Signe Abrahamson

Signe Abrahamson havde brugt den samme mascara i 15 år, men så prøvede hun denne

For guldsmed Signe Abrahamson er det vigtigt at tage sig tid til selvomsorg og at pleje sin hudhver eneste dag. Hun ærgrer sig over, at kvinder stadig lader sig styre af umulige idealer om at se evigt unge ud, og hun bestræber sig på selv at tage kærligt imod årenes spor og ældes med ynde.

De bedste morgener… er, når alle sover, og jeg lister mig ud og starter min morgen med et varmt bad i stilhed. Det er også dejligt at vågne med små varme børnefødder under dynen, og jeg prøver trods kaos at nyde de hektiske familiemorgener.

Det er vigtigt for mig at vælge det rigtige tøj til dagen, cremer og makeup, så jeg føler mig godt tilpas en hel dag i butikken, så det får jeg altid presset ind om morgenen, selvom der sjældent er så meget tid til det.

At pleje min hud betyder… ”mig-tid”. Jeg har altid taget mig af min hud. Nok fordi jeg som ung var plaget af den problematiske teenagehud og havde svært ved at komme af med den.

Derfor var det ret magisk, da jeg mødte hudterapeut Elina Lei, som nu igennem syv år har rådgivet mig om sund hud på naturlig vis og givet mig ansigtsbehandlinger, der ændrede min problematiske hud til en sundere hud.

Hun tilpasser hvert besøg helt individuelt, og det er den bedste selvomsorgstid, når jeg ligger på hendes briks. Jeg går altid klogere derfra, fordi hun går så passioneret ind i hvert besøg.

Jeg lægger makeup… hver morgen, og nogle gange også i weekenden. Det er et must for mig, at jeg altid har lidt på øjnene, men det er ofte kun det. Da jeg var barn, beundrede jeg altid min mor, når hun hver morgen lagde mascara på; derfor har mascaraen altid været en fast og vigtig følgesvend hos mig også. Med alderen har jeg dog fundet mere og mere ro i, at jeg slet ikke har noget på.

1.jpg
I 15 år har min mascara været den samme, men nu har jeg prøvet denne fra Clarins, og jeg må bare sige, at jeg er overrasket over volumeneffekten. Supra Volume Mascara Black, Clarins, 250 kr.

Mit hår... er min dårlige samvittighed, og det er næsten pinligt. Det har aldrig fået den opmærksomhed, det fortjener. Jeg har faktisk for nogle år siden lovet mig selv, at det måtte jeg til at gøre noget ved. Så nu får jeg planlagt frisørtider i kalenderen, som tager en hel dag.

Jeg må dog indrømme, at jeg har svært ved at sidde stille i så mange timer og være så længe væk fra min værkstedsbænk, men jeg øver mig og prøver at nyde.

Kunne jeg sige én ting til mine medsøstre, ville det være… noget, jeg hørte i podcasten ”Hjerteflimmer for voksne” med Sara Bro og Jytte Vikkelsø, som har sat sig. Jytte Vikkelsø taler om kvindernes kamp i alle aldre for at se attraktive ud, så vi bevarer vores ”markedsværdi” hele livet.

2.jpg
Min hverdagsfavorit er EGF Power Serum, Bioeffect, 1.500 kr.

Jeg citerer Jytte: ”Hvornår får vi kvinder lov til bare at være os selv og fejre vores rynker? Hvorfor bliver vi kvinder flove over at blive gamle?” Jeg synes, det er en interessant og meget aktuel snak, nu hvor flere og flere behandlingskliniker åbner med tilbud om diverse indgreb og botox-tryllerier. Hvad ønsker vi, at vores egne børn skal spejle sig i og tro er naturligt?

Selvfølgelig skal alle føle sig smukke og have det godt med sig selv, og det gør vi på forskellige måder, men har vi gjort os tanker om, hvor vores egen grænse går?

3.jpg
Denne engangsmaske bruger jeg hver anden måned, eller når jeg synes, huden virker ekstra tør. Et trick er at bruge al den overskydendecreme i emballagen dagen efter. Imprinting Hydrogel Mask, Bioeffect, 625 kr.

Hvis vi kvinder ønsker det, så kan vi vel vende skuden selv, så det bliver lige så attraktivt at blive en smuk og ældre kvinde på lige fod med ældre mænd, som ofte anses for at blive mere ”handsome” med alderen. Nu fylder jeg 40 og må også indrømme, at jeg selv skal vænne mig til, at min hud og krop ændrer sig, men jeg håber, at jeg vil ældes med ynde på naturlig vis.

4.jpg
Det billigste produkt jeg køber igen og igen, er rød og blommefarvet neglelak. Jeg er utroligt glad for neglelak, især fordi det er min ”mig-tid”, når jeg får tid til at tage det på. Blushin’ & Crushing Spring Collection, Essie, 110 kr.

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden… er ifølge min mand min Environrulle til ansigtet med bitte-bittesmå nåle på. Den laver små, fine kanaler i huden, som øger kollagen- og elastinproduktionen i huden og giver en friskere og mere jævn hudoverflade. Jeg elsker den og bruger den en gang om ugen, når jeg husker det. Den er skøn at sidde med, når der skal slappes af, så er det nærmest helt meditativt.

Det sted, jeg er i livet netop nu… er det, som om krop og sind lige skal genfinde hinanden igen. Det at runde det gyldne 40-års-hjørne betyder alligevel mere, end jeg lige troede. Men det er også en skøn tid, hvor børnene bliver ældre og sjovere, det går godt i min butik med spændende opgaver og nye ideer, og jeg elsker stadig, efter 12 år, at sidde på min værkstedsbænk, hvor jeg føler mig meget priviligeret i at leve af min hobby og gøre andre lykkelige ved at indkapsle nogle af livets betydningfulde øjeblikke i et smykke.

5.jpg
Et par gange om ugen bruger jeg Biologique Recherches fugtnatmaske Jeg tager et tyndt lag på, går i seng og vågnerop med en superfrisk og blød hud. Det er hurtigt og nemt. Masque Visolastine, Biologique Recherche, 620 kr.

Jeg føler mig smukkest, når… når jeg er ude at rejse, og jeg er lige nu i gang med at planlægge det næste eventyr med familien. En fødselsdagsgave til mig selv, hvor jeg kommer på inspirationstur ud i den store, flotte verden. På min must-see-liste er en perlefarm. Jeg arbejder med de mest fantastiske og naturskabte perler hver eneste dag, men jeg har stadig et besøg på en perlefarm til gode.

6.jpg
Det her insta-billede er smukt for mig, fordi min værkstedsplads er mit ”smukke” favoritspot, og jeg elsker at fordybe mig her og glemme tid og sted. Når butikken er lukket og gardinerne rullet for, så forsvinder jeg ind i min egen lille verden og udfolder mine ideer direkte i guldet og ofte udefra en specifik perle eller diamant. På den måde kan alting ske, og det kan udvikle sig til noget andet end først tænkt.

Signe Abrahamson

Guldsmed med butik og værksted i eget navn igennem 12 år.

Hun er 40 år, gift og mor til Marley på 3 år og Dexter på 5 år.