Sarah von Essen

Da Sarah var i hjertesorg, kom hendes mor løbende med en læbestift – det er der en særlig grund til

Sarah von Essen elsker læbestifter og cremer med søde dufte. Hudpleje anser hun for at være en nødvendig pligt, mens hun mener, at nænsomme briller og selvkærlige ord burde være en fast del af enhver skønhedsrutine.

Min morgenrutine består af… P1 Morgen og sort PG Tips-te, som jeg køber i store poser på Nørrebro. Det er ikke en fin te, men jeg elsker den med skummetmælk i, en vane fra dengang jeg boede i England. Jeg prøver, ligesom alle andre, at faste om formiddagen, men jeg spiser lidt vitaminpiller, som jeg sluger med Nettos øko-æblejuice.

At pleje min hud betyder for mig… at det er bedst sådan, men jeg synes, det er lidt kedeligt.

Jeg lægger makeup, når… jeg skal ud ad døren. Jeg bruger dækstift under øjnene og på urenheder, Fenty Match Stix Shimmer Skinsticks i farven Yacht Lyfe på kinderne og Glow Stick fra Supergoop i de måneder, hvor der er sol. Og læbestift. Altid læbestift. Jeg har tusind af dem. Hvis jeg gør mig umage, tager jeg mascara på.

Jeg plejer mit hår med… Redkens shampoo og balsam, men er også glad for Garniers banan- eller kokosduft.

1.jpg
Min hverdagsfavorit er Liquid Lipstick Matte – Red Coma, Byredo, 335 kr.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… please lad være med at skælde ud på jeres krop. Det vil jeg også gerne minde mig selv om. Jeg kommer aldrig til at besynge min, måske bortset fra mine bryster, dem er jeg glad for, men jeg kunne i det mindste godt tænke mig at sende mig selv et blidt blik.

2.jpg
Jeg bruger altid hårolie, fordi jeg aldrig føntørrer mit hår, men gerne vil have bare lidt styr på lokkerne. Ultra Light Healthy Hair Oil, Monpure, 460 kr.

Den bedste duft for mig er… bacon på panden, men det har jeg dog ikke lyst til at lugte af. Jeg er glad for vanilje, kaffe og kakao. Og træ og sandeltræ, sådan en helt saunaagtig duft. Jeg har lige købt en lillebitte flaske Oak in Oak fra Scents of Wood, træ med træ på. Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til … ”Open Your Heart” med Madonna, ”I Would Die 4 U” med Prince, ”Style” med Taylor Swift, ”Amor” med Julio Iglesias, ”Take on Me” med A-ha, ”Waterloo” med ABBA og ”Formation” med Beyonce, hvis jeg skal noget svært.

Hvis min hud slår ud, er mit trick at… sove. Det plejer at hjælpe.

3.jpg
Fed bodylotion er et must for mig. Helst Palmer’s Cocoa Butter eller tilsvarende cremer med kageduft. Så holder jeg mig let rimelig blød. Cocoa Butter Formula, Palmer’s, 40 kr.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af min mor, og det var at gå med læbestift. Engang, da jeg stadig boede hjemme, løb hun efter mig ud ad døren for at låne mig sin. Jeg havde frygtelig kærestesorg … og røde læber. Det er ikke alle, der behøver at vide, hvordan man har det indeni.

4.jpg
Jeg sværger til Skin Food-ansigtscremen, fordi jeg elsker at være moist, og den kan bruges nat og dag. Skin Food, Weleda, 70 kr

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden… er håndsprit i alle afskygninger. Jeg var allerede glad for håndsprit inden corona, og jeg fik jo ret i, at det er en god idé. Og så elsker jeg alle de knaldede dufte og glimmerversioner, der findes.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… det samme, som jeg ville give mine medsøstre: Ingen skældud. Jeg ville nok også sige, at min naturlige hårfarve var okay, at jeg ikke behøvede at pine min hovedbund og mit hår med alle mulige kradse farver og afblegninger. Men det var faktisk sjovt, så jeg trækker det råd tilbage, og jeg har jo hår og hovedbund endnu.

5.jpg
Jeg elsker Rihanna, og jeg elsker hendes makeup. Match Stix Shimmer Skinsticks – Yacht Lyfe, Fenty Beauty by Rihanna, 200 kr.

Det sted, jeg er i livet netop nu, er… midt i livet, 7-9-13. Det er ok. Jeg er glad for stadig at være her.

Nutidens skønhedsideal er… ungt? Det er en gammel historie, men igen, og jeg ved, jeg gentager mig selv, og at jeg slet ikke lever op til det: tag den blide brille på. Jeg minder også mig selv om dagligt, at jeg synes, at alle mulige kroppe og ansigter er vildt lækre og slet ikke kun de tynde og regelmæssige.

6.jpg
Det her insta-billede er smukt for mig, fordi jeg er på ferie i Stockholm med engelske venner, og vi enten lige har været på ABBA-museet eller er på vej dertil.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg har sovet godt, er til en sjov fest, flirter, har en god samtale… og ikke lige har siddet længe i et fly eller et andet sted med dårligt indeklima.

Sarah von Essen

Journalist, oversætter og forfatter.

Hun er fast skribent for Weekendavisen, hvor hun gerne skriver om Taylor Swift og Mr. Darcy, og så arbejder hun også med redigering af romance bøger.

Sarah von Essen er 49 år og bor i København.