Eurowomans moderedaktør: "Jeg synes personligt, at det er rasende sexet"
Praktisk, fodformet og godt. Sådan lyder tjeklisten til en holdbar og gangbar garderobe i en tid, hvor behagelige Birkenstock-sandaler, fornuftig fleece og en bekvem Fjällräven-rygsæk gør dig smart i en fart. Men hvorfor er vi så vilde med comfort clothes?
Den fodformede sandal er ikke sådan at slå ud. Hvis du har levet længe nok til at have flere generationer af Birkenstock i skosamlingen, ved du, at de som så meget andet kommer tilbage med fornyet styrke. Bedst som du har stillet skoene oppe i sommerhuset, fordi de nu engang er nemme at slippe i, gør de deres entré på et par bemærkelsesværdige fødder eller i et nyt modesamarbejde, så du enten tager de udtrådte med tilbage til byen eller investerer i et nyt par Arizonaer med store guldspænder eller i okkergul med sorte syninger. Og pludselig er du igen det sidste skrig, når fødderne skal på græs eller asfalt og til sommerfest.
Det ergonomisk korrekte mærke Birkenstock blev grundlagt i 1774 af den tyske skomager Johann Adam Birkenstock og fik sin første revival i 60'erne, da de studerende på de californiske universiteter Berkeley og Stanford tog Arizona-sandalen til sig og gjorde den til flower power-bevægelsens foretrukne fodtøj. I mellemtiden har Birkenstock-sandalerne på en og samme tid formået at være både trendy og mainstream. Kate Moss lod fotografen Corinne Day forevige sig i dem, da hun var purung model, og Marc Jacobs satte dem på modellerne til sit legendariske grungeshow for Perry Ellis i 1993.
Siden har modehuse som Valentino, Proenza Schouler og Rick Owens alle lavet deres fancy versioner af den tyske antimode-klassiker, mens de studerende fra designskolen Central Saint Martins i London dedikerede deres tid i lockdown til redesigne Birkenstocks Tallahassee-model. Og i februar blev den familieejede virksomhed solgt til kapitalfonden L Catterton, der også ejer Louis Vuitton og Möet Hennessy, for svimlende 29 milliarder kroner.
For hvis der har været en klar frontrunner i pandemiens modeshow, har det været Birkenstock og alle dens komfortable venner – fra de ditto fodformede Crocs over Patagonia-fleecetrøjen til den trygge Fjällräv-rygsæk. Og intet tyder på, at det bekvemmelige friluftstøj er på retur. Tværtimod.
Det er sexet at være praktisk
Moderedaktør på Eurowoman og Euroman, Søren Kolborg Sørensen, har også både Birkenstocks, Crocs, fleecetrøje og rygsæk som en del af hverdagsgarderoben. For ham er det både et statement og ren nostalgi.
"Nostalgi, fordi jeg fik mine første neongrønne Crocs, da jeg gik i 1. klasse på Vestre Skole i Silkeborg. Og et statement, fordi antimoden på mange måder er en metamode. Den signalerer: Jeg går op i mode, men jeg går ikke kun op i mode."
Han påpeger, at den såkaldte gorpcore-tendens, hvor friluftstøj også fungerer som smart streetwear, ikke er ny, men den accelererede voldsomt, da verden lukkede ned.
"Vi søgte frisk luft ad libitum og fik øget fokus på, at vi skal leve livet, så vi kan mærke det. Derfor skal det tøj, vi tager på, kunne stå distancen, klare knubs og skabe et narrativ. Med et par Crocs på signalerer du, at du er ironisk distanceret til trends, men samtidig dyrker du paradokset, at Crocs og komfort er en ny tendens."
Men hvad med sexappellen og signalværdien? Går den ikke tabt, når vi har tøj på, der ligner vores biologilærers fra folkeskolen?
"Her er oplevelsen selvfølgelig subjektiv, men jeg synes personligt, at det er rasende sexet at være praktisk. Du er jo klædt på til alle udfordringer og signalerer derfor på ingen måde ligegyldighed," siger Søren Kolborg Sørensen.
"Der er altså også en bevidsthed og feinschmeckeri indover. Det er kendte praktiske outdoor-mærker, der fusionerer kvalitet og nostalgi, som er i fokus. De er ikke tendensbaserede. De repræsenterer den kontinuitet, vi savner i en krisetid. Og så er mærkerne hverken selvsmagende, elitære eller show off-symboler."
De næste brands, moderedaktøren spår en stor fremtid, er mere high-end og nichede. Det er Arc’teryx, And Wander og Pradas Linea Rossa.
"Og så skal vi indstille os på, at der bliver leget mere med konventionerne. Det outdoorsy look får modspil fra nye kollektioner med flere snoretræk og gennemsigtige og kitschede detaljer," siger Søren Kolborg Sørensen.
"Jeg er ret optaget af et brand som Stefan Cooke, der lader sig inspirere af de kedelige elementer i garderoben. Det er to britiske fyre, der står bag, og de tager det ordinære og gør det udsyret, sjovt og sexet."
Der er plads til det skæve og gennemtænkte. For pandemien har gjort forbrugerne mere bevidste, så vi kun vil købe ind i brands, der repræsenterer en stærk historie eller tilfører værdifulde nyheder til modelandskabet.
"De ligegyldige brands vil ikke overleve i fremtiden," siger moderedaktøren, der selv køber få, men dyre ting.
"En langtidsholdbar investering, er også en bæredygtig investering."
Handling bag ordene
Søstrene Julie og Marie Skall, der står bag det bæredygtige mærke Skall Studio, som især er kendt for luftige kjoler i naturlige materialer og danskproduceret strik, er også glade for det lidt nedtonede look. Selv om deres kjoler både har flæser, feminine kraver og broderie anglaise, er de gjort i løse snit, der både giver plads til en cykeltur og store armbevægelser. Og til deres S/S 21 og A/W 21-shows var det tøfler fra det franske, veganske mærke Good Guys Don’t Wear Leather, der sad på modellernes fødder. Men hvorfor så praktisk?
"Der har været meget fokus på, at vi skal passe på miljøet og vores jord. Og pandemien forstærkede kun vores behov for at komme ud i naturen. Når du tager en parka og et par flade sko på, viser du, at du ikke bare taler om naturen, men faktisk også er klædt på til at bevæge dig ud i den, nyde den og være en del af den. Det er en tendens, der er kommet snigende, og som nu er eksploderet. Det, der rører sig i samfundet, afspejler sig i det tøj, vi går i," siger Marie Skall og tilføjer:
"For os er det ikke nyt at sætte praktisk fodtøj til en fin kjole. Vi elsker det feminine udtryk, men også at være på farten – uanset om vi løber efter bussen eller går tur med barnevognen. Og det er da heldigt for os, at det er moderne nu, men vi har faktisk altid selv gået sådan klædt."
Men hvordan finder du balancen mellem at være bekvem og cool, så du ikke forsvinder helt i gadebilledet og i skoven? For søstrene Skall handler det ikke kun om det, du har på, men i lige så høj grad om personlighed, og hvordan du bærer dit tøj.
"Det handler om at ramme en balance, hvor tøjet ikke er praktisk at se på, men behageligt at have på og samtidig lader personligheden komme til udtryk," siger Julie Skall, der dog aner lidt mere fest og farver i horisonten til de hungrende.
"Tiden er til det praktiske frem for det festlige, men mode handler også om at drømme. Lige nu sidder vi for eksempel og designer næste års sommerkollektion, og der satser vi altså på kjoler, der hører til varme ferier, store fester og romantiske bryllupper."
Fleksibelt workwear og lokale vibes
Det er ikke kun herhjemme, at vi er begejstrede for vildmarkslivets og blomsterengens modekoder og fornuftigt fodtøj. Jo Ellison, der er redaktør på Financial Times' livsstilstillæg How To Spend It og erklæret Birkenstock-entusiast, mener, at klassikerbegrebet i modeverdenen har fået en ny, demokratisk dimension.
"Birkenstock-sandaler er klassisk design, der er umiddelbart genkendeligt og samtidig ekstremt funktionelt. De fungerer bare, og samtidig er de så gennemførte i designet, at de er åbne for uendelige fortolkningsmuligheder. Og det gør det til et modeprodukt, der kan lege med andre brands og designere og stadig forblive tro mod sin egen essens," siger hun, der selv har fire Birkenstock-modeller at jonglere med – to funky og to traditionelle.
Redaktøren, der er uddannet historiker og har en fortid som moderedaktør på britisk Vogue, mener, at pandemien har fået os til at bruge vores shoppingbudget på brands som Birkenstock, Crocs og Fjällräven, fordi de har en familiær kvalitet:
"Under pandemien har vi set, at forbrugerne investerer i produkter, der er holdbare og praktiske. Vi vil have kvalitet, og vi vil ikke betale overpris for den," konstaterer hun.
Da vi primært hængte ud derhjemme, var der ingen grund til at iføre sig andet end komfortable klassikere, mener Jo Ellison. Men:
"Jeg er sikker på, at alle glæder sig til at give den gas igen, og at vi vil være mere åbne over for vildere trends, så snart lejligheden byder sig. Lige nu holder jeg øje med, hvilken vej forbrugsvanerne udi lækkert lingeri vil gå, og hvor meget mere fleksibel vores tilgang til arbejdstøjet bliver fremover. Helt generelt tror jeg, at vi mere end nogensinde før vil udtrykke vores personlighed gennem det tøj, vi tager på."
Selv om den stilsikre brite tror, at vi fortsat vil klæde os i kvalitetssikre klassikere, så kommer vi i fremtiden til at orientere os mod en helt ny type brands. For når vi ikke kan rejse jorden rundt, får vi et nyt blik på det nære miljø, de lokale trends og de små entreprenører, som vi gerne vil støtte.
"Jeg tror, at vi bevæger os ind i en ny fase, hvor vi vil opsøge mikrobrands, der afspejler lokale initiativer, fællesskaber eller ideer. Vi har tilbragt det sidste år i vores egne små landsbyer, og nu vil vi gerne opsøge andre tilsvarende communities og købe brands, der signalerer insider-stil eller lokal ånd. New York Magazine havde for nylig en forsidehistorie om, at butiks-merch storsælger lige nu, og det ræsonnerer jo med den nye form for stammefælleskaber, vi alle higer efter ovenpå isolationen."
Inden vi smutter i kiosken efter en kasket eller en mulepose med stedets navn trykt på, spørger vi, hvilke brands eller trends, der er begravet for tid og evighed og ikke kan genbruges?
"Jo," Ellison svarer kort: "Everything recycles in the end..."