Nathalie Ostrynski: ”Denne mascara er reelt afhængighedsskabende”
Hun vil egentlig helst gøre så lidt som muligt, men alligevel har forfatter og journalist Nathalie Ostrynski med tiden overgivet sig til at bruge en anelse serum under den faste makeup. Hun elsker duften af skovbund, har et ambivalent forhold til sin hårpragt, men er ellers og alt i alt aldeles taknemmelig for der, hvor hun er i sit liv.
Min morgenrutine består af… at jeg står op klokken 6.30, tjekker nyheder på telefonen og gennemfører det sædvanlige hækkeløb: Vækker børn, smører madpakker og drikker en kop Nescafé med havremælk. Hver morgen tænker jeg, at jeg burde lave kaffe på den smarte maskine, min mand har købt. Det sker aldrig. Jeg har vænnet mig til hestesparket fra pulverkaffen.
At pleje min hud betyder for mig… at gøre så lidt ved den som muligt. Det har været mit mantra i årevis. Jeg er dog begyndt at give efter intens hån fra skincare-kyndige veninder nu, hvor rynkerne titter fint frem. Jeg er derfor modvilligt begyndt at bruge serum.
Jeg lægger makeup, når… jeg skal ud. Både til hverdag og fest. Jeg er med alderen blevet bedre til at være ”nøgen” i ansigtet. Alligevel er jeg vokset så meget sammen med min læbestift, at jeg ender med at have den på stort set hver dag. Hvilket er tåbeligt.
Min makeuprutine er… uopfindsom, fordi den har kørt efter en fast model i mange år. Men altid masser af mascara.
Jeg plejer mit hår med… en blanding af omsorg og irritation. Mit hår er temmelig egenrådigt og ofte til den tørre side. Jeg giver hårspidserne olie hver dag. Og krydser fingre for, at håret arter sig nogenlunde.
Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… at de skal holde godt fast i de mennesker, der ubetinget klapper ad dem og hepper hele vejen. Det gælder både i venskaber, i karrieren og i kærligheden.
Den bedste duft for mig er… skovbund. På alle tider af året. Jeg ved, at jeg lyder som en oldschool naturvejleder, når jeg siger, at man kan gå i skoven hele året rundt. Der er altid noget at se. Men det er sandt.
Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… sangen ”Pesto” med Anders Matthesen fra ”Ternet Ninja”-filmen. Den er genial satire over hele Gilli-Sivas-Kesi-Bro-genren, som jeg ellers har et svagt musikalsk punkt for.
Hvis min hud slår ud, er mit trick at… tage et mentalt tjek. Som regel har jeg haft for travlt, når huden viser tænder. Så er det tid til at trække vejret.
Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af en mandlig, ældre ekspedient i en århusiansk tøjbutik i midten af 90’erne, og det var, at jeg sagtens kunne bære at klæde mig mere feminint. Jeg havde indtil da kørt et ret drenget look. Hans bemærkning lærte mig, at det er muligt at favne det maskuline indvendigt og samtidig gå i kjoler og stiletter.
Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er… en brun farvespray til grå hårrødder. Det er mærkeligt, fordi … altså hvad gør man, hvis det regner? Hvordan kløer man sig i håret?
Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… at være konservativ med håret. Hold det langt, søde ven. Ikke kort, ikke etageklip eller tungt pandehår.
Det sted, jeg er i livet, netop nu er… taknemmeligt. Jeg har en grundfølelse af stor taknemmelighed i kroppen og udtrykker den ofte til dem, der orker at høre på det.
Nutidens skønhedsideal er… utroligt selvmodsigende, en anelse hyklerisk og meget manipulerende og kapitaliserende, når det gælder de purunge ”Sephora kids”.
Jeg føler mig smukkest, når… mit ansigt er blevet solkysset, og min mand ser kærligt på mig. Det virker hver gang.