Er du også hoppet med på en af tidens allerstørste trends?

Da 2020s mest hypede designer, Daniel Lee, midt i december viste sit bud på fremtidens mode for Bottega Veneta, var det – i modekredse – breaking news. Det var hverken kejserens nye klæder, antibakterielt hightech-tøj eller en ny version af genanvendte plastikflasker, der var på catwalken. Næ, det mest opsigtsvækkende ved den fremadskuende designers show var mængderne af strikkede kjoler og veste, der jovist så ganske udsøgte ud, men som vi nok samtidig var mange, der godt kunne forestille os, at vores tante Annie kunne gøre efter i en mere budgetvenlig version.

Daniel Lee sagde i forbindelse med visningen af kollektionen, at han er kæmpestor modstander af digitale shows og Instagram-venlige designs. Han er fascineret af verdens taktile elementer, håndværk og de analoge glæder som trykte bøger, papirfotos, strikketøj og detaljenørderi. Og det ser ud som om, at luksusdesigneren ikke er alene med sin holdning, og at sidste års fascination af husflid og håndarbejde kun vil vokse – både internationalt og herhjemme.

Her på ALT for damerne, hvor vi dyrkede såvel strikopskrifter og Burda-tips tilbage i 80’erne, var vi på forkant med trenden, da den fik sin revival. Allerede i foråret 2019 kom journalist Marie-Louise Truelsen med ideen om at genintroducere strik i magasinet, og vores første store strikketillæg var således på gaden i sensommeren samme år. Siden da er en fast håndarbejdsside kommet til, hvor de dedikerede strikeksperter Louise Søgaard Johansen og Amrit Maria Pal hver uge giver tips til tendenser, strikkebøger, nye farvetrends og garntyper.

"Jeg har altid strikket meget. Som ung havde jeg strikketøjet med i alle timerne i gymnasiet, og jeg har også arbejdet i strikkebutik", fortæller Marie-Louise Truelsen, der glæder sig over, at håndarbejde igen er blevet hipt. Det at strikke kan nemlig ifølge hende noget helt særligt.

"Vi har talt om mindfulness længe, men det, som strikken kan, er at give os en produktiv ”time out”. Vi slapper og får noget fra hånden på samme tid. Jeg ville føle, at jeg spildte tiden, hvis jeg bare sad og så en serie på Netflix, men hvis jeg strikker imens, føles det helt legitimt."

Marie-Louise Truelsen mener også, at den digitale verden har været med til at fremelske den analoge trend.

"Nu kan vi jo dele og få anerkendelse for vores bedrifter på Instagram, og hvis du er i tvivl om, hvordan du redder en maske eller strikker et ærme, er der masser af videoer, der kan hjælpe dig hurtigt."

Stilfuldt slid

Spørger man Else Skjold, Ph.D. og lektor på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering (KADK), og medforfatter til bogen ”Klæd dig bedre”, som netop handler om, hvordan vi drager omsorg for vores tøj og håndværk, så er den nye trend en af 2021’s bedste nyheder. Men hvorfor er der gået mode i farmors fingernemme færdigheder?

"Det handler om, at vi har mistet en arv, som vi nu længes efter. I forskersprog kalder vi det ”tekstile færdigheder”. Tidligere lærte vi det i folkeskolen: at strikke en lille bold, lave en grydelap og tage et symaskinekørekort. Og vi så, hvordan vores mødre ordnede huller i bukserne med en fiks lap eller forlængede bukser, vi var vokset os for lange til med søde kantebånd. Og der var var stofforretninger, hvor folk vidste noget om håndværk og reparation.

I dag er tøj blevet så billigt, at vi hverken gider at sy eller reparere det selv, og samtidig er skrædderuddannelsen forsvundet fra teknisk skole. I bæredygtighedens navn er det langt mere afgørende, at vi fokuserer på bæredygtigt brug og ikke bare bæredygtige materialer. Og derfor handler håndværkstrenden ikke bare om æstetik og sund fornuft; den er også måden, vi fremtidssikrer vores garderober på."

Af samme grund hilser eksperten også vores håndværksbegejstring velkommen sammen med de nye hashtags, der hitter på Instagram som #mending (123.000 hits) og #visiblemending (90.000 tags).

"Vi er omsider begyndt at hylde sporene af brug. Hullet bliver en hædersmedalje, og den gode cardigan eller skjorte, som vi har købt af en dygtig designer eller selv har lavet, passer vi på. Vi vil gerne kunne lappe, brodere og strikke nu, fordi vi ved, at det er sidste udkald for at skrue ned for overproduktionen", siger Else Skjold og fortsætter:

"Når vores garderobe bærer spor af håndværk, så er den i virkeligheden ornamenteret med tid og omsorg. Tøjet kommer til at rumme en iboende værdsættelse. Det var ikke det tøj, de smarte piger gik i for bare få år siden, men det er det nu. Vi er ved at redefinere, hvad der er pænt. Vi går jo stadig op i, at vores tøj ikke må være beskidt, men tøj må gerne være slidt. En trøje, der er gået op under armen og broderet lidt sammen, eller lappede albuer på cardiganen er pludselig blevet prestigegivende. Det viser, at vi samvittighedsfuldt bruger vores ting op."

Tiden er til at dele og hygge

Hos danske brands som Skall Studio mærker man tydeligt, at håndarbejdshypen er landet i lænestolene i mange danske hjem, og at det skræddersyede og håndlavede for alvor er blevet en eftertragtet vare. Designerduoen og søsterparret, Marie og Julie Skall, har længe solgt smukke strikdesign i danskproduceret, økologisk uld, og i slutningen af 2020 lancerede de deres første DIY-strikkekit – med en overvældende respons. De solgte ti gange så mange enheder, som de havde regnet med.

"Vi har jo dyrket det hjemmestrikkede look helt fra starten og er mange gange blevet spurgt om, vi ikke ville lave strikkekits. Jeg har altid syet, ikke strikket, men under lockdown kunne jeg selv mærke, at det kriblede i mine fingre for at komme i gang", fortæller Marie Skall.

"Det gav så meget mening at mangfoldiggøre vores strikkeopskrifter og idé nu. Tiden er inde til at dele og hygge. Der var flere fra branchen, der spurgte os, om vi ikke var bange for, at nogle ville misbruge kittet til kopiering. Og ja, det er vores design, og når vi frigiver det, så er det ude af vores hænder. Men det er moderne at være generøs med sin viden og ekspertise. Og vi vil snart tage det skridtet videre. Et kit koster 1.000 kroner, men snart vil vi gerne sælge opskriften uden materialer meget billigere. Så kan alle være med, og hvis du vil spare på materialer, kan du vælge noget garn, der er billigere end vores danske uld."

Søstrene Skall er slet ikke færdige med håndarbejdsiveren, for de oplevede en kæmpe tilkomst at nye følgere på deres Instagram, da DIY-kittet blev sat til salg. Derfor vil de udvide, så snart coronaen løsner sit greb, og vaccinen har udøvet sin magi, med intime strikkeworkshops i deres studie i København.

"Vores strikkede vest kommer som DIY-kit i det nye år, og den er helt klassisk og derfor nemmere at strikke. Der kan de fleste være med. Men vi vil gerne invitere folk ind og lære at strikke. Og så kunne vi også godt tænke os at lave guides til, hvordan man syr sin egen skjorte. Når strikken har lagt sig, bliver det nok det næste. Men hvorfor er vi, ifølge Skall Studio, egentlig så mange, der gerne vil betale i dyre domme for garn eller en skjorte i økologisk bomuld, når der findes utallige hurtige og billige alternativer?"

"De fleste har jo opdaget, at en T-shirt til en 50’er holder ikke lige så godt som en til 450 kroner. Og vi er ikke længere stolte af at købe fast fashion eller have et bugnede tøjskab á la Carrie Bradshaw. Det har haft sin tid med overshopping og ”retail therapy”. Nu er alle oplysningerne om bæredygtighed trængt ind. Vi ved godt, at vi ikke skal gøre en masse impulskøb, bare fordi de er billige. Jeg har jo også selv elsket den der SATC-shopping tidligere, men det er hverken accepteret eller moderne længere."

Da Skall-søstrene startede op sammen tilbage i 2014 efter at have arbejdet som designere for traditionelt, masseproducerende brands, vandt deres stil og filosofi ikke indpas med det samme. Men de holdt fast.

"Og så for et par år siden kunne folk pludselig se ideen med vores designs, der forener fransk sensibilitet, japansk renhed og den danske hyggelige strik. Vi er to nordjyder, der ikke vil lave prangende tøj, men tøj, der er god stil, og som man har det godt i. Folk hører hele tiden om bæredygtighed, og nu viser vi dem, hvor man skal gå hen. Vi kan gode lide, at kjolen går ned til anklen og er knappet op, men at der er volumen, fine blonder og de smukke detaljer."

Kvinder kigger mere indad nu og tænker ”hvad kan jeg selv lide at gå i?”. Og den indsigt har coronatiden kun forstærket.

Fra SoMe til skrædderi

Katrine Binné er en anden kreativ kvinde, der har brugt 2020 til at gå ned ad vejen som selvstændig iscenesætter af det gode håndværks dyder. Hun er oprindeligt uddannet inden for kommunikation og marketing med fokus på den kreative industri og har blandt andet læst en kandidat i Paris, har flere års erfaring fra magasinbranchen, og så har hun senest siddet med digital marketing for smykkebrandet Ole Lynggaard Copenhagen.

Men i slutningen af sidste år – og i slutningen af sin barsel – tog hun beslutningen om at gå selvstændig fuldtid med sit brand Binné, der laver made-to-order-garderobefavoritter skræddersyet i Danmark af vintagestoffer.

"Hele min familie er iværksættere, og min mor har endda haft eget tøjbrand i mange år, så jeg tror, det var uundgåeligt, at jeg en dag selv skulle blive selvstændig. Alle, som kender mig, ved, at jeg brænder for mode og æstetik, men jeg har de seneste år også været træt af netop den branche, der er årsag til så meget overforbrug", forklarer hun.

"Heldigvis havde jeg et par veninder, der tændte lampen for mig. En af dem sagde: ”Gå nu bare i gang – du har det jo i dig. Start med én ting, og se, hvor det fører hen.” En uge efter havde jeg fået skræddersyet en skjorte, jeg selv stod og savnede i min garderobe. Den er i dag et af vores mest populære design."

Katrine Binné har ikke alene sat en høj håndværksmæssig standard, men også etiske dogmer, der er helt i tråd med fremtidens forbrugstendenser:

"Hos Binné skal vi kun lave tøj, du har lyst til at have på HVER dag, og som er konstrueret sådan, at det holder for livet. Det gør skræddersyet tøj. Jeg går meget op i kun at bruge reststoffer, fordi det ikke giver mening at producere nyt, når vi har masser af fantastiske metervarer, der bare står og samler støv på fabrikkerne. Vi har heller ikke kollektioner, men lancerer nye design, når det giver mening. Typisk hvis jeg står og mangler noget i garderoben selv – som de perfekte bukser, der kan bruges til både hverdag og fest. Og så har vi netop lanceret en børnetøjskollektion, fordi vi kunne bruge de udklippede stofrester til miniversioner af mit design. Er jeg med til at ændre på, hvordan vi producerer, sælger og køber tøj, så er jeg glad", siger hun og tilføjer:

"Jeg håber, flere og flere kan se værdien i det håndlavede tøj. Du får et unikt produkt, der holder hele livet, som er lavet af passionerede håndværkere. Og så får du en lille del af os, der laver tøjet, med hjem. Det kan ikke kopieres."

Håndlavet med holdninger

Sadaf Hayat er en af de andre ualmindeligt dygtige håndværkere, der ramte tidsånden helt uden at ane, at det var den vej, stemningen og strømningerne gik.

"Jeg er uddannet pædagog, for jeg blev pacet til at tage en ”nyttig” uddannelse i stedet for at udforske mit kreative potentiale. Det, tror jeg, er meget almindeligt, når man vokser op som barn af immigranter", siger iværksætteren, der i dag designer og syr skjorter og kjoler med pufærmer og fine flæser under navnet Atelier Sardin.

"Jeg er vokset op med forældre, der ville have, at jeg klarede mig bedre end dem. De veninder, jeg har, der er uddannede indenfor kreative de brancher, kommer typisk ud af en familie med kulturelt og økonomisk overskud. Så det er ikke kun, fordi jeg har pakistansk oprindelse, at jeg ikke overvejede at uddanne mig til designer. Det er nok bare ikke en reel overvejelse for de børn, der vokset op uden mange penge. Der betyder det noget, at man har en sikkerhed i sin økonomi, før man tør at tage chancer og gå med sin drøm."

Det var hendes mand, Anders, der inspirerede hende til at tage skridtet ud i at blive selvstændig designer. De mødte hinanden som kolleger i en institution, og han begyndte på arkitektstudiet efter at have arbejdet 12 år som pædagog.

"Da jeg fik min datter, Ella, for 7 år siden var jeg allerede overbevist om, at jeg gerne ville skifte retning, men det var, da jeg var sengeliggende fra uge 18 i min graviditet med min anden datter, Bibi, at jeg indså, hvad jeg ville", husker iværksætteren.

Læs også: Sille syer skjorter af genbrugsduge: ”Det er den fedeste følelse at sammensætte en masse stumper og stykker, og så spiller helheden bare”

Hun fik sit CVR-nummer i 2018 og startede med at sy børnetøj, men det var svært at tjene penge på, for timelønnen er den samme, uanset om man skal sy i en lille eller stor størrelse. Men da hun en dag lavede en boho-kjole til voksne i musselin, eksploderede efterspørgslen, og hun har haft travlt lige siden.

"Min timeløn er stadig ikke god, men det har jeg valgt ikke at gå op i. Jeg har syet hele mit liv, og jeg elsker det. Jeg skal bare have et godt liv, kunne betale mine regninger og have tid til at være sammen med mine børn", siger Sadaf Hayat og tilføjer:

"Jeg kan faktisk ikke helt følge med efterspørgslen, og jeg kunne sagtens have en ansat. Men jeg vil ikke vækste; det er ikke det, der er meningen. Bliver det større end det her, så holder det op med at være sjovt."

Alene i 2020 er omsætningen i Atelier Sardin fordoblet, og kvinden bag mener, at det ikke bare skyldes hendes træfsikre designs og pertentlige håndværk.

"Folk vil støtte lokalt og brands, de kan se en værdi i. Jeg har brugt Instagram til at dele mine design, men også til at vise, hvem der hører til bag brandet. Jeg deltager aktivt i debatten, uanset om det handler om strukturel racisme i Danmark eller tøjindustriens udnyttelse af fattige arbejders dårlige livsvilkår og industriens ekstreme overforbrug af jordens ressourcer. I mine øjne er det for nemt og for priviligeret at sige, at fashion og design ikke skal blande sig i det politiske, for man kan ikke skille tingene ad. Vi forholder os jo til den butik, vi køber i, og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man ikke skjuler sig bag sit brand. Jeg vil hellere miste kunder på mine holdninger og så stå ved mig selv."

Indtil videre har Atelier Sardin dog ikke mistet kunder på at være lige så gennemsigtige i produktionsmetode som i politik. Tværtimod.

Længe leve håndværket

Godt håndværk kræver forkælelse. Det ved den svenske startup Steamery Stockholm, der har sat sig for at uddanne forbrugere over hele verden i slow fashion og god tøjpleje. Virksomheden er blevet en af Europas mest anerkendte producenter af nicheprodukter, og det skyldes i høj grad deres tøjdampere og fnugskærere, der er med til at forlænge levetiden på kvalitetsmaterialer som uld, kashmir, silke, hør og bomuld. Senest har de også udviklet specialiserede vaskemidler til alle tekstiler, der både er 100% bio-nedbrydelige og klimaneutralt produceret i Sverige.

"Jeg oplever, at mine følgere og kunder er glade for min gennemsigtighed. De ved, hvem de køber deres tøj af, og de kan se, at jeg ikke er neutral. Jeg er ikke superaktivist, men jeg lægger ikke skjul på mine holdninger. Hvis jeg føler for noget, så deler jeg det."