Nina Larsen og Sofie Linde

Nina Larsen står bag Sofie Lindes X Factor-looks: Få hendes private skønhedstips

Nina Larsen er en af Danmarks mest eftertragtede makeup- og hårartister og er blandt andet idémageren bag Sofie Lindes stærke looks i ”X Factor”. Privat elsker hun at meditere, pleje huden og dyrke et naturligt og lækkert look.

Min morgenrutine er… meget vigtig for mig. Det er her, jeg mentalt forbereder mig til dagen. Jeg starter morgenen med ro og mine ritualer, lytter til meditationsmusik og lægger fokus på mit personlige velvære.

At pleje min hud betyder… meget for mig. Jeg har siden mine tidlige teenageår altid lagt en stor prioritering i min hudpleje. Foruden synlige resultater skaber det for mig også et stort personligt velvære.

Jeg lægger makeup… når jeg skal arbejde. Makeup er en del af mit visuelle image og kan kaldes en form for arbejdsuniform. Jeg kan godt lide et helhedsudtryk, hvor makeup, velplejet hår og hænder indgår. Privat foretrækker jeg et naturligt makeuplook.

Min makeuprutine er… at jeg starter med at bruge god tid på min hudpleje. Så ligger makeuppen flottere på huden. Mine fokuspunkter er hud, bryn og øjne. Huden skal være glowy og let dewy. For at skabe fokus på bryn og øjne markerer jeg brynene og lægger semi-smokey eyes i brunlige nuancer for at få øjnene til at poppe. Altid lipbalm på læberne. Det er mit signaturmakeuplook.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… at det er vigtigt, at du står fast ved den, du er, i en verden hvor alle har meninger. Støt op om andre, som prøver at gøre en forskel og har et vigtigt budskab.

Hvis min hud slår ud, er mit trick… at give den så meget ro som muligt. Jeg har tendens til sart hud, og derfor kan jeg i nogle tilfælde reagere med rødme. Indtil huden normaliserer sig igen, gør jeg det, at jeg bruger så få produkter som muligt. Mit go to-produkt er La-Roche Posay Cicaplast Balm B5+, som virker beroligende, styrkende og beskyttende på svækket og irriteret hud.

Et godt skønhedstip… fik jeg af kosmetolog Anita Falslund, og det var, at man skal passe på med at rense huden alt for meget. Det har huden slet ikke godt af og  slet ikke med en sensitiv hud som min. Så nu renser jeg huden godt om aftenen og skyller ansigtet med koldt vand om morgenen.

Et af de mest interessante produkter… er Bak Skincare Healthy Aging Moisture Boost Creme, og det står i mit køleskab. Det er et stjerneprodukt, der nærer i dybden og er fuld af priobiotika, der balancerer hudens mikrobiom.

Cremen reducerer rynker, pigmentpletter og forbedrer hudens elasticitet og har en interessant konsistens – nærmest som krystaller. Disse krystaller opløses, når cremen masseres ind i huden, og derved aktiveres de priobiotiske bakterier. Min hud føles, som om den har fået et kæmpemæssigt boost.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… at jeg skulle være mere obs på solcreme og soldyrkelse. Det tror jeg, at der er mange, der kender til. Heldigvis er der kommet meget mere fokus på sol og uv-stråling de seneste år, og hvordan man skal forholde sig og nyde solen på en fornuftig måde.

Det sted, jeg er i livet netop nu… er et sted, jeg gerne vil være. Jeg er i en god balance, og jeg tror faktisk, at med den livserfaring, jeg har fået indtil nu, og den udvikling jeg har gennemgået som menneske, så er jeg i dag nået til en udgave af mig selv, som jeg godt kan lide.

Nutidens skønhedsideal er… at vi fra at have været en del af mange, nu er blevet til individualister, der plejer vores eget jeg. Vi tør at stå ved, hvem vi er, og vi tør og ønsker at udtrykke det. Skønhedsidealet ses i mange afskygninger. Der er opstået et behov for at blive set som individ og at opnå en følelse af velvære ved at stå stærkt i sig selv.

Jeg føler mig smukkest… efter en god nats søvn. Søvnen er vigtig for, at jeg kan fungere optimalt, og jeg kan mærke, at kroppens funktioner regenereres både på fysisk og mentalt plan.

Nina Larsens favoritter:

bodyologist2.jpg

Bløde hænder

Jeg bruger mine hænder meget gennem mit arbejde og vægter velplejede hænder højt. Denne håndcreme virker fugtende, plejende og bevarer hudens barriere. Soft Hands Advanced Hand Crème, Bodyologist, 280 kr.

ShuArtOfHair3.jpg

Jeg plejer mit hår med...

... Ashita Supreme-serien fra Shu Uemura, som er en fantastisk serie med fokus på hovedbunden, som beskytter og gør håret blødt. Serien indeholder shampoo, conditioner, scrub, treatment og serum. Ashita Supreme Shampoo, 300 kr., og Ashita Supreme Conditioner, 250 kr. Fra Shu Uemura.

clinique2.jpg

Holdbar mascara

ojenskygge.jpg

Mascaraen er fantastisk, fordi den forbliver flot igennem hele dagen. Den hverken drysser eller smitter af omkring øjnene, og så kan den klare regn, sved, fugt og tårer. High Impact, Zero Gravity Mascara, Clinique, 245 kr.

Yndlingspaletten

ByNacht2.jpg

Det er sådan en smuk palet, der indeholder seks nuancer af blush, bronzer, highlighter og finishing powder. Et ekstra plus er, at 5% af overskuddet støtter Nonhuman Rights Project og rettigheder for truede dyr. Ambient Lighting Edit – Elephant Palette, Hourglass, 600 kr.

Nattens pleje

Jeg er stor fan af hele ByNachthudplejeserien, der sætter fokus på pleje til natten. Denne serie er kombineret med søvnfremmende aromaterapi og indeholder effektive hudplejeformler. De flotte resultater viser sig om morgenen efter en god nats søvn. Autocorrect Texture and Glow Mask, ByNacht, 1225 kr.

ivy.jpg

Hverdagsfavorit

Facial Gel Wash, Ivy Aïa, 60 kr.

Det her instagram-billede betyder meget for mig, fordi…

Sofie__Nina.jpg... det fortæller om et stærkt venskab mellem Sofie Linde og mig, men også om at vi gennem de sidste otte år har prøvet at rykke ved danskernes skønhedsidealer. Vi ville gerne inspirere og give mod til andre om at turde stå ved den, man er.

Som Sofies makeupartist har det altid været vigtigt for mig at se på, hvem hun er, og at fortælle historien om hende gennem makeup og hårstyling. Vi har gjort det til en farverig leg, taget chancer og gjort ”Sofie Linde-makeupog stylingfænomenet” kult for mange.

Nina Larsen

Nina_Larsen_Portraet.jpg
  • Er hår- og makeupatist, der arbejder med store tv-formater som ”X Factor” og ”Vild med dans”.
  • Hun er også makeupartist for mange kendte profiler, medlem af dommerpanelet ved Danish Beauty Award, og så arbejder hun på fotoshoots for bl.a. ALT for damerne, modeuger og meget andet.
  • Hun er 47 år og single.