Hvordan ændrer vi vores "fastfood"-mentalitet til tøj?

Det er heldigvis ikke en ny idé at klæde sig med omtanke. Tværtimod faktisk! Men en stor del af vores modekultur har glemt hvordan. Modens cyklus er i stedet kommet på speed, fast fashion er blevet hvermandseje, og tøj er blevet noget, vi køber, bruger lidt, og smider væk igen. Men det vil modeeksperter Else Skjold og Johanne Stenstrup gøre op med i deres nye bog.

"Vi har brug for at genindføre al den fine tøjdannelse, som vi har glemt, og det er missionen med vores bog", siger Else Skjold.

"Der er en masse kultur og praksisser omkring tøj, som vi har mistet. Vi sendte store dele af vores produktion af tøj ud af landet for 30 år siden, og med den forsvandt en stor viden om, hvad der er godt ved tøj, og hvordan vi bliver bedre til at værdsætte det. Vi kan ikke redde verden ved at skamme os over eller disinteressere os i noget, som vi har på hver dag. Vi skal lige det modsatte af at skamme os. Vi skal have en dannelse af, hvordan vi varetager vores tøj. Den udmelding er betryggende for alle os, der elsker tøj, mode og det daglige besøg i ”voksen-klæd-ud-kassen”, som klædeskabet også er."

"Os, der forsker i og arbejder med mode, er spejderne, som bliver sendt ud på ukendt terræn. Vi skal prøve at finde nye veje. Og en af de ting, som vi desværre har konstateret, er, at vi fuldstændig har glemt at påskønne vores garderobe. I stedet har vi fået sådan en ”fastfood”-mentalitet til tøj, hvor det gælder om at spise så meget som muligt så hurtigt som muligt. Det, du som den nye bevidste forbruger skal genlære, er at værdsætte dit tøj og være ligeglad med, hvad du får at vide, er en trend, hvis tøjet ikke er fedt til dig. "

Else Skjold er 50 år og akademiker, og hendes tilgang til mode har altid taget udgangspunkt i materialekvalitet, god pasform og det gode design. Derfor har mødet med Johanne Stenstrup, der er 28 år, uddannet fashionmanager fra KEA og digitalt indfødt millenial med både bloggerblod og aktivisme i årerne, været et godt match.

"Det skræmmer mig, at vi er blevet så historieløse. Til trods for at mode er en af Danmarks største eksportvarer, så er det trist, at vi har smidt vores viden ud på bare 70 år. Vi har tillært os, at det er vores krop, der er noget galt med, når tøjet sidder dårligt, fordi det er designet til en idealiseret, tynd krop, der ikke findes. Der bliver lavet dårligere og dårligere tøj, parallelt med at sundhedsregimet fortæller os, at vores krop er forkert, hvis vi ikke bruger størrelse 36", siger Johanne Stenstrup.

"Og mens tøj bliver solgt for billigt og i for dårlig kvalitet og pasform, kan verden slet ikke holde til de mængder, der bliver produceret. Uanset om alt tøj blev fremstillet i bæredygtige tekstiler, så drukner de ædle tiltag i overproduktion. Vi skal som forbrugere være mere kræsne, købe langsommere og tænke os om. Vi laver fejlkøb, når tøj er for billigt, hvis vi føler os pressede til det, eller når vi køber ind til en krop, der ikke er vores egen.

Branchen omstiller sig ikke, før vi gør det. Så du gør både noget godt for miljøet, men du får også et bedre forhold til din krop og dig selv, når du køber mindre og bedre. Hvis der er noget, jeg har lært af min egen dogme-uge, så er det, hvor afgørende det er, at det tøj, jeg har på, føles godt. Havde jeg valgt en kjole, der ikke passede til mit 40-årige stativ, der har leveret tre børn og kun rammer mit pas’ 1,65 cm, når jeg snyder, ville ugen have været frygtelig.

Men min kjole passede til projektet og til mig, fordi designteamet hos Rabens Saloner ikke kun bruger en traditionel ”fit-model”, men også tilpasser deres styles til kvindetyper i kategorien ”dig og mig”. Men hvorfor kan det være så svært at undgå fejlkøb og tøjspild?"

"Vi er blevet aflært tidligere tiders viden om, hvad god pasform er. Det er vanvid, at vi lader os tage til takke med dårlige pasformer, og vi kan ikke se forskel på godt bomuld, der holder længe, og noget økologisk bomuld, der ikke holder længe. Vi er kommet ud i en ny tosselogik, hvor moden bliver solgt med ud fra én værdi, der handler om, at tøjet skal være ”nyt” og ikke nødvendigvis godt", forklarer Else Skjold.

"Modebranchen prøver at give os nye behov. Men forbrugere med få fejlkøb kender deres egne behov allerede. Jeg optræner hele tiden min egen kræsenhed kombineret med, at jeg kun er på udkig efter det bedste ”Else-tøj”. Else Skjold sammenligner den udfordring, som vi står over for med tøjspild og overproduktion, med den kurve, som vi kender fra tv-avisen i corona-tider. Vi skal alle være med til at ”flatten the curve”, holde afstand til impulskøb og bruge mere tid i selskab med alt det smukke tøj, vi allerede har købt."

"Opgaven for fremtiden er, at vi skal reducere produktionen af nyt tøj med 75 procent. Det er voldsomme tal, men ikke desto mindre taler eksperter allerede nu om, at der måske skal endnu mere til. Det kan vi som forbrugere bidrage til ved at sige: ”Nej, jeg vil ikke købe noget nyt. Jeg vil genbesøge min egen garderobe og finde de skatte, der ligger der”", siger Else Skjold.

"Og så skal vi gøre op med tanken om, at hvis vi vil redde verden, må vi også se kedelige ud. I bogen viser vi, at moden i dag er blevet så kedelig, ”tacky” og uinspirerede, fordi den har bevæget sig alt for langt væk fra dem, der skal bruge den. Opfordringen fra eksperterne er klar.

Vær kræsen, når du køber, brug det, du har, reparer din ødelagte yndlingskjole, og få det tøj tilpasset hos skrædderen, der ikke sidder godt på dig. Og de råd er jo enkle. I skrivende stund har jeg en kjole og en kimono på vej til skrædderen, jeg har afmeldt alle udsalgsnyhedsbreve, og jeg glæder mig til at besøge min helt egen tøjbutik – derhjemme."