Tendenser er en pudsig ting, nogle sværger vi aldrig at hoppe med på, for så alligevel at jage det i butikkerne et halvt år efter. Modeåret 2013 var året, der bød på blandt andet fodformede helsesandaler, undertøj og nattøj til hverdag og ikke mindst perlernes renæssance.
ALT for damernes moderedaktør har udvalgt de 10 tendenser, der har markeret år 2013 på modefronten. Hvilken vil du huske året for? Afgiv din stemme til venstre og få indflydelse på årslisten, hvor vi samler highlights inden for musik, film, mode, saldder, tv og sundhed.
Birkenstock sandalen
I 2013 satte Birkenstock salgsrekord, ikke fordi de havde gjort noget nyt og revolutionerende, nej såmænd for de toneangivende franske modehus Celiné besluttede sig for at sende deres modeller ned af catwalken i ført Birkenstock-lignende sundhedsandaler. Og med et var hele blogger/modebranchen hooked, og hele sommerne kunne du spotte yderest trendy piger i den fodformede sundhedsandal.
Lingerikjolen
"slip-dress" hedder den på engelsk, og hentyder her til dens nemme måde at hoppe i og ud af kjolen med de tynde spagetti-stropper. Kjolen kunne lige så godt være en reguler lingerikjole, og trenden er at du bruger den med strømper og grove støvler og med en oversize cardigan ud over. Som var du lige hoppet ud af sengen.
Den ternede grunge-skjorte
Da Hedi Slimane kom til som ny chefdesigner for Yves Saint Laurent, slettede han Yves og deres tradition for elegant rober og kørte i stedet en rå og ung grunge stil i stilling, nu under navnet Saint Laurent. Lige siden har high-street butikkerne bugnede af de ternede skovmandskjorter der emmer af 90'erne grunge bølge.
Matchende sæt, nålestriber og ternede skovmandsskjorter er bare tre af årets vigtigste tendenser.
Klassiske perler
De damede og støvede perler fik i 2013 en kæmpe genfødsel. Og trenden er først lige startet! Hvis du tænker på den klassiske perlerække der hænger om halsen på middelalderlige kvinder, er du helt galt afsporet. Tendenser handler nemlig mere om og perler i ørerne og helst sammen med guld i form a lange kæder eller stikkere.
Annonse
(Både Sophie Bille Brahe og Jane Kønig har lavet perlesmykker)
Det matchende sæt
Det startede med print i det små, så blev det vildere og vildere og til sidst gjaldt det omme at troppe op i et matchende og printet sæt fra top til tå! Striber, leopardpletter, blomster og tern, alt er tilladt. Hvis du ikke hoppede på bølgen i 2013, kan du nå det endnu, designerne er nemlig ikke færdig med den herlige tendens, der gør det så meget nemmere at vælge tøj om morgenen!
Pyjamasskjorten
Det er de nære værdier der vægtes høj i og efter en krisetid siger man. Måske er der noget om snakken, i hvrtfald har moden de seneste sæsoner været præget af noget casual og hjemmeligt som fx tendensen med pyjamsskjorten, der lige pludselig gik fra at være regulært nattøj til den sejeste top du kunne ifør dig til både fest og hver dag...
Loafers
Før var det ballerinaer som enhver kvinde smuttede i til sine stramme jeans og læderjakken. I 2013 fik den lille balletsko kamp til stregen af den nye loafer som med sit mere rene og moderne udsende gjorde sig godt til alt fra jeans til søde sommerkjoler. Nå ja så hjælp det jo også lidt at både Chanel, Céline og Givenchy lavede hypede loafersmodeller i denim, leopardpletter og cool print.
Baggy læderbukser
Du var måske lige blevet vant til læderleggings? Jamen så kan du så vende dig til dens efterfølger med det samme! Nu skal dine læderbukser være baggy og løse, lidt ligesom dine søndags-sweatpants!
Nålestriber
Annonse
Hvide striber på mørkeblå baggrund, vil for mange modeinteresseret være synonym med Stella McCartneys kollektioner i 2013. Og så tog det fat! I highstreetkæden Zara tog det nålestribede materilae til sig, og skabte, sewatshirts, blazere, korte nederdele, blazere og frakker i nålestrib.
Skaterskirt
Det korte a-formede skørt der har sit navn og oprindelse fra kunstskøjtning fik i 2013 ny og anderledes opmærksomhed. Igen var det især high-street kæden Zara der førte an, og viste os alle hvordan vi brugte den korte skørt med oversize strik og ankelstøvler for et cool kostskole look.