Signe Lindkvist og Iben Hjejle: Er det virkelig et arbejde at være influencer?

Signe: Jeg har lært noget om influencer-typer…

Iben: Altså forskellige virusser? Viri? Virææ ...

Signe: Nejnej! Influencere – dem, der influerer på internettet. Og skal give os lyst til at købe alt muligt.

Iben: Dem, der har ti milliarder følgere på Insta?

Signe: Det er lige præcis dét! Jeg har set et dokumentarprogram om, at nogle af dem åbenbart snyder med deres følgere!

Iben: Snyder de deres følgere?!

Signe: Nej, de snyder med, hvor mange følgere de har!

Iben: Jamen hvordan kan man det? Der står jo oppe i hjørnet, hvor mange der følger dem?

Signe: Jeg stillede præcis det samme spørgsmål som dig. Hvordan kan man snyde? Men vil du tænke dig, der sidder folk rundt omkring i verden, for eksempel i Bombay eller i Østrig, som kan lave falske profiler, som man så kan betale for at få til at følge én!

Iben: Strengt?!

Signe: Og så hørte jeg om et forfærdeligt, men også helt vildt sjovt eksempel med en skoledreng, som havde købt 10.000 falske følgere, fordi han gerne ville være populær. Bum! Swipe! 600 kroner på Mobilepay, og så så han pludselig superspændende ud på Insta. Problemet var jo bare, at han før kun havde haft 26 følgere, så henne i skolen ...

Iben: Alle kammeraterne: ”Hvad fanden har du lagt op for at blive så populær?”.

Signe: ”Øøøøh noget med min kat ...”

Iben: ”Min mormors 80-års fødselsdag ...”

Begge: Hahaha!

Signe: Det er jo så skægt og også synd, fordi han følte sig presset over alle mulige populære influencertyper, han så op til.

Iben: Som så har købt en masse falske indere og østrigere for at se federe ud ... Det helt absurde er, at de sociale medier er en fantasiverden, er vi enige om det? Det er en stærkt redigeret virkelighed!

Signe: Det er en slags meta-verden.

Iben: For ikke længe siden oplevede jeg et ægtepar, en hel lille familie med små børn, hvor der under alle deres billeder stod noget i retning af: ”Her drikker vi kaffe af dette mærke i denne hipster-fremstillede keramik-kop, og mit perfekte hår, der blafrer i vinden, har den-og-den klippet, og vindmaskinen er fra bliblabliblabla ...”

Signe: Det er jo influencere! Det er dét, de gør!  

Iben: Er det deres arbejde? Tjener de penge på det?

Signe: Jep! Iben? Er du ok? Du ligner lidt Kaj fra ”Kaj & Andrea”, når han er ved at være rigtig træt af pis. Iben: Jamen det er fordi, jeg var lige ved at skrige, at det fanme ikke er et arbejde, men så kom jeg i tanke om, at mit eget arbejde er at klæde mig ud og lade som om, jeg er nogle andre ...

Signe: Men du kan tro, at det er et arbejde at stå at sige bla-bli-bla-bla, min skjorte er dér og derfra! Velkommen til 2020!

Iben: Hvad så med alle de damer, der i øjeblikket mailer mig billeder, hvor de har taget alle deres bryster frem? Er de også nogen falske robot-indere?

Signe: Dem får jeg også virkelig mange af i øjeblikket!?

Iben: ”Hello! I am Sugar-mouse-babylittle-plaything!” Og om jeg vil have selskab, eller om jeg vil giftes, eller om jeg vil se deres tissekoner ... 

Begge: Hjææææælp!

Iben: Altså hvad er det for noget, det har jeg da ikke bedt om? Er det falske damer? Findes de rigtigt?

Signe: Nej, det tror jeg ikke.

Iben: Så hvis jeg nu svarede denne Sugarmouse-baby-glittergirl: Lad os mødes på torsdag i krimiafdelingen på Hovedbiblioteket?

Signe: Så tror jeg sgu ikke, hun dukker op. Jeg tror simpelthen ikke, hun findes i virkeligheden …

Iben: Men hvad er det så, det går ud på? Skal jeg så skrive alle mine kreditkortinfo, så de kan hæve penge til at få lavet flere bryster? 

Signe: Jeg er egentlig lidt i tvivl. Men jo, de er nok ude på at lokke penge ud af dig eller hacke noget SoMe-konto. Iben: Jamen jeg sletter dem også bare. Det vil sige, jeg er jo kommet til at kigge på billederne af deres tissekoner og bryster ...

Signe: Har du åbnet mailsene???

Iben: Da ikke med vilje! Jeg ruller jo lissom ned over dem, så de åbner automatisk! Er det derfor, jeg får flere nøgne damer hele tiden?

Signe: Ja – det er fordi, du har åbnet dem ...

Iben: Så er det jo lidt min egen skyld ... Æv! Men altså det er jo noget med min mail-gennemgangs-metode. Jeg kommer lissom til at dutte mailen åben, inden jeg flytter den over i papirkurven. Og så ser jeg tissekonerne med det samme!

Signe: Der skal du måske prøve at kigge på afsenderen, inden du dutter den åben?

Iben: Det er sgu egentlig en meget god læresætning: Ikke dutte på tissekonen, før du ved, hvem afsenderen er!

Signe: Hahaha! Det har du simpelthen så ret i!