Se Helena Christensens skønhedsfavoritter
Den danske supermodel Helena Christensen pryder Eurowomans august magasin, som kommer på gaden i morgen. I magasinet kan du læse et ærligt interview med den smukke model om hendes hverdag i New York, karriere, og hvordan hun holder sig i form.
Her på Eurowoman.dk deler Helena ud af sine skønhedsfavoritter + 3 yndlingsbutikker i New York.
Helena om skønhedsprodukter:
“Jeg kan leve uden alt, men jeg elsker skønhedsprodukter, og fordi de er der, så har jeg nok en af de største samlinger. Jeg elsker duftene, følelsen af dem og at smøre sig ind i dem. Om de virker eller ej, det er sådan set underordnet, fordi de giver mig en god følelse, når jeg har dem på."
Se Helena favoritter på de næste sider
“Jeg elsker Creme de la Mers Moisturizing Lotion, fordi den er så fed i konsistensen. Jeg er tit ombord på et fly, hvor min hud bliver helt indtørret, og i sådanne situationer er den uundværlig. Den er dyr, men jeg synes, den er rigtig, rigtig god.
Body Balmen fra Rudolph Care er også helt vildt skøn og vanedannende.”
“I ansigtet er jeg vild med Weledas olier, som er gode både til ekstra tørre eller udsatte områder, men også til at fjerne makeup. Dr. Hauschkas øjenbalsam bruger jeg hver dag til min sarte hud omkring øjnene.”
“Kirsten Kjærs nye makeup-linie er superlækker, luksuriøs og smuk at kigge på, og jeg kan også godt lide Bobbi Browns cremeblushes. Meget af det makeup, jeg tager på, er noget, jeg kan putte på med mine fingre.”
“Nars laver nogle gode pudre og eyeliners i alle farver. Jeg har nærmest aldrig mascara på, men jeg synes stadig, at Maybelline laver de bedste.”
“Når det gælder hårprodukter, kan jeg godt lide Terax Hair Care, som har den bedste conditioner, der efterlader mit hår blødt.”
Jeg elsker parfumer og er meget til krydrede dufte og dufte, der er lidt gammeldags à la parfumen White Linen fra Estee Lauder – den er meget pudderagtig i sin duft, og den minder mig om min 93-årige farmor, som stadig lever i bedste velgående.”
“Serge Lutens laver også skønne dufte i de smukkeste flakoner, og parfumeriet Le Labo har nogle utroligt lækre citrusdufte dufte.”
Helenas 3 yndlingsbutikker i New York
Castor & Pollux
En butik, der har samlet et godt udvalg af de bedste designere især indenfor smykker.
238 West 10th Street
www.castorandpolluxstore.com
Otte
Et super godt miks af de fedeste designere – kendte som mindre kendte.
121 Greenwich Avenue
otteny.com
The Chelsea Flea Market
Her kan du gøre dig gode bolig- og modefund. Jeg prøver lidt at holde mig væk i en periode, fordi jeg ender altid med at købe alt for meget.
112 West 25th Street
Se også: 8 lækre kropsplejeprodukter under 200 kr. »