“Her er mit ultimativt bedste tip til længere og kraftigere øjenvipper”
51-årige Janne Touborg, hudlæge og indehaver af Cutanea Aarhus Hudlægecenter, foretrækker planteolier til huden, så den kan ånde, og til hverdag bruger hun en frisk citrusduft, der ikke er for pågående.
1. Bad i olie
Cræmes Intensive Creamy Oil indeholder fire planteolier, der er blandet sammen, så den minder om en creme i konsistens. Jeg bruger den i slutningen af brusebadet. Huden får den pleje, den har behov for, det sparer tid, og man kan tage en silkebluse på umiddelbart efter badet, uden at blusen bliver ødelagt af olie.
Intensive Creamy Oil, 200 g, Cræme, 200 kr.
2. Fremhæv vipperne
Jeg bruger de receptpligtige øjendråber Bimatropost, der gør øjenvipperne kraftigere, længere og tættere. Det er en behandling, der kræver tålmodighed, men det virker. Til yderligere at fremhæve mine vipper bruger jeg Guerlain Waterproof Mascara, fordi børsten er let at anvende og virkningen holder længe.
Waterproof Mascara, Guerlain, 275 kr.
3. Plantebaseret
Jeg foretrækker produkter, der er baseret på planteolier. Det giver huden mulighed for at ånde modsat produkter, der indeholder mineralske olier. Dior Prestige L'Huile Souveraine Replenishing Serum dufter dejligt, er drøj i brug, og tørrer hurtigt ind i huden.
L'Huile Souveraine, 50 ml, Dior, 2800 kr.
4. Snyd dig brun
Selvbrunere er lidt af en jungle, og det er meget individuelt, hvad der fungerer for den enkelte. For mig er det St. Tropez Gradual Tan Body Lotion, fordi den giver en flot farve uden at lugte eller smitte af på tøjet.
Gradual Tan Body Lotion, 200 ml, St. Tropez, 195 kr.
5. Giv håret fylde
Til at give håret volumen bruger jeg tørshampooen Oribe Dry Texturizing Spray, der giver tilpas fylde uden at drysse.
Dry Texturizing Spray, 300 ml, Oribe, 295 kr.
6. Hverdagsduften
Til hverdag bruger jeg La Prairie Cellular Energizing Body Spray, som er en frisk citrusduft, der ikke er for pågående. Jeg vender altid tilbage til denne duft, uanset hvor mange gange jeg prøver at forny mig, fordi den er så velafbalanceret til daglig brug. Til fest bruger jeg Signorina Eleganza fra Salvatore Ferragamo.
Cellular Energizing Body Spray, 100 ml, La Prairie, 960 kr.
7. Skønhedsapp
Jeg kan anbefalen appen Biudee, som er udviklet af danske hudlæger, og som hjælper og vejleder dig til at passe godt på din hud. Hvad angår nye skønhedsprodukter er mine øjne rettet mod Asien, fordi det er herfra, der ofte kommer nye innovative produkter.
Biudee kan downloades gratis fra App Store eller Google Play.
LÆS OGSÅ: “Dette er det mest imponerende og effektive hårprodukt, jeg nogensinde har prøvet”
LÆS OGSÅ: Nicci Welsh: Det her er den bedste hårspray
LÆS OGSÅ: “Dette produkt sparer mig tid hver morgen”