Få skønhedsredaktørens bedste vinter-tips

Skønhedsredaktørens ultimative favoritter til at overleve vinteren

Skønhedsredaktør Bea Fagerholt spreder glæde over en mørk og grå januar og giver dig tips til glansfyldt og fyldigt hår, blød krop og farvede og forførende læber.


1 | Hjemmespa

Produkterne fra Julie P findes både på brandsårscentre, hospitaler og i spaer. Medical Hydrogels kaldes maskerne, som hver især virker helende og lindrende, giver huden fugt samt afhjælper uren hud, rosacea og trætte øjne. Der findes også handsker og sokker mod hård hud, rifter og tørhed. Hydrating Face Mask efterlader huden gennemfugtet og frisk. Den kan bruges flere gange ugentlig og krakelerer, når den er opbrugt.

Hydrating Face Mask fra Julie P Copenhagen, 399 kr.

Microfiber Moisturizing Gel Care fra Julie P Copenhagen, 299 kr.

________________

2 | Stryg øjenomgivelserne

Jeg er fan af Benefits mange finurlige produkter såsom

Benetint Lip Stain og They're Real Mascara. Puff Off er et produkt til hævede øjenomgivelser og er formet som et lille strygejern, som gelen kommer ud af. God at have i tasken til trætte dage, hvor du trænger til et ekstra løft.

Puff Off! Instant Eye Gel fra Benefit, 225 kr.

________________

3 | Fyldig farve

Læbeblyanter til hele læben, der giver en flot mat farve og findes i seks nuancer. Brug lidt læbepomade ovenpå, hvis du gerne vil have glans. Jeg er gået i gang med den røde Light It Up og den mere neutrale Minimalist.

Color Drama Intense Velvet Lip Pencil i farverne Berry Much, Nude Perfection, Minimalist, Fuchsia Desire, Fab Orange og Light It Up fra Maybelline, 70 kr.

________________


4 | Balsam til krop og sjæl

Er der noget bedre end et langt, varmt bad om aftenen, som afsluttes med en god omgang fugt? Balance Me's naturlige balm er blevet opgraderet og tilsat ingredienser som lavendel, vitamin E og multebær. Balmen varmes i hænderne, hvorefter den smelter ind i huden uden at fedte, og du vågner babyblød om morgenen.

Rose Otto Body Balm fra Balance Me, 285 kr.

________________

5 | Tilsæt olie

Uanset om du tørrer, glatter eller farver dit hår, er lidt arganolie altid godt for noget. Jeg bruger den både inden glatning og som sidste finish til at nedlægge frizz. Olien beskytter også mod UV-stråling, hvilket især kommer farvet hår til gode. Olien er meget drøj i brug, så spar på de gyldne dråber.

Argan Hair Oil Coloured Hair fra Matas, 80 kr.

_______________

6 | Nu med hårmousse

Jeg har aldrig været hårmoussetypen, men da jeg for nylig testede denne fra Davines, blev jeg positivt overrasket. Jeg synes ofte, at nyvasket hår er fladt og uregerligt, men bruges denne mousse inden føntørring, får det mere struktur, og jeg kunne faktisk strække den en dag længere inden næste hårvask.

This Is a Volume Boosting Mousse fra Davines, 200 kr.

LÆS OGSÅ: Skønhed på budget: Her er produkterne, der matcher de dyre

LÆS OGSÅ: 5 nemme nytårsforsæt til hud og hår, du rent faktisk kan holde

LÆS OGSÅ: 5 skønhedsprodukter, du garanteret kan få mere ud af