10 ”do’s and don’ts”, når det kommer til barbering
Er et langt, varmt bad inden barbering en god idé? Og hvor længe kan jeg egentlig genbruge min gamle skraber? Dét – og meget mere – får du svar på her, hvor vi guider dig til, hvad du skal og ikke skal gøre, når du fjerner hår med en skraber.
5 ting, du skal gøre, når du barberer din hud
- Stræk og skrab. Huden under armen og bag knæene er blød og eftergivende, hvilket gør områderne svære at barbere. For en tættere barbering kan du med fordel strække din arm og lægge din hånd om bag skulderen, når du barberer dig under armene. Stræk benet og vristen, så benet bliver så langt som muligt, når du barberer det.
- Vent med de besværlige steder til sidst. Ankler, knæhaser og lår er lettere at gemme til sidst, når du er kommet ind i en god rytme og er blevet helt sikker på hånden.
- Fugt huden. Huden på dine ben har langt færre olieproducerende kirtler end ansigtet eller ryggen, så det er vigtigt at bibeholde en sund overfladebarriere med fugtighedscreme. Du opnår tilmed et bedre resultat, når du barberer dig, hvis du har et glat og fugtigt ydre at arbejde på. For at det yderste tynde hudlag forbliver intakt, er det essentielt, at du tilfører fugt efter barberingen.
- Skift barberblade med jævne mellemrum. Gamle barberblade kan føre til irritation af huden og en usikker, ujævn barbering.
- Opbevar din barberskraber korrekt. Opbevar din skraber et tørt sted og i en opretstående position. Efterlad den ikke ved siden af bruseren, badekarret eller i en vandpøl, da det er et perfekt vækstmiljø for bakterier.
Annonse
5 ting, du IKKE skal gøre, når du barberer din hud
- Bad ikke for længe, inden du barberer dig. Huden bliver overhydreret og svulmer let, når den absorberer for meget vand, hvilket går ud over tætheden af barberingen. Den optimale tid for en barbering er cirka ét til to minutter.
- Tryk for hårdt på skraberen. En præcisionsskraber til kvinder er skabt til at glide over huden med et minimum af anstrengelse. Presser du skraberen for hårdt mod huden, kan det ende med rifter.
- Barbér mod hårenes groretning. Moderne barberskrabere er så effektive, at du kan barbere dig i lige netop den retning, du synes er mest behagelig og giver det bedste resultat. Men det ændrer ikke på dine hårs groretning – husk derfor at barbere i den retning, håret vokser. Hvis ikke du gør det, kan du få indgroede hår, der kan udløse en let betændelsetilstand i hårsækken. Hårene i armhulen gror i forskellige retninger, så for en helt glat barbering, er du nødt til at skrabe i flere retninger.
- At rengøre din barberskraber. En simpel afskylning er nok. Ved at bruge et håndklæde eller en børste kan du sløve bladene eller ødelægge deres belægning. Bladene er ekstremt tynde, og de behøver derfor belægningen for, at du opnår det bedste resultat.
- Benyt andres skrabere. Det kan være fristende lige at låne en skraber, når du samtidigt låner et bad, men du udsætter både dig selv og ejermanden for mulig irritation af follikulitis – en betændelsestilstand i hårsækkene, oftest forårsaget af stafylokokker.
God fornøjelse!