Anna Sofie Jacobsen

Anna Sofie fik særligt skønhedstip af sin veninde – og det takker hun nu mange gange for

Anna Sofie Jacobsen føler sig smukkest efter et havbad, næres af at drikke sin morgenkaffe i stilhed, nyder tidens mere rummelige skønhedsideal og har omsider taget sig sammen til at rense huden – efter en god venindes formaninger. Mød iværksætteren med de grønne fingre til en snak om alt fra fugtcremer og forkælelse til forårsblomstrende løgplanter.

Min morgenrutine består af… kaffe før noget andet – helst i stilhed uden børn og mand. Så plejer jeg at være et bedre menneske resten af morgenen.

At pleje min hud betyder for mig… ren og skær selvforkælelse.

Jeg lægger makeup… når jeg husker det, eller hvis jeg skal noget, hvor det ikke går uden. Og jeg har altid en læbestift i tasken.

Min makeuprutine er… lidt highlighter på kindben, rouge og mascara – hvis det skal være rigtigt flot, så også noget med en diskret streg og mere mascara.

Jeg plejer mit hår… ved at vaske det i den shampoo, som vi nu lige har, og balsam et par gange om ugen. Det er typisk den stribede fra Matas uden parfume, som alle i familien kan bruge.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, så ville det være… du er skøn, som du er. Husk at give dig selv en high five i spejlet, inden du går ud af døren.

Hvis min hud slår ud, er mit trick… at vaske den med iskoldt vand og en strikket bomuldsklud. Give den lidt ekstra omsorg og ellers bare acceptere det. Der er jo altid en grund til det. Egentlig synes jeg, at det er mere interessant at dykke ned i, hvorfor huden måske slår ud. Jeg får f.eks. altid lidt biks op til min cyklus, eller hvis jeg er stresset.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af min ven, Marie Lodberg, og det var, at jeg skal tage mig sammen! Huske at bruge rens og fugte huden, så den får glød. Tak til Marie!

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er…. Polvere per bianchire le Carni fra Santa Maria Novella. Det er et gammelt produkt fra klosteret i Firenze, som man nok har brugt som en form for rensepasta. Jeg har aldrig brugt det, men jeg elsker æsken. Derfor er det ikke blevet smidt ud. Tosset.

Jeg har boet i Rom, hvor der var et lille udsalg af produkterne fra Klostret i Firenze tæt på min lejlighed. Det er nok årsagen til, at jeg har et svagt punkt for historien og ikke mindst den luksuriøse indpakning.

Den bedste duft… er duften af patchouli-olie.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… nyd, at du kan sove, og husk at fugte huden med en god creme.

Det sted, jeg er i livet, netop nu… er spændende og lidt udfordrende, fordi jeg for få år siden tog et stort og radikalt karriereskifte. Jeg er gået fra at have et fast job med god løn og pension til at være iværksætter og helt på egen hånd.

Det er der en vidunderlig frihed over, men det kræver noget helt nyt af mig. Jeg bliver konfronteret med alt det, jeg ikke er god til. Men til gengæld laver jeg for det meste noget af det, jeg bliver helt lykkelig af. Jeg får lov at skabe grønne rum, arbejde med farver og får et kick ud af at se ting blive til.

Nutidens skønhedsideal… er dejligt. Jeg elsker, at der i langt højere grad, end da jeg selv var helt ung, er plads til forskellighed.

Jeg føler mig smukkest… når jeg har været i havbad om sommeren, og når jeg har fået lidt sol på kinderne.

Anna Sofie Jacobsens favoritter:

VintnersDaughter_ActiveBotanicalSerum_1565DKK.jpg

Selvforkælelse på flaske

Vintner's Daughter Active Botanical Serum føles som en kæmpe selvforkælelse. Jeg har fire børn og en travl hverdag, og de 5 minutter jeg bruger om aftenen/ morgenen på mig selv, er blevet ret vigtig – ligesom den uforstyrrede kaffe. Active Botanical Serum, Vintner’s Daugther, 1.565 kr.

Hydra-Serum_Honey-hos-I-love-beauty_.jpg

Hverdagsfavorit

Hydra Serum, Honey, 560 kr.

Luksus_shampoo.jpg

Det billigste produkt jeg køber igen og igen 

… er Matas’ shampoo, fordi den er allround god og kommer i en stor dunk. Der er mange, som skal have vasket hår herhjemme. Luksus Shampoo, Matas, 80 kr.

Acai_Anti-ageing_Facial_Moisturizer_.jpg

Tidens yndling

Lige for tiden bruger jeg Açai Anti-Ageing Facial Moisturizer – den er jeg meget glad for. Açai Anti- Ageing Facial Moisturizer, Rudolph Care, 625 kr.

Nourishing_Cleansing_Oil_sink2.jpg

Nænsom rens 

Nourishing Cleansing Oil er en mild og rar rens, jeg kan bruge både morgen og aften. Nourishing Cleansing Oil, Rudolph Care, 315 kr.

Det her foto er smukt for mig…

anna-sofie-jacobsen.jpg

Anna Sofie Jacobsen

  • Er stifter af Haven På Taget, der skaber kreative uderum, blomsterpakker til havenovicer og grønne frirum på arbejdspladser i byen.
  • Hun er gift med arkitekt Julian Jahn, 43 år og mor til fire børn på 16, 11 og tvillinger på fem år.