"Jeg er vild med frugtsyre- behandlinger"
Lillie Gitte Østergaard (34) lever af at gøre kvinder smukke i Dollface, en af Københavns mest populære skønhedsklinikker, men har også meget godt styr på sit eget udseende.
Hvad er din skønhedshemmelighed?
En fast hudplejerutine, der holder min hud i ro. Sund, frisk mad, der holder min krop kørende. Rigelig søvn, så jeg er frisk, og så krop og hud får ro til at genopbygge sig selv. Og så selvfølgelig vand - og fiskeolie, der giver glød til huden.
Kan du anbefale ét produkt, du ikke kunne leve uden?
Cell Hydrating Complex fra Nimue Skin Technology, som er en ansigtsolie, der nærer min hud dagen lang.
Cell Hydrating Complex, 10 ml, Nimue Skin Technology, 265 kr.
Nimue SkinTechology, 97 15 64 28, Nimue.dk
Hvilket skønhedsprodukt har du altid i tasken?
Mineralpudder fra Tromborg. Jeg syntes, at en ensartet hud, som ikke ser pudret ud, er smukkest, og med en mineralpudder, kan jeg friske ansigtet op på få sekunder.
Mineral Foundation, Tromborg, 290 kr.
Tromborg, 29 25 83 80, Tromborg.dk
Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
Rens, tonic, creme. Morgen og aften. HVER dag!
Hvem har god skønhedsstil?
Natalie Portman – hun er altid så naturligt smuk. (Foto: Bulls)
Hvilken behandler kan du anbefale?
Frisør Katrina Bagger. Hun er bare den bedste til lyst hår og ved, hvad hun taler om.
Katrina Bagger
Rosenørns Allé 11
1970 Frederiksberg C
Tlf: 26 18 41 84
Hvis du skal forkæle dig selv skønhedsmæssigt, hvad gør du så?
Paris er min anden hjemby, og når jeg har tid, besøger jeg Les Bain du Marais, der er et tyrkisk hammam i en moderne version. Jeg kommer faktisk så tit, at de kan huske mig, og jeg har endda fået min "egen" massør – en helt fantastisk mand fra Tibet.
Hos
Les Bains du Marais får jeg altid dampbad, gommage (body scrub, red.) og dybdegående massage. Her kan jeg virkelig stresse helt ned.
Læs mere om Les Bains du Marais ».
Hvilken skønhedsoplevelse husker du som den allerbedste?
Jeg er vild med frugtsyrebehandlinger, fordi min hud kommer til at se frisk og fugtet ud efter hver facial. Hos DollFace bruger vi blandt andet produkter fra Nimue Skin Technology, der indeholder frugtsyre, så jeg elsker det, hver gang jeg lægger mig tilrette på briksen.
Læs mere om de forskellige ansigtsbehandlinger på www.dollface.dk.
Nøgleord: Hud, hudpleje, behandlinger, frugtsyre, mineral foundation, ansigtsolie.