessa Bruno og Gerard Darel.
Hverdagstasken fra Balenciaga, pung fra Sonia Rykiel, solbriller Stella McCartney og yndlingsneglelak fra Chanel.
Annonse
Hvad er dit seneste køb?
En sort silkekjole med stropper fra Vanessa Brunos sommerkollektion.
Hvor shopper du?
Jeg går naturligvis meget i de mærker, jeg selv repræsenterer, nemlig Schumacher og Gerard Darel, men jeg elsker at shoppe på rejser til Paris og Milano.
Hvad er et must i sommergarderoben?
Hver sommer glæder jeg mig til at stikke bare fødder ned i mine ballerinaer, gerne fra Repetto, der er de blødeste og mest behagelige, man kan have på.
Hvordan bliver du klar på fem minutter?
Jeg vil helst ikke nøjes med så kort tid, men hvis det ikke kunne være anderledes: med pudder, jeans, høje sko og en skindjakke fra Rick Owens.
Hvem er dine favoritdesignere?
– Sonia Rykiel er og bliver dronningen af strik og min absolutte favoritdesigner. På andenpladsen kommer Vanessa Bruno med sin feminine og enkle skandinaviske stil.