Frida Hallqvist: "Jeg føler mig altid smuk, når jeg har hendes designs på"

Frida Hallqvists garderobe bugner af smukke, mønstrede kjoler, feminine bluser, lækre strik og de fineste, farverige sko. For Frida er det vigtigt, at alt matcher i et outfit fra top til tå, og det gælder både, når hun skal klædes på til fest, og når hun hopper i træningstøjet til hverdag.

Stil

"Jeg vil beskrive min stil som sporty og chik med hang til det afslappede, men det betyder ikke, at jeg ikke også elsker at dresse up. Fordi jeg arbejder som træningsekspert, begynder min dag ofte i træningstøj, og så skifter jeg senere på dagen til det mere feminine."

Inspiration

"Jeg finder inspiration i forskellige magasiner og på medier som Pinterest og Instagram. En anden ting, som også altid er en stor inspirationskilde, er min venner og min omgangskreds."

Favoritdesigner

"Min favoritdesigner er Dea Kudibal. Hun får mig til at føle, at jeg er den bedste udgave af mig selv. Hendes kjoler er helt fantastiske. Dea Kudibal-kjoler fungerer til alt fra fest eller en tur på stranden til en shoppingtur i byen. Hendes farver giver mig fornyet energi, og jeg føler mig altid smuk, når jeg har hendes designs på."

Et klassisk arbejdslook for Frida et et træningssæt fra Casall og sneakers fra Sorel.
Et klassisk arbejdslook for Frida et et træningssæt fra Casall og sneakers fra Sorel.

Hverdag

"Grundet mit arbejde er jeg altid i træningstøj og ofte i sculpture tights fra Casall. De sidder vildt godt og former ens ben, så de ser skønne ud. Jeg er også altid i en tanktop, en hoodie eller i en kashmirstrik. Jeg foretrækker at holde mit look i den samme farveskala, og så prioriterer jeg god kvalitet og pasform frem for alt andet. Det er vigtigt, når man træner så meget, som jeg gør."

Fest

"Jeg er ofte i en kjole og et par høje hæle (og så har jeg altid flade sko med i tasken til de sene nattetimer). Det er et must for mig med mine gamle ballerinafødder."

Mest og flest

"Træningstøj fra Casall, kjoler og sneakers! Jeg elsker at dresse up, når jeg har chancen, fordi bruger så meget tid i træningstøj. Det vil sige, at når jeg ikke er på kontoret, så hopper jeg altid i et lidt mere dressed look for at få lidt kontrast."

Kjole med blomster fra Mos Mosh, hvid kjole fra Dea Kudibal, vintagetaske og stiletter fra Custommade.
Kjole med blomster fra Mos Mosh, hvid kjole fra Dea Kudibal, vintagetaske og stiletter fra Custommade.

Igen & igen

"Strik og kashmirbluser. Det er noget, som jeg køber igen og igen, og jeg er særligt glad for Wuth Copenhagen og Dawn & Dare. Ellers har jeg en svaghed for feminine, blomstrede nederdele, som gerne må være fra Lollys Laundry."

Undertøj

"Det meste af mit undertøj er fra Hunkemöller. De laver de fineste sæt, som er superbehagelige til hverdagen. Hvis det derimod skal være lidt frækt, så shopper jeg efter Wolford. Det er ikke kun pænt men sidder så smukt og kan fungere under det meste, uden at det synes. Når jeg skal købe nattøj, er jeg vild med CCDK Copenhagen. De laver de fineste silkepyjamasser."

Jeans

"Jeg vender altid tilbage til Mos Mosh-jeans. De sidder helt perfekt på mig. Jeg er mest til klassiske blå jeans, og de må gerne være lidt slidte i looket, så føler jeg mig altid cool og lækker."

Beautyfavoritter fra Laouta, Karmameju, Balance Me, Biologique Recherche, Sanzi Beauty og Jane Iredale.
Beautyfavoritter fra Laouta, Karmameju, Balance Me, Biologique Recherche, Sanzi Beauty og Jane Iredale.

Fridas bedste stylingtips

  • Gå efter et look i samme farveskala. Det gør det ofte nemmere at sammensætte dine outfits.
  • Prioritér kvalitet og pasform frem for alt. Når tøjet sidder rigtigt, føler du dig bedre tilpas.
  • Et par farverige sko kan redde ethvert outfit.

Sko

"Til hverdag er jeg i sneakers eller støvler fra Sorel. Til fest er jeg i Jimmy Choo og Custommade, da der er masser af skønne detaljer på. De fleste af mine sommersandaler er fra Apair. De er af god kvalitet og superlækre at gå i."

Smykker

"Det skifter meget efter humør og stil. Jeg er vild med mine fine statementsmykker fra With Love Darling, hvor hvert et smykke har et budskab. Men en ting er sikkert, og det er, at jeg altid har min seje MOM-ring fra MADS Z og mit Rolex-ur på."

Tasker

"Min yndlingstaske er min YSL. Den er supersmuk og elegant men også praktisk og stor nok til at have plads til alt i. Ellers er jeg fan af Mulberry og Marc Jacobs."

Kashmir fra yndlingsmærket Wuth Copenhagen, nederdel fra Lollys Laundry og sandaler fra Apair.

Altid i tasken

"Læbepomade fra Balance Me, min kalender (ja en gammeldags!) fra Mulberry, min iPhone, en hårelastik fra Marc Jacobs og solbriller fra Celine. Man ved aldrig, om solen kigger frem."

Shopping

"Jeg har tidligere været en håbløs impulsshopper men er med tiden blevet bedre til at tænke over, om det matcher med noget, jeg allerede har i min garderobe. Jeg spørger ofte personalet om hjælp, da de kender kollektionerne og ofte kan se noget, man ikke selv ser."

Shopping

"Mit yndlingssted med masser af små butikker er omkring Gammel Kongevej på Frederiksberg. Her finder jeg ofte mærker, som jeg ellers ikke ville være gået efter."

Klar på 5 minutter

"En maxikjole, hvide sneakers, en stor strik og et par solbriller. Håret op i en knold, en god fugtighedscreme og altid solcreme."

Læs også:Nova Nørgaard: "I lang tid har jeg nærmest været flov over det"

En rejse værd

"Jeg tager gerne afsted mod de små franske byer ved den franske riviera for at købe smukke stråhatte, lækre buksedragter i hør og blomstrede kjoler, som man ikke finder andre steder. Ellers er de amerikanske outletområder uden for New York og Los Angeles også altid et must."

Største samling

"Træningstøj fra Casall! Jeg har det organiseret i farver og styles, så det er nemt at sammensætte. Jeg laver online træningsvideoer til min app, så det er vigtigt, at det ser godt ud, men at det også sidder godt og er behagligt. Jeg træner helt klart bedst, når tøjet sidder godt – også når man sveder og bevæger sig."

Seneste køb

Her er Frida i en bluse og et par bukser fra Custommade, ur fra Rolex og øreringe fra Gaia Jewels.

"Et par sorte lædershorts fra Custommade. De er så flotte og lækre og giver mig sådant et cool look. De er nemme at style med både bluser, strik eller en tanktop, og med mine høje støvler fra Apair til er looket komplet. Hele looket er fra Frequent, og sandalerne er fra Apair, som er et af Fridas yndlingsmærker."

Det mest opsigtsvækkende køb

"Jeg købte engang en smuk kjole fra Day Birger et Mikkelsen og en måned senere havde Jennifer Lopez den samme kjole på i en stor film. Den kjole blev så populær, og alle ville have den! Det var lidt sjovt, og jeg har den stadig."

Aldrig uden

Hele looket er fra Frequent, og sandalerne er fra Apair, som er et af Fridas yndlingsmærker.
Mørkegrå taske fra Saint Laurent, beige taske fra Mulberry, logotaske fra Gucci og lysegrå taske fra Marc Jacobs.
Blå sandaler fra Custommade og glimmerstiletter fra Jimmy Choo.
Perlearmbånd og parfume fra Chanel, øreringe fra Julie Wettergren, ur fra Rolex, ”Mom”-ring fra Mads Z, ring fra Rosenkrantz, halskæde og armbånd fra Far til fire piger.
Bodystocking fra Hunkemöller, silkekjole fra Sasha La Mer og slippers fra Sorel.

Om Frida Hallqvist:

41 år, arbejder som træningsekspert og er founder af BODYbyFRIDA, som er en online træningsapp. Bor i Hørsholm sammen med sine to drenge, Lukas på 7 år og Oskar på 5 år. På modsatte side ses hun i en kjole fra Dea Kudibal og sandaler fra Ilse Jakobsen. Øreringene er fra With Love Darling, uret er fra Rolex og ringen fra Mads Z.

"Min Gucci-taske som jeg købte i Rom på en rejse sammen med min kære mor, da jeg var 20 år gammel. Jeg havde sparet op i lang tid og havde virkelig glædet mig til dette køb. Så hele oplevelsen var speciel, ligesom tasken altid vil være for mig. Jeg tænker på den skønne tur, vi havde sammen, hver gang jeg bruger den."