Her er Christiane Schaumburg-Müllers yndlingsprodukter

Den 30-årige tv-vært og skuespillerinde er trofast over for flere af sine skønhedsprodukter. Og direkte hemmelighedsfuld, hvad angår yndlingsduften.

1. Rens af med olie

I øjeblikket bruger jeg en naturlig hudplejeserie, der hedder Botanical Extracts. De har en skøn makeup fjerner, der består af ren jojobaolie – den bedste makeup fjerner, der fås.

2. Tag velduftende bade

Jeg har virkelig mange forskellige produkter til kroppen, men ét, som har overrasket mig positivt, er body washen fra Matas' nye grønne øko-serie. Den er jeg meget glad for. Rudolph Care har også lige lavet en ny body wash, som jeg er meget spændt på at prøve – den skulle dufte helt fantastisk.

3. Brug mineraler

Til hverdag bruger jeg mineral foundation fra GloMinerals, som jeg har været trofast overfor, lige siden jeg blev præsenteret for produktet, da jeg lavede Boogie på DR for snart ret mange år siden.

4. Sæt shine på

Min MAC solskinspudder med glimmer er perfekt at have med i tasken til at shine kinderne op. Den giver også øjenskyggen lidt ekstra liv, hvis du kører rougebørsten let henover globelinjen.

5. Værn om din duft

Min absolutte yndlingsduft er en hemmelighed, og den holder jeg helt for mig selv. Men den næstbedste i min samling er White Suede fra Tom Ford. Generelt er jeg meget vild med Tom Fords dufte, og har sværget til dem, lige siden min makeup artist Søren Hedegaard forærede mig én for to år siden.

6. Grib dit stylingjern

Jeg er kæmpe fan af mit ghd glattejern, som jeg både bruger til at krølle med og til at lynglatte mit hår, hvis mine spidser ser tørre og kedelige ud.

7. Husk solcremen

Jeg lånte min mors solcreme fra John Masters Organics, da vi var på ferie sammen i Frankrig, og det er simpelthen den bedste solcreme, jeg har prøvet. Den er let, fugtgivende og tilstopper ikke porerne – perfekt til brug året rundt. Den skal jeg straks ned i Helsesam og købe.



Læs også: Her er Julie Zangenbergs yndlingsprodukter