Simone Noa

"Mit bedste skønhedstip har jeg fået af min farfar"

Influencer Simone Noa er mere til meditation og grønne smoothies end stor makeup og trimmede øjenbryn. Hun er striks med sine hudplejerutiner, men øver sig stadig på at sætte farten ned, droppe den proppede kalender og huske skønhedssøvnen.

Min morgenrutine består af… meditation og grønne smoothies.

At pleje min hud betyder… selvforkælelse, men samtidig er det også en nødvendighed. Vi bliver udsat for uendelige mængder snavs og bakterier i hverdagen, og jeg føler mig bedst tilpas, når jeg renser og plejer min hud. Jeg kan ikke slappe af, hvis jeg ikke har gennemgået min hudrutine og børstet tænder hver morgen og aften – det gælder også, hvis jeg kommer hjem fra en sen aften ude. Min hud skal jeg trods alt være i resten af mit liv.

Jeg lægger makeup, når… jeg føler for det. Makeup er ikke et must for mig. Jeg må erkende, at der ligger en del dovenskab til grund for min makeuprutine. Jeg prioriterer min søvn alt for højt til at gide at bruge tid på den helt store makeup-runde om morgenen, og som det tager en evighed at fjerne igen.

Min makeuprutine er… derfor simpel. Jeg bruger øjenbrynspudder til at markere mine øjenbryn. Hvis jeg virkelig skal flotte mig, så får den også en omgang blush på kindbenene og næseryggen.

Den bedste duft for mig er… duften af rent sengetøj, der har lufttørret i vinden.

Hvis min hud ikke arter sig, er mit trick at… give huden ro ved at skrue ned for både produkter og makeup. Huden afslører ens trivsel og stressniveau og er derfor en god reminder til mig selv om at revurdere min travle hverdag og huske at klappe hesten og ikke kun skrue ned for produkterne, men også for tempoet. Jeg har en tendens til at overbooke med en hulens masse aftaler i kalenderen, og det gør ikke noget godt for udseendet.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, var at… drikke en masse vand, få min skønhedssøvn og huske at bruge en hulens masse solcreme. Sidste tip har jeg fået af min kære farfar, som har den flotteste hud i en alder af 81 år.

Hvis jeg kunne give mit teenage-jeg et skønhedsråd, ville det være… ”Drop de tynde øjenbryn. Det er ikke mange, der kan rocke dem, og det kan du bestemt heller ikke”.

Det sted, jeg er i livet, er… virkelig udfordrende. Men jeg har heldigvis lært så meget om mig selv de seneste par år, og jeg glæder mig over, hvordan jeg får stadig mere selvindsigt, som tiden går.

Nutidens skønhedsideal er… forvrænget. Desværre.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg har badet i saltvand og ligget i solen en hel dag.

Simone Noas favoritter:

Biologique Recherche PK_Liposmose.jpg

Ingen hævede øjne 

… med denne effektive øjenserum. Liposmose, Biologique Recherche, 625 kr.

Biologique Recerche Lotion.jpg

Nye rutiner

Jeg fik for et års tid siden stablet en ny hudrutine på benene af Cure Lab efter at have bakset med nogle hudproblemer gennem en længere periode. Nu har jeg ti faste produkter, jeg bruger. Denne lotion ryger på lige efter rens. Lotion P50, Biologique Recherche, 660 kr.

amika og davines.jpg

Den bedste hårpleje 

… er fra Davines og Amika. Både shampoo og balsam fra begge brands er fantastiske til krøllet hår! Volume 3D Thickening Conditioner, Amika, 175 kr. og Love Shampoo, Davines, 200 kr.

Hverdagsfavorit

Benefit Sephora.jpg

Gimme Brow Gel, Benefit, 260 kr.

Biologique Recherche Crème.jpg

Mærkelig, men virksom 

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er min placenta-creme, der, som navnet indikerer, indeholder moderkage. Den er vidunderligt virksom. Iso-Placenta Creme, Biologique Recherche, 600 kr.

La Roche-Posay Pigmentation.jpg

Solcreme året rundt

Jeg bruger altid en solcreme, uanset om det er sommer eller vinter. Mine favoritter er fra La Roche-Posay og IS Clinical. Anthelios Pigmentation 50+, La Roche-Posay, 175 kr.

Det her foto er smukt for mig, fordi...

SimoneNoa_x_JoannaJablkoJewelry.jpg

Vi har arbejdet intenst på at bringe mine idéer til virkelighed, og jeg er så stolt, beæret og ikke mindst tilfreds med resultatet og muligheden for at udfolde min kreativitet på en anderledes måde. Det er første gang, jeg giver mig i kast med smykker, og det har været en smuk og inspirerende rejse, som jeg ikke ville have været foruden.

Simone Noa

Er influencer, kunstner og pr-manager for Mark Kenly Domino Tan, Rue de Tokyo, Nué Notes, Lovechild 1979 og Naja Lauf. Hun er netop nu aktuel med sin første smykkekollektion i samarbejde med Joanna Jablko Jewelry. Hun har en kæreste, som hun bor sammen med i København.