Pernille Andersen

Pernille Andersen: ”Det er vildt, hvordan folder og rynker bliver mindre, når man gør dette”

Skuespiller Pernille Andersen vil ikke dø nysgerrig, og hun kaster sig gerne ud på dybt vand. Hun er netop sprunget ud som sangerinde i bandet GlassEar og elsker energien, hun får af at stå på en scene. Til gengæld er hun knap så eventyrlysten, når det kommer til beautyrutinerne, hvor hun holder fast i den samme duft, solcreme og makeuprutine.

Min morgenrutine består af… et bad, der afsluttes med iskoldt vand, et stort glas friskpresset citronvand efterfulgt af en cykeltur igennem København.

For mig betyder det at pleje min hud… fugt. Min hud kan ikke få nok fugt. Jeg bruger altid serum, olie og fed creme. Derudover faktor 50, så snart solen titter frem.

Jeg lægger makeup, når… jeg skal til fest. I hverdagen giver jeg min hud næsten fri. Jeg har arbejdet som model i mange år og nu som skuespiller, og når jeg optræder, får jeg meget makeup på. Så jeg holder af at gå stort set uden, når jeg kan. Jeg er nok også lidt magelig – jeg kan godt lide at gnide mig i øjnene uden at tænke på en mascara eller eyeliner i hverdagen.

Min makeuprutine er… simpel. Jeg tager ofte cremerouge på. Jeg dækker også de ”huller”, der er i mine øjenbryn fra mine tidlige år som model. De blev plukket meget tynde, da det var moderne, og det overlevede de ikke. Nogle af hårene er desværre ikke kommet igen, så jeg retter til med en blyant og en gelé, så de får den naturlige form igen.

Jeg plejer mit hår med…shampoo, balsam og leave in conditioner fra Olaplex eller Alternas Caviar-produkter. I perioder hvor jeg får stylet håret meget, så bruger jeg K18 Detox Shampoo og Leave-in Molecular Repair Mask. Shampooen renser håret i dybden, og i stedet for balsam bruger man masken efterfølgende.

Hvis min hud slår ud, er mit trick at… fugte med serum eller olie og et tykt lag creme. Jeg er så heldig, at jeg sjældent slår ud. Men hvis jeg gør, så er det på grund af manglende fugt.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… ”Jeg har din ryg”.

Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… ”Space Song” af Beach House. For mig er den vildt forførende og playful, og den giver mig lyst til at lege og tage chancer.

Den bedste duft for mig er… duften af lavendel.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg af…min dejlige veninde og makeupartist Carina Rehmeier, og det var at massere min hud i ansigtet, hvilket øger blodcirkulationen og dræner for væskeophobninger. Det er ret vildt, hvordan folder og små rynker bliver mindre synlige, når man masserer.

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er… nogle hårextensions med clips, som ligger i min badeværelsesskuffe. Jeg bruger dem på mine jobs – både som skuespiller og model. De passer til mit eget hår i længde og farve.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… brug solcreme altid – med høj faktor. Og pluk ikke dine øjenbryn, for de er smukkest, når de er buskede.

Det sted, jeg er i livet netop nu, er… et sted, hvor jeg tager chancer i stedet for at play it safe. Jeg er så heldig at arbejde sammen med min kæreste med musikken, så vi tager chancer sammen – og vi føler også, det er lidt vildt, når vi står på scenen og kigger over på hinanden.

Da vi skulle optage en musikvideo forleden, sagde min gode veninde og makeupartist, Carina: ”Du går ikke nysgerrig i graven”. Det er sandt; jeg elsker at udfordre mig selv.

Nutidens skønhedsideal er… individualitet.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg er god ved mig selv. Det er ikke altid, jeg har overskuddet, men når jeg træner og spiser sundt – og husker at trække vejret ned i maven – så føler jeg mig smuk. Det betyder ikke, at jeg skal være i specielt god form eller have en bestemt størrelse. Men når jeg lytter til min krop, så får jeg en naturlig glæde, som jeg kan se skinner igennem.

Pernille Andersens favoritter:

TROMBORG BROWFIX BROWN.jpg (1).jpg

Hjælp til buskede bryn

Jeg bruger Tromborgs Brow Fix i brun til at forme brynene og give dem lidt farve. Brow Fix, Tromborg, 190 kr.

Ilia Multi Use .png.jpg

Yndlingsrouge

Lanvin Eclat D'Arpege_320 kr_ 30 ml.png.jpg

En fast favorit er min cremerouge. Farven er lækker og naturlig, og så holder den mega godt. Derudover er den også vegansk. Multi-Use Pigment i farven Color Haze, Ilia, 195 kr.

Duften, der afføder komplimenter

MURAD OIL.jpg

Jeg vender altid tilbage til denne parfume, fordi den dufter naturligt og rent, og jeg får altid komplimenter, når jeg har den på. Eclat d'Arpege, Lanvin, 30 ml edp, 320 kr.

Hverdagsfavorit

La Roche Posay_Sun Stick 50 .png.jpg

Multi- Vitamin Infusion Oil, Murad, 200 kr.

Den faste følgesvend

Jeg har den altid på mig. Jeg voksede op uden at vide, hvor vigtigt det er at bruge solcreme. Så nu har jeg altid en lille stick i min taske, hvis jeg bliver overrasket af solen. Anthelios 50+ Sun Stick, La Roche-Posay, 140 kr.

Det her insta-billede er smukt for mig, fordi…

Pernille_Andersen_glassear.jpg... billedet er fra vores sidste koncert på Hotel Cecil, hvor vi varmede op for danske Love Shop. Vi har netop fået vores LED-skilt med vores bandnavn GlassEar, og vi står sammen og synger. Jeg kan se, jeg har en fest, fordi jeg er helt væk i musikken. Det fortæller vores historie ret godt i ét enkelt billede.

Pernille Andersen

  • Er skuespiller, manuskriptforfatter og sanger i den nye duo GlassEar, som hun har med sin kæreste.
  • De er aktuelle med en debut-EP med seks sange: ”Nobody will get out alive”.
  • Pernille er 45 år og mor til Viktor og Evelyn.