23-årige Ida vil kun gå i tøj fra 1880 til 1980: ”Jeg har outfits til alle events”
Ida Lindkilde elsker vintagetøj og har garderoben fuld af det. For der er så meget ikke kun stil, men også tankegods at hente i datiden – og det vil hun gerne vise omverdnen.
"I dag er jeg cirka 1919," siger Ida Lindkilde, som ganske vist befinder sig i nutiden, men i gulvlang, sort nederdel, tækkelig skjorte og lille klokkehat ligner én, der er rejst for langt med tidsmaskinen.
Hendes garderobe indeholder nemlig alt andet end nutidens stangvarer og modefænomener.
"Min garderobe er alt fra 1880 til 1980, og jeg har outfits til alle events. Forleden var jeg for eksempel i operaen i et gallaoutfit fra 1910," fortæller hun.
Ida Lindkilde er 23 år og vintage-entusiast, hvilket betyder, at hun klæder sig efter det årti, der passer til hendes humør, men 1920’erne har for tiden en særlig plads i hendes hjerte.
Ida er dog ikke ortodoks med, at tøjet skal være fra dengang; det må gerne være nyere genbrugstøj, som sættes sammen til et vintagelook.
Annonse
Brug hårnet
At Ida går i tøj fra en svunden tid, er mest for hendes egen skyld, fordi hun synes, det ser flot ud og ofte er ensbetydende med god kvalitet.
"Tøjet er holdbart, det kan repareres, og det er miljøvenligt. Og så er det en fed stil," siger hun.
"Jeg elsker, når jeg finder et stykke genbrugstøj og kan se, at der er syet en fin lap på, for det viser, at det er blevet repareret med kærlighed."
Tøjet er ikke blot smukt og interessant at have på, men også en historisk interesse for Ida, som har den holdning, at historisk tøj bør være tilgængeligt for alle.
"Jeg går selv i genbrugsbutikker, og det føles så godt at gøre et fund. Det behøver ikke være svært," siger hun.
"For eksempel er 1910’erne nemme, for det er bare at finde et langt maxiskørt, en skjorte, som går højt op i halsen, og en hat, man kan give en tur med limpistolen og noget pynt," fortsætter hun og afslører et par små fif om sit eget outfit i dag:
Annonse
"Jeg synes, strømpebukser er ubehagelige, men det løser jeg ved at gå med hofteholdere, og jeg har også hårnet på i dag, så jeg undgår, at mit hår bliver uglet om natten, og krøllerne fra i går ikke holder."
En fjer i hatten
Interessen for det, der var engang, kommer ikke fra fremmede. Idas mor, morfar, mormor og onkel er nemlig alle at finde i det såkaldte vintagemiljø, hvor mennesker mødes på træf med alt, hvad der er gammelt, men især mekanik.
Det var Idas forældre, der grundlagde nostalgifestivalen Timewinder, og da Ida var barn, kunne man se hende i gammeldags pigekjole, mens hun serverede kaffe for festivalens gæster.
Annonse
"Det var kun, til jeg var stor nok til at få en rigtig hat med fjer," smiler hun.
I dag arbejder Ida på billetkontoret på Nærum Station, men hun bruger også meget tid på at deltage i vintage-events eller arrangere dem selv. Blandt andet har hun arrangeret kabareten Salon After Dark på Timewinderfestivalen, hvor tiden 1880 til 1930 hyldes med sang, garderobe og stil.
Lær at ryge
"Alle årtier har noget at byde på, men jeg synes især, det er sjovt at kigge på kvindefrigørelsen i moden," siger Ida.
"Du kan altid se på en kvindes tøj, om der er krig eller fred i verden. I krisetid som i 1930’erne skulle kvinder være runde, bløde og kvindelige. I 1940’erne sad mange kvinder og syede deres mænds jakkesæt om til kjoler. Nu skulle de være stærke og have brede skuldre," fortsætter hun.
I dag er Ida klædt som i 1919, og dengang, forklarer hun, var kvinderne på vej ud af korsettet og smed møllehjulshatten. I 1920’erne begyndte de at gå med klokkehat, og den, hun har på i dag, har hun selv lavet af en lille sort filthat pyntet med et par blomster.
"I 1920’erne forsvandt hvepsetaljen, og nogle kvinder gik i bukser. Man begyndte også at se lidt ankler. Før i tiden var kvindeben pakket væk bag skørter og mamelukker, og ægtemænd så måske ikke engang deres egen kone nøgen," forklarer hun.
Kvinderne på den tid begyndte så småt at finde vej til arbejdsmarkedet, og det kunne ses i moden.
"Hattene blev mindre, kvinder viste arme og begyndte også at ryge og drikke, som kun mændene havde gjort hidtil. Man lavede endda kurser til kvinder, så de kunne lære at ryge," fortæller Ida med et smil.
Ingen husmor
Ida elsker sin garderobe, men det betyder ikke, at hun lever som på den tid, hvor den er fra.
"Når jeg går i vintagetøj, tager jeg magten tilbage som kvinde," forklarer hun.
"Folk har fordomme om de forskellige perioder, men dem ligger jeg ikke under for. Jeg barberer for eksempel ikke ben, men kan til gengæld finde på at male et overskæg. Jeg er ikke en hausfrau, selv om jeg en dag går i 1950’er-stil, ligesom jeg ikke har en tilknappet personlighed, selv om jeg i dag er i tilknappet 1910’er-stil. Vi kalder det vintage-style – not vintage-value."
Ida går også med makeup, selv om hun er lige tidligt nok på den. Det var nemlig først i 1920’erne, at almindelige kvinder begyndte at bruge synlig makeup. Indtil da havde det været for skøger, og pæne kvinder brugte højst en mere usynlig makeup for at se friske ud.
"Man kunne bruge en lys rispudder for at vise, at man ikke var arbejderklasse, men i 1920’erne kom industrialiseringen, og så nu skulle man være solbrun for at vise, at man ikke var fabriksarbejder, men havde tid og råd til at gå ud i solen," siger Ida.
Øl til håret
"Soden fra en brændt korkprop blandet med olie gav sort øjenmakeup, man kneb sig i kinderne for at få dem til at rødme og satte håret med øl, som virkede lidt som en hårlak.
"Kvinderne begyndte at vise sig i nattelivet med stærk øjenmakeup og mørk læbestift, og de barberede øjenbrynene af for at tegne dem op igen.
Dengang brugte kvinderne bivoks, hvalspæk, koldcreme, lavendelolie og castorolie på øjenlågene for at få dem til at skinne, og en sort blok med pensel, som skulle fugtes for at være mascara, når de skulle vise sig frem."
Noget af det har Ida også, og hun køber gammeldags makeup på nettet i opdaterede versioner.
"Jeg er nørdet nok til at købe den type makeup, man brugte i 1930’erne. Det laves bare i dag uden alle giftstofferne," siger hun med en vis lettelse.
Vintage-entusiaster er ikke meget for at blive beskyldt for at klæde sig ud, og det gælder også Ida.
"Alle mennesker klæder sig jo ud hver morgen. Kvinder har gennem historien udtrykt sig gennem deres tøj i stedet for med ord," siger hun.
"I virkeligheden er jeg bare en nørd, der køber mit tøj et andet sted, end du gør."
Timewinder finder sted 27-29. maj 2023 på Grønnessegaard Gods ved Hundested.
