Portræt af Zara Wail.

Zara Wali har særligt skønhedstip: ”Når jeg husker at bruge den, kan jeg virkelig se en forskel”

Hun ser skønhed i mennesker med noget på hjerte, har en veludviklet sans for gode hudplejerutiner og velplaceret makeup og har to overraskende tips til at få det bedste ud af krøllerne. Her fortæller kreativ chef Zara Wali om sine skønhedsrutiner i en travl hverdag med tusind bolde i luften.

Min morgenrutine består af … minimum 20 minutters snooze, kys og et langt varmt kram, dagens "Genstart" og en god kop kaffe på Darcy’s eller Original Coffee. 

Jeg elsker at starte min dag med en god samtale over en kop kaffe med mine venner eller kæreste. 

Og jeg elsker at have god tid om morgenen, men det ender altid med, at jeg pludseligt får travlt og kommer for sent.

At pleje min hud betyder for mig … at være god ved mig selv, selvom jeg har travlt. Det er virkelig essentielt i min hverdag, hvor jeg har gang i hundrede projekter på én gang og synes, at alt er super spændende at kaste mig ud i. 

The Vitamin C 23 Serum, COSRX, 200 kr.
Flot glød: Dette serum giver mig masser af glød og mindsker mine solskader på kinderne. The Vitamin C 23 Serum, COSRX, 200 kr.

Jeg sørger for at finde tid både morgen og aften til at pleje min hud. Det er noget, jeg har fået med fra min mor, der har lært mig at vaske og pleje min hud både morgen og aften. Selv da vi var børn, ville hun ikke lade os gå i seng, før vi havde vasket ansigt, hænder og fødder.

Jeg lægger makeup … når jeg har lyst og tid. Når jeg føler mig træt. Når jeg føler mig ovenpå. Når jeg lige har set en makeup-tutorial på TikTok eller Insta og vil prøve det af på mig selv.

Min makeup-rutine er … simpel og hurtig. Jeg starter med at preppe min hud med koreanske hudplejeprodukter, før jeg lægger makeup. Det vil sige ansigtsvask, toner, essence, serum, fugtighedscreme, solcreme, primer. 

Strobe Cream Goldlite, Mac, 285 kr.
Hverdagsfavorit!: Strobe Cream Goldlite, Mac, 285 kr.

Makeupdelen består af Mac Face & Body, lidt highlighter på kindbenene fra Rare Beauty: Positive Light Liquid Highlighter, som jeg elsker. Og så lidt blush på kinderne, også fra Rare Beauty i farven Soft Pinch. 

Og så har jeg lige fået øjnene op for bourgognefarvet mascara, som giver mine øjne en lidt mere soft look. Jeg bruger enten Burgundy Haze fra Maybelline eller en brun mascara fra YSL, Lash Clash Extreme Volume Mascara.

Jeg elsker mine læber, og går aldrig ud af døren uden at have minimum én lækker lipgloss på læberne. Min absolut yndlings lige nu er Lip Retreat fra Duff Beauty. Det er både en gloss og balm, der fugter, plejer og giver læberne en smuk farve.

Lip Boosting & Hydrating Gloss, Duff Beauty.
Perfekt lipgloss: Jeg er vild med denne lipgloss, fordi den kommer i virkelig mange smukke farver, er non-sticky og fremhæver mine læbers naturlige fylde. Lip Boosting & Hydrating Gloss, Duff Beauty, 190 kr.

Jeg plejer mit hår med … avocado og aloe vera, som jeg blender og kommer i håret. Det fremhæver mine krøller bedre end noget andet produkt.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være … husk at sige hinandens navne højt i et rum fuld af muligheder.

Den bedste duft for mig er … dufte, der minder mig om de mennesker, jeg elsker højt. Og noter af cedertræ.

Hvis min hud slår ud, er mit trick at … give den ro og spise færre chips. Og så at bruge milde produkter og en creme, der beskytter hudens barriere.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået … fik jeg af en på TikTok, og det var at investere i en Ziip Device til hjemmebehandlinger. 

Halo Facial Toning Device, Ziip, 3.350 kr.
En ordentlig opstrammer: Jeg kan ikke undvære denne smarte opstrammer – jeg vil gøre alt andet end at få botox og fillers. Halo Facial Toning Device, Ziip, 3.350 kr.

En lille device, som giver adgang til en række målrettede behandlinger, der er skabt til at tackle konkrete hudproblemer. Når jeg husker at bruge den, kan jeg virkelig se en forskel.

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er … en tøjsteamer – det er måske ikke så weird i sig selv, men jeg bruger den til mit hår. Varmen og fugten gør noget godt for mine krøller, så jeg bruger den i stedet for en føntørrer.

Lip Pencil Chestnut, Mac, 160 kr.
Smuk læbe-blyant: Jeg elsker denne læbeblyant, fordi den har en superflot farve og får mine læber til at træde endnu mere frem. Lip Pencil Chestnut, Mac, 160 kr.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være … at komme i gang med at træne, så du slipper for at skulle lære det fra bunden, nu hvor du er midt i dine 30’ere.

Det sted, jeg er i livet netop nu, er … kaotisk, kærligt, kreativt, spændende og fuld af muligheder. Og jeg er virkelig taknemmelig for alt dette!

Et billede af Zara Wali fra hendes instagram.
Det her insta-billede er smukt for mig, fordi … jeg kan huske, at jeg følte mig ret godt tilpas og stærk og smuk, mens fotografen tog billedet. Jeg havde lige lavet en podcast, som jeg var stolt over, og så var det sommer, og jeg skulle mødes med en god veninde lige efter photoshootet og fejre, så jeg følte, jeg var ret slay.

Nutidens skønhedsideal er … mennesker med holdning, kant og noget på hjerte.

Jeg føler mig smukkest, når … jeg er sjov. Eller når mine venner, kæreste eller familie fortæller mig, at jeg er smuk. Og nogle gange når folk smiler til mig på gaden.

Om Zara Wali, 37 år

  • Kreativ chef og aktivist på vegne af kvinder i Afghanistan, hvor hun selv har rødder. 
  • Har en kæreste.