Sæsonens bedste køb
Sysser Zachau, Fashion Direktør hos Birger Christensen
Hvad er sæsonens bedste tøjkøb?
“Et par Lanvin jeans lavet i samarbejde med Acne. Enkelt design og fantastisk pasform.”
Jeans, 3.300 kr.
Hvad er sæsonens bedste accessory?
“Rå sandaler med remme og kilehæl fra Mike&Chris. De er cool at bruge både til jeans og kjoler.”
Sandaler, 4.850 kr.
Ellen Hillingsø, skuespiller, lige nu aktuel i DR’s serie Livvagterne. Hun kan fra 14. februar også ses i stykket Til vands, til lands og i luften, der spiller på K1
Hvad er sæsonens bedste tøjkøb?
“Skind er lækkert, og der er noget uartigt over den lyse farve. Jeg kan godt lide den måde, Stella Nova har mikset det feminine snit og det rå læder, og guldknapperne giver den et eksklusivt look. Jeg vil bruge jakken til hvad som helst – jeans, shorts, kjoler osv.”
Læderjakke fra Stella Nova, 3.200 kr.
Hvad er sæsonens bedste accessory?
“Jeg er ikke den store smykkepige, men jeg kan altid bruge enkle øreringe. Disse har en form, som jeg synes er fed. Jeg kan godt lide det enkle look, som bliver krydret med en sjov detalje, der gør dem lidt anderledes – og guld er ekstra flot om sommeren.”
Øreringe i 18 karat guld fra Marianne Dulong, 5.800 kr.
Sara Jin Mi Olsen, indkøber hos Junk de Luxe
Hvad er sæsonens bedste tøjkøb?
“Blonder er kommet for at blive, og denne smukke kjole vil være perfekt med både tårnhøje hæle eller et par rå Dr. Martens.”
Kjole fra Marc by Marc Jacobs, 3.900 kr.
Hvad er sæsonens bedste accessory?
“Skoen, der også fås i sort, har sæsonens udsmykkede og dekorerede karakter. Den diamantformede hæl har noget nærmest fetich-lignende over sig, der også gør skoen super sexet og sofistikeret.”
Sko fra Marc by Marc Jacobs, 3.100 kr.
Julie Wettergren, indehaver af Wettergren
Hvad er sæsonens bedste tøjkøb?
“Kjolen i silke og bomuld med rustikt broderi er meget feminin og sensuel.”
Kjole fra Wettergren, 1.500 kr.
Hvad er sæsonens bedste accessory?
“Kuglen i halskæden er besat med rosenskårede diamanter, og kæden er af guld. Meget smuk og samtidig casual, rå og elegant.”
Halskæde fra Wettergren, 6.900 kr
Maria Henriksen, bestyrer hos Holly Golightly
Hvad er sæsonens bedste tøjkøb?
"Bukser er generelt en svær ting for mig at finde, men de her er fantastiske! De har en super pasform: Ikke for stramme og en smule casual, og de er gode både til flade sko men også med et par stiletter til en bytur. Stoffet er vidunderligt – det minder om vintage gardinstof."
Bukser i brokadestof fra Marni hos Holly Golightly, 3.750 kr.
Hvad er sæsonens bedste accessory?
"Den er lige til at have i hånden til en bytur – ikke for lille, så man stadig
kan have sine ting med. Den nye piping med store læderbeklædte nitter er både feminint og super råt. Og så bliver den kun pænere med tiden."
Envelope-taske fra Balenciaga hos Holly Golightly Accessories, 6.295 kr.