"Vi bryder grænserne ned for, hvad man "må" og "ikke må""

Må vi overhovedet drømme om pailletter og dekadence, dans på bordene og champagne i krystalglasset, når nyhedsstrømmen fokuserer på klimarapport og identitetspolitik, internationale valg og barselsopgør?

Det korte svar? Ja, det må vi. For faktisk er det helt i overensstemmelse med tidsånden, at vi gør op med tanken om ”enten eller” og omfavner et forfriskende ”både og” i den nye sæson. Der er plads til såvel alvor som højt humør. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det hverken frivolt eller enfoldigt at omfavne optimisme, kaste sig ud i en ny frisure eller genfinde læbestiften bagerst på makeuphylden. Det er helt i tråd med eksperternes opfordringer.

Festen kommer – men langsomt

"Vi kommer ud af pupperne igen, men det vil gå langsomt, anfører sociolog og trendforsker Anne Dencker Bædkel. Hun mener, at den sygdomsfrygt og berøringsangst, der prægede os i 2020, ikke er helt fortrængt, og derfor vil vi i større grad føle, at vores sociale liv skal give mening."

"Vi går ud, når det er vores yndlingsband, der giver koncert, til en udstilling med vores foretrukne kunstnere eller for at se den James Bond-film, vi har ventet på så længe. Det er sociale aktiviteter, vi kan forsvare over for os selv."

"Men der er også ting fra det seneste år, som vi ifølge eksperten vil holde fast i. Hjemmefesterne med de små sociale bobler, for eksempel. For hvorfor betale 120 kr. for en cocktail ude i byen, når du kan lave din egen, der smager endnu bedre, er væsentligt billigere, og hvor du ikke bliver væk fra vennerne og slipper for uønskede scorereplikker? Det samme gælder for strikkeklubberne, gåturene med vennerne, og at Wolt leverer din søndagsbrunch. De ting lever videre."

"Vi har opdaget glæden ved at mødes i de små fællesskaber og lave hyggelige ting. Vi går ud, når vi ikke kan lade være. Fodbold-EM gav mening for mange mennesker, og derfor var det risikoen værd. Pride var også en succes, for det var en fejring med et fællesskab, vi kender. Men gadefester og byfester a la Distortion, fester for festens skyld, går der længere tid før, at vi får lyst til. Men er det okay at være eskapistisk og hengive sig til pyntesyge, selvom der bliver tordnet klima og katastrofe ude i verden?"

"Det kan vi sagtens. Sådan har menneskeheden også ageret historisk set. Det er en del af zigzag-bevægelserne i det 20. århundrede, hvor der sker en konstant formalisering og re-formalisering af samfundet", forklarer Anne Dencker Bædkel og fortsætter:

"Det er særligt tydeligt i 1920’erne, 1950’erne og 1990’erne. Efter store kriser bliver formaliteterne brudt ned. Det fører til en frigørelse af samfundsgrupper. Og frigørelse udløser fest. Efter 1. Verdenskrig, hvor mange soldater døde, og kvinderne måtte påtage sig den rolle i samfundet, som mændene havde haft, så vi et paradigmeskifte. I 1920’erne kom der en mode, hvor kvinderne ville være boy’ish. De klædte og opførte sig på samme måde, som mændene tidligere havde gjort det."

"Det ses blandt andet i samtidslitteraturen med bøger som debatbogen ”The Girl Who Smokes And Drinks” fra 1924 eller Hemingways ”The Sun Also Rises” fra 1926, der satte fokus på den nye kvinderolle efter 1. Verdenskrig, hvor kvinderne var frigjorte og klar på en fest. Men efter 1920’erne kom der et omslag med finanskrisen, og derfor blev 1930’ernes tøj igen mere formaliseret."

"Noget kunne tyde på, at vi ser noget af det samme i dag. Kvindefrigørelse er i dén grad på dagsordenen lige nu efter Metoo, barselsdebatten og skolelederen i Vejle, der fik på puklen, da han ville forbyde croptoppen. Det afgørende i dag er, at flere samfundsgrupper får taletid og opmærksomhed nu."

"For nogle år siden stod der ”The Future is Female” på tidens statement-T-shirts. Men det er allerede forældet. Nu er det ”The Future is Queer”, der gælder. 70% af Gen Z’erne (generationen, der blev født fra midt-90’erne til start-2010’erne, red.) føler sig slet ikke hjemme i hetero-normative kønsstereotyper. Så vi kan sagtens tillade eskapismen og festens vildskab, for den er ikke i konflikt med politiske nybrud eller hverdagsaktivismen", forklarer Anne Dencker Bædkel.

Endelig plads til ekstremerne

Sine Ginsborg, der er makeupartist og indehaver af sin egen makeupskole, glæder sig også over udviklingen.

"I rigtigt lang tid har det været meget skrabet, hvad vi makeupartister måtte lave, når vi blev hyret ind til et job. Modebranchen ville bare have lækker hud og ikke andet. Det har ændret sig. Under den seneste modeuge måtte vi endelig skrue op for idéerne og have det sjovt med makeup. Alle ved, at vi simpelthen har behov for det nu. Endelig svinger vi over i en velkommen modpol, fortæller makeupartisten, der har arbejdet mere end tyve år i branchen og derfor ved, at hver gang, der har været en lang ”nude” periode, så vender farverne også tilbage."

"Den største indflydelse lige nu kommer fra det store transgender-community. De har vist os andre, hvordan makeup kan bruges til at lege med vores identitet og have det sjovt med vores look. Tv-serien ”Euphoria” er et godt eksempel på, hvordan nye subkulturer og flere unge bruger makeup. Det handler ikke om at ændre på hudens særegenhed og karakter. Du skal ikke være dækket med concealer og foundation, men derimod skabe nogle fede, iøjnefaldende detaljer på huden."

"Makeuppen bliver et statement i sig selv, som både mænd og kvinder kan bruge. Dengang alle talte om ”metroseksualitet” som en ny trend, var der ikke nogen, der troede på, at makeup til mænd ville slå rigtigt igennem. Og nej, revisor-typen hopper nok stadig ikke med på bølgen, men der kommer flere fyre med på legen. Og det er skønt! Der har jo ikke været nogen mænd siden Boy George og David Bowie, der har brugt makeup på en flot og inspirerende måde, siger Sine Ginsborg. Også personligt hilser makeupartisten de nye tendenser mere end velkommen."

"Jeg har haft det svært med hele den der Instagram-makeup, hvor ansigtet skulle se ud som om, det havde et filter på. Jeg synes, det er så synd, når unge dækker deres hud helt til i de år, hvor deres hud er allerflottest, siger hun og fortsætter: – De tendenser, der kommer nu, er klædelige til alle. Det er for eksempel at have intet andet i ansigtet end masser af fugt og så duppe glimmer på låget. Eller en flot rød læbestift i samspil med helt ren hud. Det er looks, der egentlig hører til nytår og fest, men som også er flotte til hverdag, til jeans og en T-shirt eller til et joggingsæt."

Hår a la Pink og Jennifer Aniston

Cim Mahony, en af Danmarks mest celebre hårstylister, er heller ikke i tvivl om, at vi står overfor omvæltninger af opsigtsvækkende karakter. Ikke bare i måden vi lægger makeup og klæder os på. Vi bliver også mere hår-modige.

"Efterårets største trends er radikale. Kort hår, mere styling og masser af referencer til 20’erne og 90’erne", lover han.

"Farverne bliver stærkere, og highlights bliver bredere i striberne og knapt så kamuflerede som dem, vi har vænnet os til. Stylingen vil også være mere ekspressiv og knap så naturlig, som vi har set de seneste år. For eksempel tør jeg godt love, at glattejernet bliver et hit igen til de mere spiky og ultraglatte 90’er-inspirerede frisurer, som vi så på blandt andre Pink og Jennifer Aniston i sin tid."

LÆS OGSÅ: Ida Wohlert: "Du signalerer god stil, hvis du selv tror på det"

"Og det er måske ikke så mærkeligt, at vi igen gider fatte glattejernet. For det har fået en seriøs upgrade, siden det var et 90’er-musthave, forklarer Cim Mahony. Han har bl.a. været med til at teste Dysons nye Corrale-jern, som glatter håret skånsomt og effektivt ved en relativt lav temperatur. – Og fordi det er trådløst, betyder det, at du nu kan have din styler med i tasken og touche frisuren up i løbet af dagen. Håreksperten ser også, at mange designere er særligt optaget af den mode, vi så omkring årtusindeskiftet – den såkaldte Y2K-trend, men Cim Mahony mener, at de blot følger trop med den stil, de unge allerede er gået forrest med."

"Den yngre del af befolkningen, de 12-20-årige, bliver en hel lille mode-hær af Y2K-teens til efteråret. Deres stil tager afsæt i Manga-kulturen og sætter dagsordenen for det markante 90’er- comeback. Det har smittet af på catwalk-tendenserne hos f.eks. Miu Miu, og det look vil så igen filtrere sig videre til den mere voksne mainstream, der vil låne fra tendenserne i en mindre avantgardistisk form."

Hypernostalgi og retrocharme

Ifølge Anne Dencker Bædkel er det ikke så mærkeligt, at referencerne clasher, og at vi både dyrker den nære nostalgi fra 90’erne, hypernostalgien, og den ægte retrodrøm fra 20’erne.

"Fra 1920’erne låner vi inspiration fra kvindefrigørelsen – både i kulturen og i klædedragten. For endelig er det blevet muligt for flere grupper i samfundet at opføre sig som ”den privilegerede, hvide heteromand”, der har haft så meget magt og taletid", forklarer hun.

"I forhold til de mange Y2K-trends er der to ting på spil. For det første låner vi altid fra generationen før os. Midaldrende kvinder i dag kan jo godt huske, at de dyrkede hippiestil, flower power og lånte deres mors hønsestrik og trompetbukser. De nye tendenser er derfor en blanding af modens cykliske væsen og samfundstendenserne generelt. Blackpink, der er den mest toneangivende, kvindelige K-pop-gruppe (koreansk pop, red.) lige nu, elsker vintagetøj – og det betragter de tøj fra 90’erne som."

"De bliver på mange måder en ny spejling af den moderne emancipation, som Spice Girls introducerede i 90’erne. Men hvor det tidligere var opsigtsvækkende, når Madonna satte fokus på homorettigheder, og Spice Girls hyldede girl power, så er det i dag blevet en simpel nødvendighed at være politisk som popstjerne – det er en decideret hygiejnefaktor, hvis man vil have succes."

Trendeksperten er også helt klar i mælet, når det gælder, hvilke trends vi ikke vil se mere til:

"Alle de skønhedsidealer, der kan associeres med udnyttelse af samfundsgrupper, der ikke har en stemme, er dømt ud. Ikke bare i form af kulturel appropriation, men også kommerciel udnyttelse af sort kultur og indfødte stammers traditioner."

"Der er kommet plads til Lizzo og store piger med former og til The Kardashians, fordi de spiller på en tynd/tyk og påklædt/ afklædt tvetydighed. Men undertrykkelse og rigide idealer er det ikke plads til mere – de bliver opdaget og udskammet på sociale medier som @DietPrada."

Stærke farver på fremmarch

På makeupfronten betyder det også, at minoritetsfigurer, der ikke fik meget plads tidligere, endelig er dem, vi vil lytte til, se på og lade os inspirere af.

"Det er ret fantastisk at se, at det er mange af nutidens og tidligere tiders subkulturer, der fylder meget i mediebilledet. Og det smitter af på makeuppen, bekræfter Sine Ginsborg, der fremhæver tv-serien ”Pose” om den amerikanske drag ballkultur og LGBTQ i 1980’erne, ”Halston” om det amerikanske homomiljø og Studio 54-kulturen i 70’erne, og igen Gen Z-dramaet ”Euphoria” som de trendsættende kulturreferencer netop nu."

"Det er alle dem, der ikke kan kategoriseres som mand eller kvinde, ung eller gammel, ”gay” eller ”straight”, som viser, hvordan makeup kan sætte kulør på vores liv og vores look. Sine Ginsborg forudser, at vi kommer til at se masser af stærke farver som græsgrøn, solgul og himmelblå i de kommende sæsoner. Rigtige farver med naturlige referencer – men så kørt op til et yndigt overdrev i detaljer på særligt øjne og læber, der er den nye tids fokuspunkter."

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian fik sociale medier til at gå amok med dette look - og hun var ikke den eneste...

"Makeup bliver noget, man kan se. Vi er ikke længere bange for at vise, vi har makeup på, for hele pointen er, at vi bryder grænserne ned for, hvad man ”må” og ”ikke må”. Det betyder også, at øjenskygge ikke kun hører til på øjenlåget, men godt må danse ud på øjenomgivelserne; og at læberne, der alt for længe var gemt væk bag en maske, nu skal have fuld knald på. Og det er også de signifikante looks, Cim Mahony, fremhæver som de nye hit på hårfronten, fordi tiden og teknologien er klar til det."

"Pagen har altid sin berettigelse, men nu tror jeg, at vi igen kommer til at se det, vi i fag-terminologien kalder en ”box bob”. Det er en helt kort, ultraskarp page, skåret over hagen og under kindbenet med et lige, solidt pandehår. Det er en klokkeklar 20’er-reference, men frisuren bliver nemmere at style selv, siger Cim Mahony og peger igen på, at teknologien har været god ved os, så vi nu f.eks. kan føntørre os fri for irriterende babyhår og små flyvske ender, der er typisk for fint skandinavisk hår."

Højt hår og smalle bryn er væk - for nu 

Cim Mahony mener også, at vi skal indstille os på at udvide vores rutiner med gamle klassikere – uanset om vi kaster os ud i en pixi-cut, en smart page eller stylede, lange længder.

"Vi vil se mere stylet hår, mere produkt, glattejern og flere blow drys. Det er tid til at finde geléen frem igen, siger jeg bare! Min egen favorit er Mascobado Gel fra Less Is More. Modsat tidligere tiders versioner kan den nemlig blive børstet ud af håret, når man bliver træt af pindsvinelooket", anbefaler håreksperten, der til gengæld forventer, at stylingen bliver mere uhøjtidelig i de kommende sæsoner:

"De meget stive opsatte frisurer fra 50’erne og 60’erne får en lille pause. For selvom vi kommer til at se mere styling, er frigørelse og personlig kunstnerisk fortolkning højere oppe på dagsordenen end stramme, stringente og klassiske looks. Den sikre, ”gode smag ” vil blive udfordret nu."

Og det er Sine Ginsborg enig i:

"Vi kommer ikke til at kopiere 20’ernes tynde bryn eller 50’ernes fejlfri hud og meget ”done” look. Omvendt har jeg også lært, at man aldrig skal dømme noget helt ude. Jeg har igennem min karriere set, at det pludselig er no go med en mørk lipliner til en lys læbestift, eller at blå mascara er helt kikset. Og hvad sker der så? Pludselig er det tilbage igen som topsmart. Jeg kan ikke længere bliver chokeret over noget – kun over hvor hurtigt en trend kan genopstå på ny."