Pia er 67 år og topmodel i USA: "Mit grå hår og mine rynker er okay"

Hun stråler. Mens fotografen knipser løs, poserer hun foran kameraet med en sjælden naturlighed.

– Ja, sådan. Lige præcis! Rigtig godt.

Hun har prøvet det før. Mange gange. Fine linjer bugter sig over hendes milde ansigt, og endnu flere springer frem, når hun ler. Det grågyldne hår falder let og elegant, og selvom hun oser af friskhed og energi, er der ingen tvivl om, at danske Pia Grønning er med til at trække aldersgennemsnittet i modelbranchen gevaldigt op. I november sidste år fyldte hun 67 år.

– Jeg kalder mig ikke gammel. Jeg kalder mig klassisk model, griner hun og tilføjer:

– Jeg kan da godt se, at jeg har rynker, og at halsen er begyndt at blive lidt løs, men sådan er livet jo. Og så længe jeg kan blive ved med at arbejde, har jeg tænkt mig at gøre det.

Det er snart 50 år siden, Pia startede sin modelkarriere, og hun har boet i både New York og Los Angeles og har poseret for firmaer som Banana Republic, Masai og J. Crew. Men faktisk var det nærmere en tilfældighed end en drøm, der gik i opfyldelse, at Pia endte som model. Og sådan er det generelt med hendes liv og karriere, fortæller hun.

– Meget af det, jeg har lavet i mit liv, er kommet helt tilfældigt. Det er, som om jeg har fået nogle gaver fra universet, og så har jeg bare tænkt: Nårh ja, det kan jeg da godt prøve.

For at forstå hvordan tilfældigheder kan lede til en karriere som supermodel, må vi skrue tiden tilbage til året 1969. Dengang var Pia kun 18 år gammel og var ved at færdiggøre sin gymnasieuddannelse i Aalborg. Hun kom fra et almindeligt middelklassehjem, og med sit kortklippede hår og lange tynde lemmer var selvtillid ikke det, hun havde mest af.

– Jeg var bare tynd, tynd, tynd. Jeg var ikke andet end fødder og hænder, og jeg var meget genert og indelukket dengang. Jeg drømte på ingen måde om at blive model. Overhovedet, slår Pia fast.

Derfor grinede hun højt og sagde, at det da var "noget pjat", da et par af hendes mandevenner fra gymnasiet foreslog hende at stille op i skønhedskonkurrencen "Miss Aalborg". Sådan noget gjorde man da ikke. Men vennerne pressede på, og til sidst lod Pia sig overtale.

– Nårh ja, så kunne de da komme og grine lidt ad mig, tænke jeg. Og det gjorde de altså også, siger hun og ler.

– Men så endte det jo altså med, at jeg vandt!

LÆS OGSÅ: Her boede Coco Chanel

Frygtede en førsteplads

Og netop den begivenhed skulle vise sig at blive startskuddet på en lang karriere som både model, skuespiller og indretningsarkitekt. For med førstepladsen i "Miss Aalborg" gik Pia direkte videre til den landsdækkende konkurrence "Miss Danmark", hvor flere af de store danske modefolk var til stede. Piger landet over drømte om at vinde konkurrencen og gå videre til "Miss Universe". Men ikke Pia.

– Vinderen skulle tage fri et helt år og rejse rundt til konkurrencer i udlandet, og det ville jeg ikke. Jeg ville have min studentereksamen, så jeg kontaktede faktisk dommerne og bad dem om ikke at lade mig vinde.

Om det var det ønske, der var årsagen til hendes placering, ved Pia ikke, men i hvert fald endte hun som nummer to til konkurrencen, og kort efter færdiggjorde hun gymnasiet, flyttede til København og begyndte at læse engelsk. Tanken om, at hun en dag kunne leve af at være model, strejfede hende ikke, men en af dommerne til "Miss Danmark" havde set en fremtid i Pia og tilbød hende derfor at blive tilkoblet hendes modelbureau.

– Det sagde jeg ja til, og det var så fint. Så kunne jeg jo tjene lidt lommepenge, siger hun.

Kontrakten med modelbureaet var en indgang til en verden, som på alle måder var helt fremmed for Pia, og inden sit første job måtte hun have et par tips.

– Jeg anede ikke en pind om makeup og mode. Så min mor tog mig med til Magasin, så jeg kunne lære at lægge blå øjenskygge, og hvad der ellers var smart, griner hun.

Selvom Pia i første omgang følte sig usikker på grund af sin uvidenhed, viste det sig, at makeuppen var med til at gøre modelarbejdet lettere for den generte, unge pige. Bag øjenskygge, mascara og pudder følte hun nemlig, at hun kunne gemme sig selv lidt væk.

– Det var, som om jeg blev en anden person, når jeg fik makeup på, og når jeg stod foran kameraet var jeg af en eller anden grund ikke genert, forklarer Pia, der i et par år havde nogle småjobs som model og blandt andet blev fotograferet til Ekstra Bladet, hvor hun iført en lille, kort kjole optrådte som avisens "Sommerpige".

Endnu en tilfældighed, der ledte til noget større. For på samme tid var filmproduceren Sam Lomberg ved at finde skuespillere til filmen "Tintomara", og da han så billedet af Pia, kaldte han hende straks til prøvefilmning.

– Ja, og så fik jeg hovedrollen, siger Pia og fortæller, at hun i løbet af et par år medvirkede i flere spillefilm. Der er intet overlegent over hende, mens hun remser sine successer op. Derimod er der er strejf af forundring i hendes stemme – som om hun selv har svært ved at forstå, hvordan det hele er gået til.

Flov over at være model

Mens Pia begyndte at udfolde sig som skuespiller, droppede hun engelskstudiet og begyndte i stedet at læse til lærer – først på seminaret i Aalborg og derefter i København. Men to år inde i studierne fik den amerikansk modelbureaudirektør Eileen Ford øjnene op for den unge, danske pige og tilbød hende at komme til Amerika og arbejde som model for hendes bureau. Pia, der dengang havde en amerikansk kæreste, der gerne ville hjem, gjorde, som hun plejede. Sagde ja og tog chancen.

– Jeg var jo ung, så jeg kunne da godt lige prøve det af, siger hun.

Hun havde dog én vigtig betingelse, hvis hun skulle flytte til Amerika: Hun ville fortsætte sine studier. Det fik hun lov til, og i 1974 flyttede hun til New York, hvor hun i to og et halvt år arbejdede som model om dagen og studerede om aftenen. Hvert halve år rejste hun desuden til Danmark for at tage sine eksamener.

– Det var vigtigt for mig at få min uddannelse, og jeg er rigtig glad for, at jeg har den. Så er jeg ligesom lidt mere normal, siger Pia, der dog aldrig har haft tid til at bruge sin læreruddannelse. For i Amerika var de vilde med hendes skandinaviske look.

– Det gik godt. Fantastisk godt. Jeg fik taget billeder, lavede tv-reklamer og rejste i hele verden, og jeg tjente mange, mange penge, siger hun.

Og netop pengene fik også hendes forældre til at få en større forståelse for hendes job.

– I starten syntes mine forældre, at det var noget underligt noget, at jeg skulle være model. De syntes ikke, at det var et rigtigt job. Men da jeg begyndte at tjene penge og kunne komme hjem til min far og vise ham min bankbog og fortælle, at jeg havde købt mig et hus – så blev han alligevel lidt stolt, siger Pia, der dog aldrig selv har været stolt af sit erhverv.

– Som model lever man jo kun af sit udseende. Det handler kun om, at jeg er heldigt født og ser ud, som jeg gør, og det har jeg altid haft det lidt svært ved. Selv i dag bliver jeg lidt flov, når folk spørger mig, hvad jeg laver, siger hun og tilføjer, at det måske er derfor, at karrieren aldrig har steget hende til hovedet.

– Jeg tager det oppefra og ned. For mig er det bare et job, og alt det der med "Åh, du er model!" og dit og dut og dat – det har aldrig været vigtigt for mig. Selvfølgelig har det været sjovt at rejse og feste i New York, men det bedste ved mit job har været pengene... Haha, ej – må man sige det?

LÆS OGSÅ: Her er beviset på, at man sagtens kan være undertøjsmodel som 73-årig

Hellere dygtig end pæn

Pia levede 13 år som model i New York, inden hun fik nok af den larmende storby og rejste til Los Angeles. Her prøvede hun livet af som skuespiller, men hun fandt hurtigt ud af, at det ikke lige var hende.

– Det der med, at man ikke kunne gå på gaden uden at se pæn ud – det kunne jeg ikke holde ud. Jeg hader makeup, og når jeg har fri, vil jeg helst bare samle håret i en hestehale, fjerne al makeup og have noget behageligt tøj på, siger Pia, der aldrig brød igennem som Hollywoodskuespiller.

Derimod førte endnu en tilfældighed hende videre. En dag ringede en ven fra New York til hende og fortalte, at alle hans møbler var brændt i en container. Nu stod han med et tomt hus, og han ville have Pia til at indrette det.

– Jeg anede intet om indretning. Altså, jeg var da meget god til at sy gardiner og puder, men det var også den eneste erfaring, jeg havde, griner Pia, der sagde ja til jobbet alligevel, fordi hun så det som en sjov mulighed.

– Ja, det var så mit første indretningsjob.

Derefter gik det slag slag. I 13 år indrettede Pia huse for bl.a. skuespillerne Julia Louis-Dreyfus og Larry David, og for hende var det både befriende og bekræftende at designe, tegne og planlægge i stedet for at posere.

– Det var så spændende, at jeg kunne andet end at være pæn, og jeg elskede at gå rundt i muddermarken og planlægge, hvordan et hus skulle se ud.

Men som med de fleste andre ting, bliver alt det sjove mindre sjovt med tiden. Efter 13 år i branchen var Pias kreativitet forsvundet, og udfordringerne var ikke så udfordrende længere.

– Så en dag kontaktede jeg modelbureauet Wilhelmina. Jeg havde ingen nye billeder, og jeg vidste ikke engang, om de kunne huske mig. Men det kunne de! Og så begyndte det igen.

LÆS OGSÅ: Jude Laws søn – og 11 andre kendisbørn, der er blevet modeller som voksne

Lilla hår og langhårede mænd

Siden da har Pia arbejdet i modelbranchen, og på trods af den lange pause var det ikke svært vende tilbage.

– At være model er ligesom at cykle. Man glemmer det ikke, når man først har lært det, siger hun.

I dag bor hun ved North Carolina Beach sammen med sin amerikanske mand, og selvom årene har sat sine præg på Pias udseende, er der stadig masser af jobs til den danske skønhed. Hun kan dog godt mærke, at jobbet som model tager hårdere på hende i dag end tidligere.

– Det er et hårdt job, for man rejser meget, og selvom man er træt, og ens øjne hænger, så skal man se pæn og frisk ud næste dag. Det kan man godt, når man er 20, men i min alder er det sværere og sværere.

Derfor er det i dag også vigtigt for hende, at hun har et liv ved siden af arbejdet, som "ikke har en pind at gøre med at være model". Sammen med sin mand og sin hund går hun lange ture ved vandet, og når hun har tid, træner hun aerobic og cykler – både fordi det gør hende glad, men også fordi det holder hende sund. Og det er vigtigt, for selvom jobtilbuddene stadig tikker ind hos Pia, eksisterer der fortsat et ungdommeligt skønhedsideal og en stræben efter den evige ungdom – både i modebranchen og hos Pia selv.

– Man vil jo gerne leve evigt, og jeg ville da også gerne være lidt yngre. Men hvad kan jeg gøre? Jeg kan jo ikke begynde og lyve og sige, at jeg er 30. Og jeg skal i hvert fald ikke have botox. Jeg synes, det er så grimt, når folk får lavet læber og babser og numser. Så vil jeg hellere stoppe med at være model.

Heldigvis har modebranchen udviklet sig i en rigtig positiv retning, mener Pia, der derfor tror og håber, at hun kan fortsætte som model mange år endnu.

– Det er mere acceptabelt at være anderledes i dag. Der er ikke længere én rigtig type. Mændene kan være langhårede, og pigerne kan have lilla hår eller have tørklæde på. Det er vidunderligt! Og det giver plads til, at sådan en som mig stadig kan få lov at være model. Mit grå hår og mine rynker er okay.