tasker fra udstilling

Fra fjollet vedhæng til statussymbol: De fleste kvinder har en, men kender du dens historie?

De fleste af os kvinder har én. Over armen eller skulderen, når vi forlader vores hjem. Stor eller lille. Kulørt eller diskret. Men helt uundværlig. Og det blev den allerede i 1700-tallet, da damemoden skiftede. Her får du håndtaskens historie.

En ridicule – som i det engelske ord ridiculous eller det danske latterlig. Det var sådan, man kaldte den første håndtaske. En lille pose af delikat stof, opfundet til borgerskabets fruer i 1700-tallets Paris.

Damerne havde skiftet de overdådige krinolinekjoler med korsetter og metervis af skørtestof ud med et mere naturligt look: kropsdraperede empiregevandter i bløde, svævende stoffer tilsat gladiatorsandaler. Denne nye kjolemode havde imidlertid ingen gemmesteder eller indsyede lommer til lugtesalt og lommespejl. Et voila, håndtasken blev født

"I begyndelsen syntes man, det så fjollet ud med den her lille stofpose dinglende fra håndleddet, og derfor blev den kaldt en ridicule," fortæller Julie Rokkjær Birch, som indtil april i år var museumsdirektør ved KØN – Gender Museum i Århus.

Og det lidt grinagtige aspekt har faktisk hængt ved håndtasken et godt stykke op gennem dens historie. 

"Håndtasken er ofte blevet brugt til at latterliggøre eller ligefrem nedgøre dem, der bar den, helt frem til i dag," siger hun.

"Men sideløbende har tasken udviklet sig til et regulært status- og magtsymbol, i takt med at kvinder, modehuse og samfundsudvikling har givet den en ny betydning."

Julie Rokkjær Birch og hendes kolleger står bag Carry Me – en udstilling om håndtaskens kulturhistorie fra middelalderen og frem til i dag. Flere end 80 hverdagstasker er sat til skue på museet – fra ældre kulturhistoriske tasker over ikoniske tasker fra modehuse som Dior og Chanel til håndtasker designet til mænd. Sammen fortæller de en historie om køn, samfund og magt. Det er derfor, de er så spændende at dykke ned i.

Status i samfundet

Håndtasken undergik sin næste store forandring i 1900-tallet, fortæller Julie Rokkjær Birch. 

"Efterkrigstidens modebillede bar en dobbelthed i sig. Det var ultrafeminint med Diors New Look, der dikterede skørter og smalle taljer, men håndtasken blev samtidig et symbol på status," siger hun.

Økonomisk opsving betød, at modehusene skabte tasker, som kvinder kunne bruge til at udtrykke, hvilken plads de havde i samfundet – og ikke mindst hvilken plads de stræbte efter. 

"Man skal huske på, at kvinders mulighed for at stige i graderne i høj grad var at indgå et godt parti – kort sagt: at blive godt gift," siger Julie Rokkjær Birch.

"Håndtasken, der nu blev en integreret del af outfittet, blev en måde at positionere sig på. Samtidig kunne man læne sig op ad de egenskaber, som de stjerner, der lagde navn til de store tasker, havde – deres skønhed og succes, men også deres status og styrke. Præsidentfruen Jacqueline Kennedy lagde for eksempel navn til den ikoniske Gucci-taske The Jackie. Og The Kelly Bag fra Hermès var opkaldt efter filmstjernen og prinsessen Grace Kelly.

vintage-tasker.jpg
Tv: Prinsesse af Monaco og tidligere Hollywoodstjerne Grace Kelly lagde navn til denne håndtaske fra Hermès. Tasken symboliserer dog ikke kun stjernestøv, men også magt og status. The Kelly Bag, Hermès, 1956. Th: The Jackie Bag er opkaldt efter den tidligere amerikanske præsidentfrue Jacqueline Kennedy.

For en kort bemærkning blev den designede håndtaske skubbet af banen af 68-generationens ungdomsoprør og antikapitalisme, hvor rygsækken, læderposen og vadsækken vandt frem blandt blomsterbørn og hippier.

"Nye strømninger er så godt som altid båret af den kulturelle og urbane elite," påpeger Julie Rokkjær Birch.

"Og det var bestemt ikke alle, der var med på den antikapitalistiske, grønne bølge, men modehusene var selvfølgelig hurtige til at lave versioner af hippielooket, for eksempel Louis Vuittons sækkeagtige lædertaske med frynser og Twiggys androgyne og psykedeliske håndtaske."

Thatchers hårde taske

Allerede i 1980’erne vendte man da også tilbage til et mere konservativt look. Og nu begyndte håndtasken for alvor at spille en politisk rolle. Den britiske premierminister Margaret Thatcher, der fik navnet The Iron Lady på grund af sin ultraliberale politik, var blandt de første til at markere håndtasken som et magtfuldt – og ikke mindst hårdtslående – symbol.

"Thatcher inspirerede til begrebet handbagging, som henviser til en kvindelig politiker, som udøver hensynsløs magt og får både med- og modstandere til at makke ret ved – så at sige – at slå dem på plads," forklarer Julie Rokkjær Birch.

Siden er håndtasken dukket op i politik i alle mulige afskygninger. Også herhjemme. Marianne Jelveds tækkelige håndtasker blev set som udtryk for en lidt tantet, kedelig og forsigtig politik, mens Helle Thorning-Schmidts Gucci-tasker stemplede hende som en snob og dårlig socialdemokrat. Da hun overtog posten som statsminister, fik hun da heller ikke nøglen til ministeriet, men en håndtaske lavet ud af finansloven.

helle-thorning-taske.jpg
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i Libyen sammen med andre danske politikere i 2011, iført hjelm, skudsikker vest – og en højrød Mulberry håndtaske. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

"Det var en måde at latterliggøre hende lidt på, selv om det blev serveret som humor. For håndtasken forbindes fortsat med en form for grinagtighed, fordi det kvindelige værdisættes lavere," siger Julie Rokkjær Birch og peger også på tv-serien ”Friends”, hvor vennerne dør af grin over, at karakteren Joey har fået en mandetaske – en såkaldt man purse. 

"En politiker som Thorning-Schmidt har imidlertid formået at generobre håndtasken og give den en ny betydning," fortsætter hun. 

"Fordi hun har stået ved den og givet den en plads på den politiske scene – som netop ikke er latterlig, men magtfuld. Det er en ny måde at udtrykke feminin magt på i en verden befolket af jakkesæt."

thatcher.jpg
Den tidligere engelske premierminister Margaret Thatcher var kendt for sine håndtasker og den magt, de symboliserede. Her tager hun afsked med sin kinesiske kollega, Hua Guofeng, ved Kensington Palace Gardens i 1979. Foto: Bridgeman Art Library/Ritzau Scanpix

Mandens vådservietter

Slaget om håndtaskens betydning – om den er latterlig, prestigefuld eller måske ligefrem magtfuld – er dog fortsat i gang. Måske er dens symbolske betydning endnu mere tvetydig end nogensinde før, mener Julie Rokkjær Birch. Alligevel er der tendens til, at håndtasken bliver et mindre ”kønnet” objekt – at det ikke længere kun er kvinder, der bærer den. 

"Det er tydeligt, at mænd i stigende grad bruger håndtasken. Unge mænd går med cross over-tasker eller bum bags eller bærer et stofnet frem for en rygsæk. Og de store modehuse designer håndtasker rettet mod et mandligt publikum," siger hun.

Det ser hun som et udtryk for en opblødning mellem det feminine og det maskuline. 

"Men det kan også handle om, at i takt med at kønnene deles om flere ting – tage sig af børn, men også af sit udseende – er det ikke længere kun kvinder, der slæber rundt på en masse ting, som vi ellers historisk set har gjort," siger hun. 

"Så skal manden også have en ansigtscreme med eller en snack eller en pakke vådservietter til ungerne – og det kræver jo, at man har en taske at have det i."

Se taskerne

Carry Me – en international særudstilling om taskens kulturhistorie fra middelalder til i i dag kan ses frem til 30. december. Se mere på konmuseum.dk