Det kan være en lang, sej kamp, men når du finder det helt rigtige par støvler, er du som regel ikke i tvivl.
For at lette støvlejagten en smule har vi fundet 17 par støvler, som kan lidt af hvert – og de kan forhåbentligt inspirere dig til, hvordan dine vinterstøvler skal se ud i år. Faktum er, at de kolde temperaturer nærmer sig med hastige skridt, og vi kan ikke længere udskyde købet af et par pæne (og gerne varme) vinterstøvler.
Et par lækre vinterstøvler er en af de ting, der kan være med til at opgradere din garderobe. De kan bruges året rundt – når altså temperaturen tillader det – hvad enten det er til et par klassiske Levi’s 501-jeans og en langærmet T-shirt, en nederdel og en varm strik eller en kjole. Og så er de oftest behagelige. En sikker investering, du kan hive frem fra skoskabet igen og igen.
Foruden den klassiske støvle med hæl – som har været fremme i et par år efterhånden – hitter også praktiske vandrestøvler og støvler med referencer til Det Vilde Vesten – ligesom vi heller ikke helt har sluppet de varme Moon Boots.
Men er du på jagt efter sæsonens it-støvle, bør du gå efter bikerstøvlen, vurderer vi.
Vi har samlet 17 smarte vinterstøvler, så der forhåbentligt er lidt til enhver smag. Nogle mere praktisk end andre.