Den 38-årige indkøber for luksusbutikken Holly Golightly i København får aldrig købt et par sorte klassiske pumps – hendes sko har altid et særligt mønster, materiale eller farvevalg.
Jeg klæder mig på med hjertet, så man kan vel kalde mig tilfældig med en plan. Jeg er stilsikker, minimalistisk, uhøjtidelig og elsker at mikse farver og mønstre.
Kristina i jakkesæt fra Dries Van Noten, T-shirt fra Proenza Schouler og sko fra Gianvitto Rossi.
Hvilke designere inspirerer dig?
Dries Van Noten for hans altid innovative kollektioner, smukke kreationer og gennemførte håndværk. Og Sophie Bille Brahe for hendes finurlige, eksperimenterende og smukke univers.
Hvad går du efter, når du køber sko?
Noget nyt og noget, der får mit hjerte til at banke. Mine sko skal være særlige. Jeg prøver hvert år at købe et par klassiske sorte pumps, men kommer altid hjem med noget helt andet.
Hvad har du meget af i din garderobe?
Habitjakker – dem elsker jeg.
Tre habitjakker fra Acne.
Annonse
Hvad er dine yndlingssko?
Favoritterne lige nu er et par mønstrede slingbacks med lave hæle fra Dries van Noten. Jeg slider næsten altid mine yndlingssko op, så der kommer nye til hver sæson.
Forrest et af Kristinas meget få par sko, der er flere år gamle, nemlig et par stiletter fra Alaïa. Ved siden af blondesko fra Givenchy og bagved fra venstre: sko fra Balenciaga, Marni, Céline og Acne.
Hvilke accessories er ellers vigtige for dig?
Små tasker er lige så vigtige som skoene, for de fuldender ethvert outfit. Men ligesom at jeg tit tænker, at jeg skal købe et par sorte pumps, lykkes det mig heller aldrig at få købt en sort hverdagstaske. Jeg falder altid for de små tasker, der kan noget andet.
Taske fra Marni, ternet clutch fra Dries Van Noten og boks-clutch fra Acne.
Hvad er dit bedste shoppingtrick?
Køb med hjertet. Man kan mærke det, når det giver en følelse af, at det er helt rigtigt.
Den blå jakke fra Marni er Kristinas abselutte garderobefavorit, selvom den er seks år gammel. Den blomstret nederdel er fra Dolce & Gabbana og sort nederdel fra Alaïa, som Kristina typisk ville bruge med en enkel T-shirt, her fra Holly Golightlys eget mærke
Hvad er dit bedste budgettrick?
Annonse
Jeg har ikke noget. Deraf mit altid lidt for høje tøjforbrug.
Kristina går kun med få smykker, og udelukkende Sophie Bille Brage. Et par sneakers fra Puma og et par specielle sandaler fra Marni har fået særlig adgang til klædeskabet.
Har du en særlig shoppestrategi til sæsonen?
Jeg sørger for at købe et par spektakulære elementer ud fra sæsonens tendenser, som jeg mikser med det, jeg har. Men når man arbejder i butik, som jeg gør, og står for at købe det bedste ind fra alle kollektioner en sæson i forvejen, skal hjertet hoppe en ekstra gang, før man slår til.
Hvor shopper du?
I Holly Golightly, hvor jeg arbejder, fordi vi har et unikt udvalg fra de bedste designere, og så i Acne, fordi de altid rammer plet.
Fra hvilke mærker får du dine basiskøb?
Strømper fra Antipast, T-shirts fra Holly Golightly, T-shirts og trusser fra Topshop.
Hvad ville du aldrig gå i?
Udtrådte og slidte sko. Det ser simpelthen så sjusket ud.
Annonse
Kristinas 3 bedste tips til din stil
- Miks dine nye køb med det gode gamle i skabet – find et par spektakulære elementer hver sæson.
- Gør ethvert outfit til dit eget ved at mikse på kryds og tværs.