Marina Rinaldi

Italiensk plus size-mærke åbner i København

Kurvede kvinder fåren hel butik med et specialdesignetmodemærkefra august,når tøjmærket Marina Rinaldi åbner på Ny Østergade i København.

I den forbindelse har vi talt med mærkets managing director Lynne Webber.

Hvorfor har I skabt et brand til kurvede kvinder?

"Ideen er at give alle kvinder – uanset deres størrelse – en chance for at klæde sig elegant og at følge modetrends, samt at se fantastiske, sexede eller sofistikerede ud alt efter deres humør og anledningne i deres liv. Alle disse hensigter kommer fra rødderne af Rinaldi-brandets filosofi, som er udgnagspunktet for alle kreative processer bag hver eneste kollektion."

Hvilke særlige behov skal der tænkes på, når man designer tøj til plus size-kvinder?

"Den kreative proces i vores designteam er overhovedet ikke anderledes end de kreative processer i ethvert andet modebrand. Hver kollektion er først og fremmest baseret på nye materiale, trends og farver, som bedre kan udtrykke den pågældende sæsons inspirationstema. Inspirationen kan komme fra talrige steder som kunst, rejser, musik og film, stammekulturer eller gamle bøger om planter og blomster. Dertil har vi udviklet over tre årtiers designteknikker og produktionsevner specifikt til plus size-pasformen, så kurvede kvinder kan føle sig komfortable uden at skulle opgive elegance og stil, og så de fremhæver deres stærke punkter og skjuler de små svage punkter."

Se galleriet: Se Marina Rinaldis F/W 2012-kollektion

Hvordan ser du på danske kvinders stil, og hvilken type kvinde vil være tiltrukket af Marina Rinaldi-mærket?

"Danske kvinder er sofistikerede og chikke, og de sætter pris på kvaliteten af vores materialer og fremstillingen i tillæg til vores stilede design og accessories. Kvinder med stærke personligheder, som har selvtillid og er nysgerrige vil helt sikkert blive tiltrukket af Marina Rinaldi i Danmark såvel som i de andre 90 lande, hvor vores kollektioner er i øjeblikket."

Modebranchen ser ud til at være mere optaget af at fremme et sundt look for både modellerne og kunderne. Hvordan ser du på den udvikling: Er det kun en trend eller varer det ved?

"Verden som vi kender den gennemgår en betydningsfuld forandring. Virkeligheden betyder mere i dag, end den har gjort tidligere. Og virkeligheden betyder også ægte kvinder, hvis interesser og behov bestemt ikke er en forbigående trend. Skønhed og velbefindende er ikke længere adskilte koncepter, der er en måde at se smuk ud i hvilken som helst alder og i hvilken som helst størrelse, så længe en kvinde føler sig veltilpas og selvsikker med sit udseende. En generelt større bevågenhed omkring disse emner hjælper forhåbentlig – langsomt men sikkert – til at en ændret mentalitet fra modebranchens mest prominente spillere."

Marina Rinaldi

Marina Rinaldi blev grundlagt i 1980 som en del af det italienske designmærke Max Mara Fashion Group. Navnet Marina Rinaldi kommer fra Max Mara-grundlæggerens tipoldemor. Marina Rinaldi var en revolution, da det blev grundlagt, fordi ingen andre modemærker på det tidspunkt var målrettet kvinder med et par ekstra kilo. Mærket laver tøj til kvinder fra størrelse 46 og op.

Marina Rinaldi addresses women beyond size 46, offering a complete, modern wardrobe and a sophisticated image.

Marina Rinaldi er netop blevet introduceret i Danmark og åbner sin egen forretning på Ny Østergade i København.