Kaya Brüel

Kaya Brüel delte et billede med et helt særligt budskab – og så væltede det ind med likes

For sanger og skuespiller Kaya Brüel er det naturlige makeup-fri look det pæneste, hun ved – og hun håber, vi kvinder holder op med at hyggelyve os yngre og i stedet er stolte af den alder, vi har.

Min morgenrutine består af …bad, bodylotion og dagcreme med solfaktor.

Jeg lufttørrer håret, medmindre jeg skal optræde, så får det lige en gang med hårtørrer og krøllejern.

Min hud viser … at jeg nok har gode gener. Jeg har tit fået at vide, at jeg har en flot hud, men jeg gør ikke rigtig noget ved den. Jeg bruger dog altid en god, alderssvarende creme morgen og aften.

Jeg lægger makeup, når … jeg skal optræde eller skal noget socialt. Jeg kan bedst lide ikke at have makeup på, og jeg tager det af som det første, når jeg kommer hjem.

Min makeuprutine er … let foundation, pudder og lidt solpudder og engang imellem lidt highlight til kindbenene. En øjenskygge i en brun nuance, vippebukker, vippeserum og dernæst mascara.

Lidt farve på brynene med en brunpen og så browfix. Jeg går ikke med læbestift, for jeg synes, jeg ser for damet ud. Når jeg skal på scenen får den mere gas på øjenskyggen. Al min makeup er fra Mac og har altid været det. I 90’erne jagtede jeg altid Mac-butikker i udlandet, før man kunne købe mærket herhjemme.

Jeg plejer mit hår med … shampoo til farvet hår. Mærket varierer, men jeg er glad for L’Oréal Paris. Jeg får farvet min bund cirka hver 5. uge, for jeg er ikke klar til at gå grå. Jeg bruger ikke dyre produkter og får ikke lavet ansigtsbehandlinger, så det er på håret, jeg bruger pengene.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville

det være … I er smukke uden makeup. Vi har vænnet os til at sminke os fra en helt ung alder. At et kvindeansigt er nøgent uden makeup.

Jeg håber, at det efter en tid, hvor looket har været meget makeup med kunstige øjenvipper og et tykt lag foundation, især blandt de unge piger, måske kan gå i den modsatte retning med det naturlige look igen.

Den bedste duft for mig er …når man er helt ren og lige kommer ud af badet. Jeg har det bedst med et bad hver dag. Jeg føler mig ikke rigtig vågen, før jeg får det der damp-boost.

Hvis jeg skal flotte mig med parfume, så er det Paris Montales – Rose Elixir. Den har jeg brugt i mange år, men den kan desværre ikke købes i Danmark længere.

Hvis min hud slår ud, er mit trick at … give den ro og ikke gøre alt muligt. Jeg er begyndt at slå lidt ud af alkohol, især rødvin, så den holder jeg mig fra.

Beauté Pacifique_Ansigt_Super 3 Booster Vitamin A Anti-Wrinkle Booster_100 ml_Beauté Pacifique.jpg kopier.jpg

Anti-age med A-vitamin:

Jeg bruger ofte produkterne for Beauté Pacifique, og denne effektive creme er jeg særligt glad for.

Super 3 Antiwrinkle A Vitamin, Beauté Pacifique, 430 kr.

MAC_Evergreen_ExtendedPlayGigablackLashMascara_Open_3000x3000.png kopier.jpg

Mascara med glam-effekt:

Denne mascara er min absolutte favorit.

Extended Play Gigablack Lash, MAC, 200 kr.

Mandelolie.png kopier.jpg

Hverdags-favorit:

Mandelolie, Urtegaarden, 85 kr.

Decubal.png kopier.jpg

Godt tip:

Den er billig, men uundværlig, og så giver den masser af fugt og næring til læberne.

Lips & Dry Spots Balm, Decubal, 50 kr.

Sun_Face_Cream_SPF_50_50_ml.jpg kopier.jpg

Solcreme til ansigtet:

A-vitamin fordrer solfaktor hver dag, og jeg elsker denne

fra Rudolph Care.

Sun Face Care spf 50, Rudolph Care, 265 kr.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået … fik jeg af en ældre kollega i garderoben på et teaterstykke, og jeg har benyttet mig af det siden.

Jeg bruger ren mandelolie til at fjerne makeup. Fugter et par vatrondeller med varmt vand, hælder lidt mandelolie på og gnider forsigtigt øjnene, indtil makeuppen er væk. Bagefter tørrer jeg øjenomgivelserne med vat og lunkent vand.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være … brug solcreme hver dag, altid, og den skal være højere end den faktor 15, jeg brugte, hvis det virkelig skulle være vildt, og jeg allerede var blevet rød. Min hud har slemme solskader, og jeg brunes nu i mærkelige pletter på arme, hænder og bryst.

Det sted, jeg er i livet, netop nu er …et sted, hvor jeg på nogle måder er i slutningen af noget, men i dén grad også i begyndelsen af noget nyt. Jeg står her midt i livet og synes, jeg allerede har oplevet og opnået så mange af de gode ting, som jeg havde drømt om.

Samtidig venter der en lidt mindre hektisk periode, fordi mine børn er blevet store. Mere migtid, som jeg nyder virkelig meget.

Nutidens skønhedsideal er … mere alsidigt. Der er kommet en kulturel accept af, at vi kan se ud lige præcis, som vi vil. Det giver mere diversitet i gadebilledet, og det elsker jeg. At de gamle rammer og opfattelser af, hvad der er drenge- og pigestil udviskes, og alle kan se ud som dem, de er.

Jeg føler mig smukkest, når … min mand siger, at jeg er ”morgensmuk”, selvom jeg måske ikke selv er helt enig. Det har han sagt i de 28 år, vi har været sammen, og det er jo den bedste start på dagen at få sådan et kompliment af den, man elsker.

Om Kaya Brüel, 52 år

  • Sanger og skuespiller.
  • Gift og mor til Asta på 25 år og Alois på 15 år.